Projekt Vildtvenlig høst

Hvert år går masser af harekillinger og rådyrlam til i høstmaskiner, fordi landmænd og maskinførere ikke har mulighed for at opdage dem, før det er for sent. Sammen med Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer presser vi på for politiske løsninger.

I årevis har det været kendt, at mange dyreunger går til i forbindelse med landbrugets høst. I særdeleshed under høsten af græs i foråret.

Problemet opstår, fordi fugle, rådyr og harer føder deres unger på markerne. Når grønthøsteren eller mejetærskeren nærmer sig, trykker de små unger sig ned i græsset eller kornet i stedet for at flygte, og de bliver dræbt af maskinerne.

Det er et stort etisk problem, ligesom det er en meget ubehagelig oplevelse for landmanden eller maskinføreren, der reelt er magtesløs over for, at dyreungerne ryger i maskinerne.

Se fotos af dyr efter mødet med høstmaskiner nederst på siden.

Biologisk problem for harebestanden

For harerne er de mange drab i høsten også et væsentligt biologisk problem. Undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser peger på, at ca. 15 pct. af harekillingerne går til i forbindelse med høsten i Danmark. I nogle afgrøder op til 45 pct. af ungerne.

For bestanden af harer, som i forvejen har været voldsomt faldende siden 1960’erne, er det dybt problematisk, at så stor en del af ungerne går tabt på denne meningsløse måde.

Nemme løsninger findes ikke

Der findes ikke nogen nem løsning. Markerne er i dag meget store, og det kan ikke lade sig gøre at gå dem igennem dagen før høst.

Teknisk er det også svært at komme på løsninger. Der har været forsøg med varmefølsomme kameraer, droner, opsætning af flamingokasser og urin fra rovdyr.

Samarbejde med andre organisationer

Politisk har der ikke været vilje til at afsætte økonomiske midler af i et omfang, som kan sætte skub i udviklingen af nye tekniske løsninger.

Helt tilbage i 2009 bragte en række organisationer problemet på den politiske dagsorden herhjemme. Og da problemet ikke alene er dansk, rettede Danmarks Naturfredningsforening i 2014 henvendelse til EU Kommissionen om en løsning og finansiering af den, men uden held.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse i gang med at finde løsninger og midler ad andre veje.

Overblik over dyr og afgrøder mangler

Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse har i april 2016 præsenteret fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for et udkast til et projekt, som er udarbejdet af DCE, Aarhus Universtiet.

Med projektet vil eksperter tilvejebringe en opdateret viden om, hvor mange dyr der går til i de forskellige typer afgrøder, så man efterfølgende kan prioritere udvikling af løsninger til de relevante afgrøder.

Senere ønsker de tre organisationer at finde praktiske løsninger.

Advarsel: Barske billeder

Nedenfor vises fotos af harekillinger og rålam, der er blevet ramt af høstmaskinerne. Vi advarer mod meget stærke billeder.

Billederne er taget af studerende Simon Julian Dons Henriksen, der har skrevet projekt om problematikken og venligst har stillet dem til rådighed. 

Fotos nedenfor kan anvendes med oplysning om fotografen.


Dyr i høstmaskiner

Kontakt

Bo HåkanssonBo Håkansson
Naturpolitisk medarbejder

22 27 51 57
boh@dn.dk

Projekter om dyr

Der er mange vilde dyr i Danmark, som har brug for en hjælpende hånd. I DN arbejder vi med en masse forskellige projekter og fredningsplaner, som skal forbedre vilkårene for de vilde dyr.

Projekter om dyr

Hjælp dyrene

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening er du med til at give de vilde dyr i Danmark et bedre liv.

Bliv medlem