Om DN Aabenraa

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at bevare, beskytte og pleje Danmarks varierede og mangfoldige natur, samt for at fremme et rent og sundt miljø for alle.

DN i Aabenraa er en af Danmarks Naturfredningsforenings knap 100 afdelinger i Danmark, der koordinerer foreningens lokale arbejde i kommunerne. Arbejdet handler primært om at bevare og pleje den spændende natur, som omgiver os. Dn rejser fredningssager, påtaler overtrædelser af miljølovene og kommer med forslag og ideer til bedre natur- og miljøforhold.

Vi har mange arrangementer hvert år, hvor kommunens borgere er velkomne til at deltage og opleve naturen på første hånd! Se de aktuelle arrangementer i kalenderen i bladet "Natur og Miljø", i vores afdelingsfolder og i den lokale presse.

Her på hjemmesiden kan du læse om os og vores arbejde – og om hvordan du selv kan være med!