Ålegræs

Hvad er ålegræs?

Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet. Bladene kan blive op til 120 cm lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på. Ud over den kønnede formering vha. blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud.

Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring fem-seks meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde. Hvor dybt ålegræs kan vokse er bl.a. afhængig af, hvor klart vandet er, der hvor det vokser.
De lange, slanke blade fra ålegræsplanten ses ofte som opskyl langs strandkanten.

Hvorfor er ålegræs vigtigt for livet på det lave vand?

Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.

Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet, og hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.

Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet, fordi planterne optager og tilbageholder betydelige mængder CO2, ligesom de bidrager positivt til havmiljøet, idet de lagrer store mængder kvælstof og fosfor.

Ålegræs sladrer om havets tilstand

Vandrammedirektivet kræver, at de danske kystnære farvande skal have opnået en ”god økologisk tilstand” inden 2015. Til at vurdere havets miljøtilstand skal der især bruges biologiske indikatorer dvs. dyr og planter. I Danmark benyttes dybdeudbredelsen af ålegræs som måleparameter. Fordi ålegræs er stærkt afhængigt af tilstrækkeligt gode lysforhold, afspejler planternes lokale dybdegrænse vandets klarhed og hermed hvor mange planktonalger, der er i vandet, som igen er et udtryk for mængden af næringsstoffer i havet.

Efter en massiv kritik fra landbruget af ålegræs som måleparameter blev det i maj 2010, af et enigt udvalg nedsat af Miljøministeriet, slået fast, at ålegræsset er en vigtig, anvendelig og nødvendig indikator for miljøtilstanden i de danske kystvande: Vigtig, fordi udbredte bestande af ålegræs er af afgørende betydning for de økologiske systemer i de danske kystvande. Anvendelig, fordi Danmark har uhørt gode og landsdækkende ålegræsdata fra begyndelsen af 1900-tallet. Og nødvendig, fordi ålegræssets dybdegrænse i EU-Kommissionen er anerkendt som det biologiske element i danske farvande, der pt. bedst kan beskrive virkningen af kvælstofbelastningen ud fra en videnskabeligt kendt årsagssammenhæng.

Situationen for ålegræs i de danske have

Tidligere var ålegræs langt mere udbredt end det er i dag. Udbredelsen af ålegræs har været undersøgt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor man kunne dokumentere ålegræs ned til 11 og måske endda 17 meters dybde. I dag kan man kun ganske få steder finde ålegræs ud til ca. 10 meters dybde, men oftest er det slut allerede på omkring 5-6 meter.

Ud over det åbenlyse problem det er for havets dyreliv at ålegræsset forsvinder, er et af de store problemer, at situationen er meget svær at vende. Det har vist sig, at ålegræsset har svært ved at genindfinde sig, i hvert fald ved hjælp af frøspiring, når det først er forsvundet fra et område. Det betyder, at selvom der siden 1989, hvor man startede med at overvåge ålegræs systematisk i forbindelse med vandmiljøplanerne, har været et fald i udledningen af kvælstof og fosfor, kan der ikke spores en tilsvarende forbedring af ålegræssets dybdeudbredelse.

Hvad kan vi gøre for at passe på vores ålegræs?

For at beskytte det tilbageværende ålegræs og skabe gode forhold for at ålegræsbedene kan reetablere sig, må det sikres, at der ikke fiskes med skrabende redskaber så tæt på kysten, at ålegræsset bliver berørt – hverken ved at blive flået op af de skrabende redskaber eller ved at det slammes til, når havbunden hvirvles op ved skrabningen.

Helt centralt er det dog at mindske udledningerne af kvælstof og forfor til havet. Disse næringsstoffer giver alt for gode vækstbetingelser for de små hurtigvoksende alger, der vokser frit i vandet. De små alger kan derfor forekomme i så store mængder, at de skygger ålegræsset væk.


Livskraftig ålegræs på strandbund.

Dyr der lever i ålegræsset


Tangnål          Biopix/Jens Chr. Schou

I Ålegræsset gemmer sig mange spændende dyr. Det er f.eks. her, man kan støde på tangnålen. Tangnålen er en nålefisk, som er tæt beslægtet med søheste. Ligesom søheste, har tangnålen en ganske særlig ynglebiologi, idet hunnen overfører sine æg til en rugepose på hannens bug. Her beskytter han æggene, og de første dage efter at æggene er klækket, benytter de små tangnåle hans rugepose til at søge tilflugt i, hvis der er fare på færde.

Ålegræs som indikator

Der har været rejst en debat om man kan bruge ålegræs som eneste metode for at vurdere vandkvaliteten i de danske farvande.

Professor Kaj Sand Jensen, biologisk institut ved Københavns Universitet, siger til ugebladet Ingeniøren: "Der er ingen tvivl om, at udledning af kvælstof har en betydning for udbredelsen af ålegræs. Men der er heller ingen tvivl om, at en række andre faktorer også spiller en rolle".

 

Dyr der lever af ålegræsset


Knopsvane                    Biopix/Nils Sloth

Der er mange dyr, der lever i skjul af ålegræsset, men der er også dyr, der lever af ålegræsset. Bl.a. er ålegræs en vigtig del af Danmarks nationalfugl, knopsvanens, føde. Når ålegræsset forsvinder, må knopsvanen dog finde alternative fødeemner for ikke at sulte, og visse steder i landet er den set gå på land for at græsse på f.eks. raps og vintersæd. I juli og august fælder knopsvanen dog alle sine svingfjer, og i en 6 til 7 ugers periode kan den ikke flyve. Her er den meget afhængig af at kunne ligge på vandet og have adgang til rigelige fødemængder.

Kontakt

Henning Mørk Jørgensen
31 19 32 35, hmj@dn.dk

Støt DN

Danmarks Naturfredningsforening har brug for din støtte.

For kun 1 krone om dagen kan du være med til at gøre en forskel for naturen og miljøet.

Bliv medlem