Nyheder fra DN

Naturtab: Verdens miljøministre lover handling

17. december 2016
Verden skal fremover tage langt større hensyn til naturen i landbrug, skovbrug og fiskeri. Det har verdens miljøministre netop besluttet på COP13 om biodiversitet i Cancun i Mexico. Det bør få betydning i et af Europas fattigste lande, når det gælder natur, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ser frem til, at den danske regering nu kommer med nye konkrete og varige løsninger for naturen.

EU Kommissionen: Naturen skal sikres reel beskyttelse

13. december 2016
Det er ikke nok at sige naturbeskyttelse – nu skal det faktisk også gennemføres. Sådan lyder det fra EU Kommissionen efter et såkaldt fitness tjek af naturdirektiverne. Det er særdeles godt nyt for den danske natur, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ser frem til en bedre gennemførelse af naturbeskyttelsen i EU som sådan.

COP13: Danmark skal være grønnere

29. november 2016
I 2020 – om tre år – skal verden have stoppet tabet af biodiversitet. Det sker ikke. Derfor samles verdens lande nu for at sætte gang i ekstra indsatser for at sikre klodens natur. Danmark, der er et af Europas mest naturfattige lande, deltager også både på minister- såvel som på NGO niveau. Danmarks Naturfredningsforening repræsenterer de grønne organisationer under COP13 i Mexico fra 2. til 17. december. Budskabet fra de grønne organisationer er klart: Danmark skal op i omdrejninger.

Nyt regeringsgrundlag med mørkegrønt aftryk

27. november 2016
Det blev mere bæredygtigt og grønt end ventet. Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der anerkender de grønne initiativer, der er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Særligt vigtigt er det, at der nu skal sættes mål for naturen, mens foreningen også roser, at det bliver et klart ministeransvar at sikre, at Danmark får etableret sammenhængende naturområder på tværs af kommunegrænser.

Miljøbeskyttelse: EU underkender dele af landbrugspakken

25. november 2016
Det er en lussing til Danmark, men en sejr for miljøet, at EU Kommissionen har bedt om omfattende ændringer i den landbrugspakke, som regeringen trumfede igennem i foråret. Ændringerne indebærer blandt andet et opgør med de frivillige aftaler i landbruget og skærpede krav til, hvor og hvordan en øget forurening kan finde sted. Regeringen har svigtet både landbrug såvel som miljøet, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen på åben kollisionskurs med EU

23. november 2016
Af et udspil til ny husdyrregulering fremgår det klart, at udspillet bryder med EU’s miljødirektiver. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer, at regeringen med åbne øjne vil knægte miljøbeskyttelsen, endda mens EU Kommissionen stadigt stiller kritiske spørgsmål til den omstridte landbrugspakke.

APPEL: Pas på EUs naturdirektiver

23. november 2016
Pas godt på Europas natur. Sådan lyder en appel fra en række af Danmarks grønne organisationer til Margrethe Vestager, EU kommissær for konkurrence. Håbet er, at den danske kommissær vil udtrykke sin støtte til at opretholde de direktiver, der handler om at beskytte naturen og sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af disse.

DN: Bedre skovnatur – bedre friluftsliv

23. november 2016
Vindmøller, campinghytter og infrastruktur eller træer, rekreation og biodiversitet? Danmarks Naturfredningsforening er enig med regeringen i, at vi skal have flere danskere ud i skovene. Modsat regeringen mener foreningen dog, at det sagtens kan ske uden at give frit spil for friluftsanlæg og institutioner. Tværtimod skal skovene rumme endnu mere og bedre natur, mener foreningen.

DN: Sorteste regering i 15 år

19. november 2016
Ikke siden Anders Fogh Rasmussen i 2001 overtog regeringskontorerne har der været en mere omfattende afmontering af beskyttelsen af vores natur og miljø. Det fastslår Danmarks Naturfredningsforening på sit repræsentantskabsmøde

Alarmerende planer om at forringe skov-beskyttelsen

3. november 2016
Regeringen lægger op til at udvande eller nogle steder helt ophæve beskyttelsen af vores skove. Det fremgår af idékataloget ”Ændring af Skovloven”, som Danmarks Naturfredningsforening er kommet i besiddelse af. Her lægges der blandt andet op til at kunne opstille vindmøller i skovene, at kunne opføre fritidsanlæg og at kunne udbygge by - og sommerhusområder ved at fælde skoven. Det er uacceptabelt, mener Danmarks Naturfredningsforening, der varsler massiv modstand.

DN jubler: Naturfond vil opkøbe ø

1. november 2016
Plads til ynglende vadefugle og rastende flokke af gæs, hjejler, viber, pibeænder. En fantastisk oplevelse for turister. Natur af fineste karat. Jo - Danmarks Naturfredningsforening er begejstrede for Den Danske Naturfonds første projekt: At sikre og udvikle Mandøs natur.

Regeringen lister kystbyggeri ind ad bagdøren

26. oktober 2016
Et nyt udkast til planlov lægger op til en mere vidtgående liberalisering end de politiske udmeldinger fra aftalen i foråret. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer forligspartierne til at stå vagt om de frie kyster.

DN om landbrugspakken: Spil med åbne kort

25. oktober 2016
Forhandlingerne mellem EU og regeringen om landbrugspakken er fuldstændigt mørkelagte. Det sker, selvom resultatet af forhandlingerne vil have betydning for hele 62 procent af Danmarks areal og på naturen og miljøet på og omkring disse arealer. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at regeringen åbner op for en sund og bred diskussion af, hvordan vi i Danmark ønsker at bruge landbrugslandet og i hvilken grad produktionen må påvirke naturen.

DN: Bioraffinaderi er skidt for miljøet

13. oktober 2016
Det er legitimt at flere politiske partier ønsker at få en udbygning af Maabjergværket på dagsordenen igen for arbejdspladsernes skyld. Men det er en dårlig ide for miljøet, fastslår Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer til at, parterne nu tager en tænkepause.

DN: Grotesk at anvende sprøjtegifte i områder, der skal gavne naturen

9. oktober 2016
Lærker, agerhøns og harer får ikke en chance, hvis der fortsat kan bruges sprøjtegifte på deres levesteder i landbrugslandet og som landbruget i dag får betaling for at sikre. Ikke desto mindre arbejder Danmarks miljøminister Esben Lunde Larsen for få EU - Kommissionens forslag om at beskytte biodiversiteten i agerlandet af bordet. Danmarks Naturfredningsforening kalder det grotesk

Årsberetning 2011 DN-Greve