Elbækengen

-Tryggevælde Ådal

Landskabets historie

Den vidtstrakte ådal er en gammel fjord. Den er dannet, hvor der for 30 mill. år siden opstod en 10 m dyb sprække i den underliggende danienkalk. Fjorden blev langsomt fyldt op med saltvandsdynd. Derved opstod en kærmose. Vinterens oversvømmelser byggede et tykt tørvelag henover.

Under den seneste istid var landet højere end i dag, og Tryggevælde å opstod som en smeltevandsflod. Åen flyder langsomt gennem landskabet nu og skaber de periodevise oversvømmelser, som sikrer rigelig næring til engene.Størstedelen af engene i ådalen har derfor aldrig fået tilført gødning.
Omkring St. Tårnby ligger kalken højere oppe i jordlagene. Her danner trykvand en række kalkvæld, som skaber grobund for en utroligt righoldig flora, hvor man tidligere også har kunnet se den sjældne mygblomst.
Den meget artsrige flora og fauna har udviklet sig i et samspil mellem mennesker og natur. Fra den tidligste bondestenalder til nyere tid har engene været vigtige græsningsenge og sikret de lokale bønder gode indtægter. Enkelte af de velbevarede levende pile- og poppelhegn, som kan ses fra engen, er vangediger fra middelalderen, men de fleste hegn stammer fra udskiftningen.


Naturpleje

Ændringerne af landbrugsdriften op gennem 1970´erne, med stadigt færre kvægbesætninger, har betydet en hastig tilgroning af engene i Tryggevælde ådal i 1980´erne og 1990´erne. Med tilgroningen forsvandt mange sjældne engfugle og -planter.
For at redde de mest artsrige enge i ådalen, igangsatte Hovedstadsrådet i 1988-89 et større plejeprojekt, som gennem 1990’erne støttedes af Roskilde Amt med hegning og udarbejdelse af frivillige plejeaftaler. På mange enge blev udviklingen vendt til fordel for fugle og planter.
Men i de senere år er opstået nye trusler. Krager og mink har gode vilkår i ådalen, hvor de plyndrer engfuglenes reder. Rigelig nedbør i de senere år har vanskeliggjort afgræsning, så den langtfra er tilstrækkelig til at holde tilgroningen nede og skabe optimale vilkår for de ferske enges dyr og planter.
 

Beskyttelse

I 2006 købte Danmarks Naturfond Elbækengen med det formål at bevare et af Danmarks mest værdifulde ekstremrigkær ved at sikre optimal pleje af denne naturperle.
Tryggevælde ådal – herunder Elbækengen - er udlagt som habitatområde for at beskytte den helt særlige vegetation. Pukkellæbe og eng-ensian er eksempler på fredede (rødlistede) plantearter, der vokser i engen. Tidligere var engen den bedste lokalitet for pukkellæbe i hele landet. Eng-ensian har sin europæiske hovedudbredelse i Danmark – dermed er den en af vores såkaldte ansvarsarter, som Danmark er særligt forpligtet til at værne om. Mygblomst, der også er rødlistet, har tidligere vokset i engen, men er ikke set i de senere år.


Flora og Fauna

Om foråret lyser de gule eng-kabbelejer op i engene. Lidt senere kommer de lilla majgøgeurter, og i højsommeren er det de mange sumphullæber og alle de små spændende og sjældne planter på knoldene, som sætter deres præg på engen. Især pukkellæbe, eng-ensian, eng-troldurt, vild hør og den kødædende plante, vibefedt, danner farvestrålende knolde. Med god pleje er der håb om igen at finde mygblomst på engen. 
 
Tidlig morgen og sen aften lyder de mange nattergalestemmer gennem ådalen iblandet kærsanger, sivsanger, rørsanger og en mængde andre sangfugle. Med lidt held kan man se og høre bekkasinens parringsflugt, opleve viben forsvare sine små eller se rørhøgen svæve over området på jagt efter bytte.
Eng-snarren er hørt, men sjældent set i ådalen. Gul vipstjert, rødben og strandskade yngler dernede.
Om vinteren er der en rig variation af trækfugle, som benytter ådalen som ledelinie eller slår sig ned og fouragerer i en periode i ådalen. Både havørn og fiskeørn er set, og ind imellem ses også blå kærhøg. I nærheden står en storkerede parat til de gennemrejsende storke, som hvert år ses i ådalen.
Om sommeren kan man være heldig at se frøer, markfirben og en række sommerfuglearter, som fouragerer på engens planter.
En meget tidlig sommermorgen eller sen aften, hvor duggen hæver sig, kan man måske være heldig - ligesom Martin A. Hansen - at se elverpigerne danse.


Særlige færdselsregler

Engen skal græsses for at fastholde den artsrige flora og fauna. 
Publikumskal være opmærksom på, at al færdsel alene skal ske ad den markerede sti, da vegetationen på knoldene er meget sårbar.
Uden for knoldpartiet og de øverste tørre partier er engene tørve- og dyndenge, som rummer kildevæld - såkaldte ålehuller. Disse væld, der er bundløse med fare for at synke i dyndet, skal man være meget stedkendt for at kunnese!