Odden

Odden er et dejligt åbent strandengs- og overdrevsareal mellem Tryggevælde å og Køge bugt. Nikkende kobjælder giver blå-lillafarvede pletter om foråret, senere danner engelskgræsset lyserøde områder mellem de gule snerrer. Flere sjældne planter og svampe findes her. Blandt dem er den lille bregne slangetunge, som kan ses i maj sammen med maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt I juni, juli ses den gule farve-vajd helt yderst på tangvoldene. På fugtig bund nær å og strand står vor gamle kulturplante kvan, der overfladisk kan minde om bjørneklo, men er langt mere elegant.De stynede popler viser, hvor den gamle bro over åen har været placeret. Et indhegnet areal med græssende dyr skal hindre, at arealet gror til i krat. En gang imellem må Amtet dog hjælpe dyrene lidt, især med den store hybenrose, der nemt kan brede sig over hele arealet. Odden er dannet som resultat af den naturlige ændring af Tryggevældeåens udløb igennem årtusinder.



Foto: Michael Knaack.                              Odden

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Foto: Anne Jørgensen.                     Kødfarvet gøgeurt


Foto: Elmer Madsen                         Stynede popler Odden