Stevns Klint - Historie

Historie

Brydningen af bygningssten har tidligt optaget klintboerne. Allerede Absalon hentede bygningssten ved klinten til bygningen af sin borg ved Havn, men mange af de østsjællandske kirker, der er opført i det 12. og 13. århundrede, indeholder sten fra klinten.

Christian den 4. befalede i 1601, at kirkeladen ved Stevns Klint skulle forsynes med bjælker, loft og skorsten, således at krigsfangerne, der skulle bryde limsten, kunne bo der.
Disse gamle sten i kirker og borge er hugget ud fra de nedfaldne brokker, og de har ofte meget forskellige dimensioner.

Omkring 1850 fandt godsejeren på Gjorslev, Peter Brønnum Scavenius, på at udnytte klintens limstenslag mere industrielt. Man bortgravede nu overjorden over et felt og ved hjælp af save, bor og brækstænger løsnede man regelmæssige blokke, der igen blev savet ud til bygningssten af ganske bestemte mål.

Disse nye bygningssten blev en overgang solgt vidt omkring både her i landet og i de tyske østersøhavne. Så at sige alle stevnske ejendomme blev i perioden 1860 til 1930 opført af dette bygningsmateriale. Brydningen ophørte i løbet af 1940'erne.

Tilbage står endnu mange af de gamle brud, hvor ligesom kæmpeklodser er skåret ud af klinten. Væggene er på en karakteristisk måde blevet ternet af sporene efter kridtborene, der har efterladt lodrette streger. De vandrette streger er flintlagene i klinten.

Klintkysten fra gammel tid har været udgangspunkt for kystnært fiskeri fra småbåde, som i dårligt vejr blev trukket op ad klinten. Der findes nogle steder stadig spor heraf. Selvom det kystnære fiskeri ikke længere har nogen erhvervsmæssig betydning, så har det stadig en stor rekreativ værdi for lokale beboere, at kunne sætte småbåde i vandet, fra udvalgte steder langs klinten.