Vallø Slotspark

Slotsparken er en åben park, der oprindelig blev anlagt i 1700-tallet efter den franske havestil. Som minde om dette anlæg står endnu de gamle takstræer bag den ene af søerne. De blev plantet for at skærme orangerierne dengang. Kort efter anlæggelsen blev haven omlagt til den åbne engelske landskabsstil, der netop med sin åbenhed giver de bedste vækstmuligheder for store træer. I slutningen af sidste århundrede var den store mode at samle sjældne træer og Vallø Slotspark har endnu mange af disse bevaret. Hjertetræ, duetræ, gingko, vingevalnød, ægte tulipantræ, manna-ask og mange flere. Det er en oplevelse at vandre i parken. Som den engelske landskabshavestil bød glider parken fint over i den mere vilde natur.


Foto: Anne Jørgensen            Vallø Slot og et mindre udsnit af parken.

 
Foto: Inge Ambus                    Tulipantræ i Vallø Slotspark