Krav om mere kvælstof er hovedløst

Det er at løbe med en halv vind at tale om tab og konkurrenceforvridning når landbruget ikke må dyrke, gødske og sprøjte alt, hvad det vil. Det mener Danmarks Naturfredningsforening efter landbruget igen beretter om udsultede afgrøder og kræver retten til at bruge endnu mere kvælstof på markerne med henvisning til, at det må de andre lande. Men landbruget glemmer at fortælle at regningen ender hos naturen. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening nu bede fødevareminister Mette Gjerskov om at skabe klarhed om, hvorvidt Danmark har særregler og i givet fald, hvorfor.

17. januar 2013

- Det er manipulerende, når landbruget nu hævder at tabe indtægter på grund af såkaldte kvælstofregler. Landbruget bruger i dag ikke bare det danske landbrugsareal optimalt – det er udnyttet langt over smertegrænsen for naturen. Og her er kvælstof hovedsynderen. Så at kræve ret til et merforbrug er som at løbe fra regningen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmark er ifølge FNs landbrugsorganisation FAO det land i verden, der dyrkes hårdest, hvilket ikke bare efterlader meget lidt plads til naturen, men også sætter den natur, vi har, under et voldsomt pres. Netop kvælstofforureningen er en af hovedsynderne, konkluderer forskerne.

Derfor skal Danmark nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof med 31.000 ton årligt inden 2027. Det er foreløbigt kun lykkedes at finde knapt 7000 ton.

Alligevel vil landbrugets nu i stedet bruge mere kvælstof og et argument er, at tyskerne må. Men her fortæller landbruget kun den halve historie, mener DN:

- Danmark pløjes fra kyst til kyst. Tyskerne har store udyrkede arealer ind imellem. Det betyder, at der er større arealer udenfor de dyrkede områder som enge og andre naturarealer i Tyskland t derfor bliver belastningen på naturen relativ mindre. Den luksus har vi desværre ikke i Danmark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrugets krav om mere kvælstof på markerne kommer samme dag, som landbrugets høstudbytte netop er udråbt som rekordstort og opgjort til det største i 20 år. Alligevel hævder landbruget at miste milliarder af kroner i tabt høstudbytte fordi, afgrøderne ikke får kvælstof nok.

- Hvis de danske landmænd vil have tyske normer, så må kravet fra samfundet være, at de også skal fylde mindre på arealet. Det betyder, at der skal afstås dyrkningsjord og for eksempel dyrkes andre afgrøder på nogle af de øvrige produktionsarealer, som udleder mindre kvælstof til de sårbare områder, siger Bisschop-Larsen.

Foreningen vil nu rette henvendelse til fødevareminister Mette Gjerskov for at få landbrugets minister til at afklare, hvad der er op og ned i påstandene:

- For os er det helt afgørende at få en forventningsafstemning om, hvorvidt Danmark vil opfylde EU kravet om en reduceret mængde kvælstof eller om landbruget får lov at give los. Og så er det vigtigt, at vi også får afklaret, hvem der skal betale regningen for konsekvenserne af den store produktion: Landbruget eller naturen. Er det naturen betyder det, at regningen ender hos skatteyderne i form af tabte naturværdier og skattekroner til at rette op på skaderne med naturgenopretning og andre afværgeforanstaltninger, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Også EU forlanger, at Danmark indfører forureneren betaler princippet. Det skete senest i forbindelse med det blue print, som EU kommissionen har udsendt om de europæiske medlemsstaters status, når det gælder implementeringen af de vandplaner, der blandt andet indebærer et nedsat kvælstofforbrug. Her bliver Danmark kritiseret for at have gjort for lidt for sent. Læs mere her.


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 

Stemningsskift. 16. januar kl. 13.28 bringes historien om, at afgrøderne sulter og at det koster mindst 3,3 mia. kr.  Mindre end tre timer senere - kl. 16.14 bringes historien om rekordhøst for planteavlerne.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt medlemsservice

Har du spørgsmål om medlemskab, som du ikke finder svar på her, så kontakt medlemsservice på tlf. 39 17 40 40 (man-torsdag 10-15, fredag 10-14) eller på mail medlemsservice@dn.dk