Stenrev giver ikke natur på land

Tre fremtrædende forskere skyder forslag til kvælstofrensning ned. Stenrev, muslingeproduktion og minivådområder løser ikke landbrugets forurening med kvælstof til natur og vandmiljø, fastslår de i et åbent brev til Miljøministeren og Fødevareministeren:

Forslag til kvælstofrensning er et fejlskud

Af professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet,
professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet,
lektor Morten L. Pedersen, Aalborg Universitet
 

De lovpåbudte 10 meter brede randzoner langs vandløbene, som blev vedtaget under den forrige regering for at reducere kvælstof-, fosfor- og pesticidforurening af vandløb, søer og kystvande har mødt forbitret modstand fra dele af landbruget.
Nu kommer Venstre, Konservative og Liberal Alliance landbruget til undsætning med en skriftlig opfordring til miljøministeren og fødevareministeren om øjeblikkeligt at tage helt nye virkemidler i brug som alternativer til de generelle virkemidler: randzoner og efterafgrøder.
 

De foreslåede alternative virkemidler - stenrev, muslingeproduktion og minivådområder - markedsføres med ordene effektive, økonomiske og intelligente, men det kan de slet ikke leve op til.
Stenrev og muslingeproduktion kan kun etableres i visse kystområder og har derfor ikke generel effekt på vandmiljøet og slet ingen virkning for vandløb og søer og ej heller over for pesticidforureningen. Tværtimod er etablering af stenrev hundedyrt (60 mio. kr. per km2), og der er ikke dokumentation for og ej heller er det teoretisk sandsynligt, at de kan fjerne væsentligt mere kvælstof per hektar, end den almindelige havbund kan. Hvis der allerede er klart vand i et kystområde pga. lav næringstilførsel fra land, så kan stenrev have den gunstige effekt at blive bevokset med alger, huse flere fisk og derved fremme biodiversiteten. Men et generelt virkemiddel mod forurening og dårlig vandkvalitet er stenrevene altså ikke.
 

Muslingeproduktion foreslås også som et middel til at fjerne kvælstof indeholdt i det høstede muslingekød. Her dokumenterer målinger og beregninger fra Kattegat og Østersøen, at dette middel hverken kan fungere generelt eller over store sammenhængende arealer, samt at det er langt billigere at fjerne kvælstoffet i rensningsanlæg og vådområder på land. Under muslingeanlæg er der faktisk risiko for en forøget frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.
Ideen om at bruge havet som rensningsanlæg blev allerede begravet for 40 år siden, men genoplives her. Forskere fra Lunds Universitet konkluderer da også, at vil man mindske belastningen af fjorde, Kattegat og Østersøen skal man reducere næringstilførslen fra kilderne på land, allerede inden næringsstofferne når frem til kystvandene.
 

Det tredje virkemiddel, minivådområder, kan etableres i tilknytning til dyrkede marker, men det bliver også dyrt og kræver løbende vedligeholdelse og kostbare analyser til dokumentation af, om de faktisk virker. Der findes ikke nogen enkel billig løsning, fordi effektiv rensning kræver en vedvarende, god gennemstrømning af næringsrigt vand gennem en specialfremstillet matrix med store overflader, som ikke må stoppe til med jord eller slam. Og ved lave temperaturer i vinterhalvåret, hvor næringstabet fra markerne er særligt stort, falder rensningseffektiviteten drastisk. Der er en god grund til, at man har samlet rensningen af byspildevandet i store rensningsanlæg, hvor man teknologisk kan styre og effektivisere rensningen.
 

Hvis minivådområder som foreslået skal etableres, skal de nedgraves på markerne og må ikke placeres i de få bevarede fugtige naturområder i ådalens rand, for det vil koste dyrt for ådalenes biodiversitet. En sådan praksis vil være et brud på flere EU-direktiver, blandt andet habitatdirektivet, og bringe os endnu fjernere fra at opfylde biodiversitetsmålene. Intelligent udlagte randzoner er derimod en god ide, da vi kan få mere for pengene ved en lokalt målrettet løsning, der tager hensyn både til miljø - og naturinteresser.
 

Som fagfolk finder vi det både besynderligt og uhensigtsmæssigt, at der midt under en samlet faglig udredning i Natur- og Landbrugskommissionen bliver sendt et opråb til regeringen om en eklatant kursændring. Opråbet iklædes en alternativ og tilsyneladende faglig frakke, som imidlertid ikke er vandtæt og desuden mangler både ærmer og forstykke. Der er intet fagligt belæg for, at de påståede "intelligente" løsninger med stenrev og muslingeproduktion vil kunne bidrage reelt til at løse de overordnede miljøproblemer i vandmiljøet.
Forfatterne er professorer og lektor ved Københavns, Aarhus og Aalborg Universiteter med forskning i transport og omsætning af næringsstoffer fra land til vand og deres biologiske påvirkning af søer, vandløb og kystvande.
 

 Læs mere om vandløb 
Læs mere om søer

 




 


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 


Vandmiljø. I takt med intensiveringen af landbruget er Danmarks vandløb blevet rørlagt, udrettet og gravet for brede og dybe i stor stil. Også mindre søer og vandhuller har været stærkt på retur de sidste 100 år, særligt på grund af afvanding og opfyldning

Ta' naturens parti

Støt DN's arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.

Bliv medlem

Faktaboks

Her kan du skrive noget fakta om emnet.

DN mener

  • Fremtidens produktionsformer i landbruget, energiforsyningen og transportsektoren skal effektivt minimerer tab og udledning af næringsstoffer
  • Spildevandsrensningen skal udbredes til de spredte kilder og optimeres på de større anlæg
  • Fiskeproduktion skal placeres i anlæg, hvor spildevandet kan renses
  • Muslingeskrab skal stoppes, og opdræt af muslinger skal styrkes
  • Fiskeri skal foregå på naturlige, sunde og selvreproducerende bestande og holdes indenfor biologisk sikre grænser.
  • Alt fiskeri med tunge, slæbende og energislugende fiskeredskaber skal indstilles
  • For at minimere risikoen for olie- og kemikalieforureninger ved grundstødninger og kollisioner i danske farvande, skal de snævre tættrafikerede, danske farvande overvåges. Der skal være øget brug af lods og mere trafikseparering. Og der skal være bedre beredskab, når ulykken er sket

Kampagne sætter fokus på grundvandet

Det danske grundvand er unikt, fordi det er så rent, at vi kan drikke det uden at rense det først. Men det bliver det ikke ved med at være, hvis vi ikke passer på det. Danmarks Naturfredningsforening fortæller i ny kampagne, hvor vigtigt det er, at vi beskytter grundvandet mod forurening og overindvinding.

Læs mere om kampagnen