Frivillige passer på naturen

Hundredvis af frivillige medlemmer i Danmarks Naturfredningsforenings mange lokalafdelinger bruger mange timer af deres fritid på at gennemgå kommunale afgørelser, screene byggesager og gennemgå husdyrtilladelser. Og i en række tilfælde er de frivilliges klager over den kommunale sagsbehandling med til at forhindre at der sker skader på sårbare naturområder.

10.. april 2013  
Naturfredningsforeningens lokale medlemmer landet over holder godt øje med, hvordan kommunerne forvalter ansvaret for at passe på naturen. Det kan man se af DN ' s klage statistik for 2012. I alt 185 gange valgte naturfredningsforeningens lokalafdelinger at indsende en klage over de afgørelser, som kommunen havde truffet, og i cirka halvdelen af sagerne, får DN ret, når sagen bliver behandlet i Natur-og Miljøklagenævnet.

-Vores aktive medlemmer rundt om i lokalafdelingerne har stor opmærksomhed på, hvordan det går med naturen i deres område. Derfor er der også ofte de første til at bemærke, hvis kommunen giver en tilladelse, for eksempel til byggeri, som kan være i strid med loven og kan skade naturen, siger Nina Larsen Saarnak, som er leder af DN´s arbejde med lokale sager.

Ofte har lokalsamfundet også en forventning om, at medlemmerne af Danmarks Naturfredningsforening har særlig godt styr på, hvordan reglerne er og at de holder øje med udviklingen i kommunen. DN s medlemmer får ofte henvendelser fra andre borgere eller lokale medier, som undrer sig over, at kommunen for eksempel har givet tilladelse til nyt byggeri nær et følsomt naturområde, så hvis DN´s medlemmer ikke selv har bemærket en sag, hører de ofte om den på den måde.

Et vigtigt redskab
Selvom det kan lyder negativt, at Danmarks Naturfredningsforening klager over det ene eller det andet, så er netop klagesagerne et vigtigt redskab til at passe på naturen og landskabet. De tekniske forvaltninger rundt om i landets kommuner skal nemlig give en tilladelse eller en dispensation, når nogen på landet vil bygge i eller nær naturområder, eller når en landmand eller en anden virksomhed vil udvide sin produktion.

De fleste kommuner ved godt, hvad de må give tilladelse til og hvad ikke, men Nina Larsen Saarnak og de aktive i DN´s lokalafdelinger ser gang på gang, hvordan kommunerne tester grænserne for, hvad de kan give tilladelse til.

- Vi er godt tilfredse med at få ret i ca. halvdelen af sagerne. På den måde får vi afprøvet, hvordan naturbeskyttelsesloven, planloven og andre miljølove fungerer, og om kommunerne holder sig indenfor de rammer, som Natur- og Miljøklagenævnet udstikker. Afgørelserne viser også, når der er behov for at få ændret på loven, siger hun.

Gylletank på skråplan
Et af eksemplerne fra 2012 statistikken er fra Hedensted, hvor en landmand havde søgt om lov til at bygge en ny gylletank til sit svinebrug. Kommunen havde givet ham tilladelse til at opføre den nye gylletank nær ejendommen, men landmanden valgte at flytte gylletanken, så den kom til at ligge på en skråning ned til Bygholm Å og kun 60 meter fra habitatområdet i Bygholm Ådal. Kommunen valgte efterfølgende at lovliggøre den nye placering af gylletanken endda uden at udarbejde de nødvendige tillæg til miljøgodkendelser.

- Så kan man spørge, er det virkelig nødvendigt at DN klager over gylletankens placering i sådan en sag, men det er det faktisk, hvis vi vil være sikre på, at gylletanken ikke kan skade naturen, hvis der sker spild fra den. Hvert år er der gylletanke som springer læk så det er ret vigtigt, hvordan en gylletank bliver placeret. En gylletank, som ligger på en skråning ned til en å, risikerer at skabe en massiv forurening af åen og slå al fiskelivet ihjel, hvis den løber over eller springer læk, siger Nina Larsen Saarnak.

De 185 klager er lidt færre end i 2011 og markant færre end i 2010. Det skyldes især, at der i 2010 havde ophobet sig en masse såkaldte husdyrsager, ofte ansøgninger fra landmænd om at udvide deres husdyrbrug. Den daværende regering gav en pulje ekstra penge, så kommunerne kunne få behandlet den store pukkel af sager, og det gav tilsvarende travlhed i naturfredningsforeningens lokale afdelinger, hvor medlemmerne fik travlt med at sikre, at kommunerne nu også overholdt miljøloven, når de besluttede, om landmændene skulle have deres tilladelser eller ej.

Klagen over gylletanken i Hedensted ligger i Natur- og Miljøklagenævnet og er endnu ikke afgjort.

Se oversigten over DN´s klagesager her.
 


 

 

 


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 

 


SÅRBAR: Især søer og vandløb er sårbar natur, som kan tage alvorlig skade, hvis der sker spild fra en gylletank. Derfor holder DN´s frivillige medlemmer ofte øje med sager, hvor gylletanke skal placeres nær vand.

Kontakt medlemsservice

Har du spørgsmål om medlemskab, som du ikke finder svar på her, så kontakt medlemsservice på tlf. 39 17 40 40 (man-torsdag 10-15, fredag 10-14) eller på mail medlemsservice@dn.dk