Storkens hjemmebane skal fredes

Naturen og det åbne landskab i Værebro Ådal skal fredes, så folk i området kan få bedre adgang til den smukke ådal, og dyre- og plantearter kan bevares for eftertiden, mener Egedal og Roskilde kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsforslaget omfatter 615 hektar enge, marker og moser og vil give borgerne mulighed for at færdes på 14 kilometer nye stier i området.

16. april 2013
Det er et af de største fredningsforslag i de senere år, som nu er på trapperne. Værebro Å løber mellem Mølleåen i øst og Roskilde Fjord i vest, og ådalen mellem Stenløse, Gundsømagle og Veksø Sjælland udgør i dag et stort, åbent landskab som både huser storke og mange andre dyr og planter, og som kan blive et vigtigt rekreativt område for folk i de nærliggende byer.

Fredningen skal dermed både sikre borgernes muligheder for at komme ud og opleve naturen og skal være med til at bevare dyre- og plantelivet og selve ådalens vidstrakte landskab, som mange steder er relativt uberørt.

- Et af Egedal Kommunes største aktiver er vores smukke natur, som vi skal passe godt på til de næste generationer. Med fredningen kan vi åbne op for adgang til et naturområde i Værebro Ådal, hvor borgerne får mulighed for at benytte 14 kilometer stier, som bliver anlagt mellem moser og våde enge. Og her skal vi naturligvis også tage hensyn til de lodsejere, der lægger jord til, siger borgmester Willy Eliasen.

- Når denne fredning bliver en realitet, vil det komme både de borgere, som bor i ådalen, og besøgende til gode. Det er et meget smukt område, som vi skal værne om, siger Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune.

Privat ejet
Det meste af Værebro Ådal er i dag ejet af private landmænd, og en stor del af det område, som foreslås fredet, er i forvejen såkaldt §3-beskyttet natur, som for eksempel mose og vandløb , mens andre dele af området er almindelig landbrugsjord, som ligger helt eller delvist omgivet af beskyttet natur.
 

Det meste af Værebro Ådal er i dag ejet af private landmænd, og en stor del af det område, som foreslås fredet, er i forvejen såkaldt §3-beskyttet natur, som for eksempel mose og vandløb , mens andre dele af området er almindelig landbrugsjord, som ligger helt eller delvist omgivet af beskyttet natur.

På en del af disse marker planter landmændene deres jord til med høje afgrøder som for eksempel juletræer og energi pil, og andre steder er området ved at springe i krat eller dækkes af invasive arter som kæmpebjørneklo eller japan-pileurt, så landskabets åbne karakter forsvinder.

- Et af formålene med en fredning er derfor at forhindre yderligere byggeri og tilplantning og at sikre kommunerne mulighed for at pleje naturen, så ådalen kan bevare sit storslåede, åbne landskab, forklarer fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Christina Steenbeck.

Flere år undervejs
Ideen om at frede Værebro Ådal har været flere år undervejs, og har tidligere omfattet et meget større område. Men efter stribevis af møder mellem kommunerne, borgerne, de lokale landmænd og naturfredningsforeningen er fredningsforslaget nu arealmæssigt mindre men vil stadig give borgerne fra de omkringliggende byer langt bedre adgang til at færdes i ådalen. Med en fredning vil der nemlig blive anlagt 14 kilometer nye stier i området, som vil blive forbundet med de skove og stisystemer, der grænser op til fredningen.

-Vi har lyttet til de mange forskellige interesser, som er på spil i Værebro Ådal, og den fredning, som vi her foreslår, tager både hensyn de lokale landmænd, til kommunernes ønske om at sikre naturplejen i området, og også til de mange, som bor i byerne i nærheden af ådalen, og som nu får langt bedre mulighed for at færdes i det smukke landskab, forklarer Christina Steenbeck.

Historisk landskab
Værebro Ådal er en smeltevands-dal med en lang historie. I Ertebølletiden (ca. 5400-3900 f.Kr.) var ådalen direkte forbundet med Roskilde Fjord, men senere hævede landet sig og afskar den åbne forbindelse til fjorden. Der har været flere store søer i ådalen, men da man i 1740 fjernede dæmningen ved Øvre Værebro mølle, blev ådalens sidste store sø omdannet til eng og mose.

Spredt i ådalen ligger stadig små søer og våde enge men Løje Sø ved Veksø er i dag den eneste rest åbent vand, der er tilbage. I årene 1950-51 blev åen gravet ud og 2. verdenskrigs mange tørvegrave langs åen kunne jævnes og omdannes til græsgange, men samtidig gik store naturværdier tabt.

Bortset fra højspændingsledninger er landskabet forholdsvis upåvirket af byggeri og anlæg. De få ejendomme inden for fredningsområdet er koncentreret omkring de højtliggende arealer langs vejene i fredningens randområde, og nogle steder er der en flot udsigt over det åbne landskab

Hovedparten af det område, som kommunerne og naturfredningsforeningen ønsker at frede er i dag omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelses-bestemmelser, da da det er §3-beskyttet eng eller mose eller ligger inden for beskyttelseslinjer omkring sø, å og fortidsminder.

Ådalens moser, enge og overdrev giver føde til et af Danmarks få ynglende storkepar, der har rede lige uden for fredningsområdet.. Erstatningerne til de lokale jordejere forventes at koste 2,7 millioner kroner.
 

Læs mere om fredninger


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 


STIER. Naturen støder helt op til det tæt bebyggede Stenløse. I området her planlægges en række nye stier.

 


KRAT..Nogle  steder er ådalen ved at go helt til i krat. Fredningen skal blandt andet sørge for, at det åbne landskab bevares.

 

Beskyt naturen

Du kan gøre en forskel for under
1 krone om dagen.

Som medlem af DN støtter du vores arbejde for en rig natur.

Bliv medlem

Læs mere om fredninger

  • Se DN's fredningsstrategi
  • Hent fredningsforslag
  • Se fredningskendelser 
  • Se det aktuelle fredningsforslag

www.dn.dk/fredning

Hvad er en fredning?

Fredninger er med til at beskytte Danmarks natur.

Med en fredning tager man udgangspunkt i et konkret naturområdes særlige behov og lægger rammerne for driften af området i al fremtid.

Med en fredning kan man for eksempel fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, vedtage en bestemt naturpleje eller driftsform.

Læs mere om fredninger