Bred opbakning til ny naturfond

11. juni 2013

Fra venstre til højre i Folketinget var der bred opbakning til ideen om en at skabe en ny national naturfond og de grønne organisationer opfordrede alle som en til at få sat arbejdet i gang. Også Velux- og Villum-fondene bakkede op bag ideen med et tilbud om at støtte krone for krone, hvis staten er med.

Det viste den høring, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Sportsfiskerne havde arrangeret mandag om en ny national naturfond. Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen tager nu stafetten og bringer arbejdet for en naturfond ind i næste fase.

- Både politikere og organisationer skal nu presse på for at realisere fonden. Vi skal hurtigst muligt sætte gang i arbejdet, siger Bisschop-Larsen. Det er Natur- og Landbrugskommissionen, som har anbefalet at oprette en naturfond, hvor staten årligt og varigt betaler 300 millioner kroner, mens fonde, virksomheder og private bidrager med de øvrige midler. Kommissionen anbefaler, at naturfonden skal gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere ny natur og forstærke indsatsen for natur og biologisk mangfoldighed i Danmark. Fondens aktiviteter skal ikke erstatte, men supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser for mere og bedre natur, skriver kommissionen. 

Store fonde står parate 

Og pengene er der:

- Vi er klar til at matche det beløb, som staten kommer med. Og der vil derudover være mulighed for at søge midler til forskellige naturprojekter i fondens regi, sagde således den ansvarlige for Velux og Villum fondenes miljøprogram, Helene Bjerre-Nielsen. Velux-fonden og Villum-fonden er stiftet af Velux' grundlægger og donerede sidste år cirka en milliard kroner til almennyttige formål. Heraf 15-20 procent til miljøformål.

Den udmelding var næsten mere end politikerne kunne stå for. Miljøordførerne fra Venstre, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF kunne snildt se potentialet i medfinansieringen og var i øvrigt alle var positive overfor selve ideen om en naturfond. Alligevel vægrede ordførerne sig mod at at kæmpe for at få en fond på finansloven i år. Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, forklarede, at natur og miljø ikke står øverst på dagsordenen hos ret mange folketingspolitikere – inklusive medlemmerne af hans egen liste:

- Det hjælper, hvis en naturfond er et uomgængeligt krav i folkedybet. Det må I som grønne organisationer løfte, sagde han og skubbede således bolden over på den grønne side af bordet.

Find jeres politiske mod

Den returnerede Jan Ejlsted, direktør i DOF, prompte:
- I politikere skal være de vise mødre og fædre og tage initiativet, så der bliver lagt et pres. Hvis forslaget kun bliver behandlet i embedsværket, så er jeg bange for, at ideen dør, sagde han. Heller ikke den tidligere formand for Natur og Landbrugskommissionsformand, Jørn Jespersen lod politikerne slippe:
- Det har nu aldrig været forbudt for politikere selv at tage et initiativ, lød det kontant'.

Det gjorde politikerne så ved at beslutte at sætte et møde op om den videre vej for en naturfond, mens Ella Maria Bisschop-Larsen nu vil gøre det samme med de grønne organisationer og i øvrigt sikre, at naturfonden også efter høringen vil blive sat på dagsordenen.

Natur- og Landbrugskommisionens anbefaling: En national naturfond

  • Der skal oprettes en ny uafhængig, national naturfond. Fonden skal etableres ved selvstændig lovgivning og have egen bestyrelse, organisation og drift. Naturfonden skal gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere ny natur og forstærke indsatsen for natur og biologisk mangfoldighed i Danmark.
  • Naturfonden skal sikre en politisk fastsat, varig basisfinansiering på minimum 300 mio. kr årligt.
  • Naturfondens aktiviteter skal ikke erstatte men supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser for mere og bedre natur,
  • Det eksisterende jordfordelingsinstrument skal styrkes med en klar hjemmel til at gennemføre en bredere vifte af projekter, så det kan betjene både offentlige og private aktører i en situation, hvor indsatsen for mere natur forøges markant.

Læs mere om DN's landbrugspolitik 


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 


Skovmåren og store dele af den øvrige danske natur har brug for en ekstra håndsrækning.

Mulighederne i naturfonden

Flere bud på finansiering
Hvis staten finder penge til fonden, var der på konferencen flere forslag til, hvordan fonden kunne sikres yderligere midler. Jægerne og sportsfiskerne vil overveje, om midler fra jagttegn og fisketegn kan bruges. Desuden var der forslag om private bidrag; folkeaktier; gebyr for inddragelse af landzone til byzone og gebyr ved anlæggelse af veje. Kilde: Altinget

National naturfond
Natur- og Landbrugskommissionen understreger i forslaget om en naturfond, at fonden ikke skal erstatte den eksisterende naturindsats, som stat og kommuner varetager. Fonden skal være et supplement, som bidrager med ny natur. Kommissionen anslår selv, at fonden kan øge naturindsatsen med 50 procent.

Ejerskab eller drift
På høringen var der ikke enighed om, hvorvidt fonden selv skal eje alle de nye naturarealer. Det er et stort ønske for nogle af de grønne organisationer. Landbrug & Fødevarer pegede på, at fonden også kan bruges til at sikre pleje og drift af den eksisterende natur for at sikre naturindholdet der, ligesom fonden kunne tinglyse en bestemt naturtilstand på arealer uden at opkøbe dem af lodsejerne. DOF mente modsat, at det var afgørende for den folkelige opbakning til fonden, at fondens penge blev brugt til opkøb af varig natur - og ikke blot til drift af eksisterende natur.

Ta' naturens parti

Støt DN's arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.

Bliv medlem

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria
Bisschop-Larsen

Præsident i DN
20 40 23 10
emb@dn.dk
 

 

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk