VIDEO: DN på Folkemødet

Danmarks Naturfredningsforening var med 13.-16. juni på Folkemøde på Bornholm. Der diskuterede DN blandt andet rent drikkevand, økologi og tog på en rejse ud i fremtiden med Landbrug & Fødevarer. Naturligvis blev der afholdt Naturpolitisk Morgenløb, og i DN's stand på Kæmpestranden var det muligt at spille Ulvespillet og quizze om de vilde dyr i Danmark. 

19. juni 2013
Det øsregnede, da Danmarks Naturfredningsforening for tredje år i træk afholdt Naturpolitisk Morgenløb på Folkemødet på Bornholm fredag morgen. Heldigvis havde nogle morgenfriske folkemødedeltagere fundet vej til DN's stand og startede dagen med en frisk løbetur på 5,8 kilometer rundt om Madsebakke. Undervejs skulle deltagerne svare på spørgsmål om naturen.  Blandt deltagerne var Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF).

Løbets hurtigste blev Konservatives folketingskandidat Jonas Birger-Christensen, mens Svend Pedersen fra Landbrug & Fødevarer svarede rigtigt på alle spørgsmål undervejs og dermed blev løbets klogeste. 

Fremtidens landbrug

Med DR's Ane Cortzen som rejseleder tog DN's præsident Ella Maria Bisschop-Larsen og Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild på en rejse til år 2023 for at se på, hvordan landbruget ser ud der. 

- Landmændene i fremtiden gør, som landmændene her på Bornholm allerede gør nu: De producerer en række unikke produkter, som forbrugerne gerne betaler mere for, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen.

Rent vand

Sammen med DANVA arrangerede DN workshop om rent drikkevand, hvor politikere, brancherepræsentanter og eksperter diskuterede, hvordan vi sikrer det danske grundvand. DN og DANVA var kommet med 25 forslag til at sikre drikkevandet, og deltagerne skulle vælge et forslag hver og diskuterer ud fra. Og der var rift om nogle af forslagene.

Læs mere om workshop om rent drikkevand 

Fødevareministeren kaldte DN i samråd

Normalt er det ministeren, der bliver kaldt i samråd. På Folkemødet havde fødevareminister Mette Gjerskov vendt det om og indkaldt DN, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening til samråd, hvor politikerne fik mulighed for at stille dem spørgsmål om natur og landbrug i fremtiden.

Læs mere om samrådet

Kan du overleve som ulv i Danmark?

Den udfordring gav DN både almindelig mennesker og politikere, når de kom forbi DN's stand. Ulvespillet er et spil, DN selv har udviklet, hvor man skal føre et dyr sikkert gennem Danmark, undgå de farer, der er på vejen ved at slå med terningen og svare på spørgsmål om dyret. Deltagerne kunne vælge at være en odder, en stork, en flagermus og en ulv, og ulven skulle man selvfølgelig føre sikkert fra Tyskland til Thy. Se Connie Hedegaard og Pia Olsen Dyhr spille mod hinanden i videoen til højre. 

Se videoen fra morgenløbet


Støt Danmarks Naturfredningsforening
SMS natur50 til 1999 – du giver 50 kr. + alm. SMS-takst

 

VIDEO: Se, hvad Danmarks Naturfredningsforening lavede på Folkemødet, og hvordan Connie Hedegaard og Pia Olsen Dyhr klarede sig som henholdsvis en stork og en ulv. 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt medlemsservice

Har du spørgsmål om medlemskab, som du ikke finder svar på her, så kontakt medlemsservice på tlf. 39 17 40 40 (man-torsdag 10-15, fredag 10-14) eller på mail medlemsservice@dn.dk