Kom i gang med vandplanerne

21. juni 2013
Danmarks Naturfredningsforening forventer ingen store ændringerne i de vandplaner, der i dag sendes ud i en ny høringsrunde. Foreningen opfordrer alle aktører til at koncentrere kræfterne om at der nu sættes skub i arbejdet for et bedre vandmiljø frem for at lamme systemet med klager. Planerne vil være næsten fem år forsinkede, når de føres ud i livet næste år.

- Vandplanerne er sat i verden for at give naturen et hårdt tiltrængt løft. Dét mål skal vi ikke tabe af syne ved at hænge os i formalia, der ikke ændrer på hverken indsats eller mål. Landbruget vandt en klage gående på en for kort klagefrist, hverken mere eller mindre. Så lad os nu i stedet komme i gang. Naturen har brug for det, siger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Særlige løsninger på særlige udfordringer

Danmark er Europas mest intenst udnyttede landbrugsland og det går hårdt ud over naturen. Det skal vandplanerne være med til at rette op på. Og der er ikke meget EU miljøduks at hente i den indsats:

- Det er lykkes at udvande vandplanerne ganske betydeligt og så er det lykkes at spænde ben for, at planerne er blevet udmøntet. Resultatet er, at naturen taber og arter af f.eks. sommerfugle, bier og blomster er udrydningstruede. Så før vi udråber os selv til miljødukse, skal vi måske lige kigge os omkring og ærligt vurdere, om det hidtidige hærværk virkelig berettiger til den titel, siger Michael Leth Jess.

Eksperternes udgangspunkt for vandplanerne var, at der fjernes 31.000 tons kvælstof årligt. Alligevel skal kun mindre end 9000 ton løftes bort fra naturen og indtil videre er det kun sket på papiret.

DK er langt fra EU's miljøduks

Heller ikke EU Kommissionen ser tilsyneladende Danmark som duks i klassen, men har der imod efterlyst handling også på vandplanerne. I en status fra EU om de europæiske landes status, når det gælder implementeringen af vandplanerne, slås det fast, at Danmark snarere har været for lidt handlekraftige end for ambitiøse i de foreliggende planer. Siden den status er planerne blevet yderligt forhalet og om blot to år skal næste generation af vandplaner være klar.

- Vi ønsker at se fremad og koncentrerer os om, at der er betydelige videnshuller, der skal lukkes inden 2015. Vi skal teste nye arbejdsformer lokalt, hvor landbruget får lejlighed til at vise, at de sammen med os andre kan bidrage med løsninger i stedet for hele tiden at skyde på mål og proces, siger Leth Jess.

For yderligere oplysninger: Michael Leth Jess, direktør på 3119 3241, Henning Mørk Jørgensen, biolog på 3119 3235 eller Tine Gjerløv, presserådgiver på 2285 2208

FAKTA

Udfordring: Hård dyrkning
Mere end 90 procent af de danske marker bliver pløjet hvert eller hvert andet år, hvilket betyder, at 56 procent af Danmark pløjes. Det er en dobbelt så høj andel som i Nederlandene, 75 procent mere end i Tyskland, og næsten 10 gange mere end i Sverige. Konsekvensen er en høj udledning af kvælstof, hvilket går ud over vandmiljøet.

Udfordring: Mangel på natur
I Danmark mangler vi store skove, græsarealer og sammenhængende naturområder, som kan optage overskuddet af kvælstof fra markerne. Til gengæld har vi lavvandede og lagdelte fjorde og indre farvande, som er meget følsomme over for forurening med næringsstoffer, og det giver den danske natur nogle helt særlige udfordringer i forhold til andre lande.

Løsning: Landbrugsjord til natur
Et af de mest effektive midler vil være at tage de allermest belastede arealer ud af intensiv drift. Nogle typer landbrugsarealer udleder meget mere kvælstof end andre - eksempelvis sandede jorder, der dyrkes med korn. Udrænede sandjorde kan tilbageholde mellem 75 og 100 procent af kvælstoffet, mens drænede lerjorde og lavbundsarealer, hvor vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, kun tilbageholder meget lidt kvælstof eller slet intet. Natur og Landbrugskommissionen bakker op om DN’ s forslag.


 

Kontakt

Henning Mørk JørgensenHenning Mørk Jørgensen
Biolog

31 19 32 35
hmj@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk