EU’s landbrugsstøtte redder ikke den danske natur

EU's reform af landbrugsstøtten giver ikke i sig selv naturen det nødvendige løft i Danmark. Det skal regeringen selv kæmpe for og Danmarks Naturfredningsforening lover at kæmpe med.

26. juni 2010
Danmarks Naturfredningsforening er skuffede over den landbrugsreform, som EU’s fødevareministre natten til onsdag landede i Bruxelles. Det er nu op til den danske regering at sikre, at de få grønne redskaber, der er i reformen, også faktisk tages i anvendelse, siger foreningen.

Landbrugsjorder skal tages ud

- Fødevareminister Mette Gjerskov har kæmpet godt for det grønne, og der er da også nu skabt en reel mulighed for at give naturen et løft. Her er det helt afgørende, at naturen får mere plads, og det redskab ligger nu i støtteordningerne. Vi har derfor en klar forventning om, at de dårligste landbrugsjorder nu købes permanent ud af landbrugsdriften til gavn for naturen. Men det er den danske regering, der skal kæmpe det slag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Også Natur og Landbrugskommissionen anbefaler, at der skal tages jorder ud af landbrugsdriften i Danmark, der er det land i EU, der dyrkes hårdest.

Ingen selvskreven ændring i Danmark

Reformen af de ca. 360 mia. € som landbruget i EU modtager i støtte indeholder flere punkter, der giver et økonomisk incitament til at lave grønne tiltag. Knap en tredjedel af hektar-støtten er betinget af, at støttemodtagerne opfylder nogle grønne krav.

- Det lyder jo fint, men barren er bare sat så lavt, at det ikke får den store betydning i Danmark. Så her skuffer reformen, da vi ikke fik fælles goder for fælles penge, som ellers lovet. I stedet går skattekroner igen betingelsesløst til landbruget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening forholder sig derfor til, at det ikke er i reformen af landbrugsstøtten, naturen får en hjælpende hånd. Den skal komme fra den danske stat. Og DN skal nok bakke op, lyder det.

Særlige forhold i Danmark

- Der er ingen tvivl om, at landbruget og dele af Folketinget vil kæmpe hårdt for at undgå grønne tiltag i alle fald al den stund, at det har betydning for landbruget. De vil påberåbe sig konkurrenceforvridning og tab af arbejdspladser og eksport med henvisning til, at den grønne del af støtten ikke er fælles krav. Og her udelades det belejligt, at siden Danmark er så hårdt dyrket, så må vi også iagttage særlige foranstaltninger. Det kommer vi ikke uden om, for naturen er i en aldrig tidligere set elendig forfatning, og det skal løses, der hvor problemerne er, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.

 Læs mere om DN's holdning til landbrug
 

Fakta om reformen af EU’s landbrugspolitik

  • Landbrugsreformen skal gælde fra 2014 - 2020 og har et budget på samlet set ca. 360 mia. €
  • Fordeling af landbrugsstøtte i EU: Det samlede landbrugsbudget reduceres, som aftalt i den overordnede budgetramme for 2014-2020. De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020. Støtten bliver derfor reduceret i Danmark til ca. 6,6 mia. kr. i 2020, men selv efter fuld indfasning vil Danmark være blandt de medlemsstater, der får den højeste støtte per hektar.
  • Fordeling af landbrugsstøtten i Danmark: I nogle medlemslande, herunder Danmark, er der af historiske grunde stor forskel på, hvor meget støtte de enkelte landmænd modtager per hektar. Kommissionen foreslog en omfordeling til den samme støtte per hektar i 2019, men der er nu fundet en langt mere balanceret løsning. Det er særlig godt for de danske mælke- og kvægproducenter.
  • Støtte til unge landmænd: Unge nystartede landmænd under 40 år vil fremover kunne få op til 25 pct. mere i landbrugsstøtte i 5 år.
  • Slut med støtte til lufthavne og golfbaner
  • Ansøgere som lufthavne og golfbaner skal fremover udelukkes fra at modtage landbrugsstøtte, og medlemslandene kan udelukke yderligere ansøgere.
  • Støtte til innovation, miljø: Der indføres mulighed for at yde engangskompensation for større miljøindsatser samt højere tilskud til innovation.
  • Grønne krav til den direkte støtte: En del af den direkte støtte til landmændene udbetales fremover på betingelse af, at landmændene gennemfører en række miljøtiltag for at beskytte permanente græsarealer, dyrke forskellige afgrøder og udlægge en vis andel af deres areal som særlige miljøfokusområder.
  • Mere fleksibel landbrugsstøtte: Det bliver muligt for medlemsstaterne at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og omvendt. Den direkte støtte går til den enkelte landmand, mens landdistriktspolitikken går til fx. de landmænd, der laver særlige tiltag til forbedring af miljø, økologi og lignende.
  • Fra landbrugsjord til natur: Landmænd, der ønsker at lægge landbrugsjord om til natur kan fremover modtage en engangskompensation, der betyder, at de fraskriver sig muligheden for at dyrke arealet igen.
  • Styr på finanserne: Hvis EU’s landbrugsbudget ser ud til at skride, skal der skæres i landbrugsstøtten. Små landmænd, der modtager mindre end 2.000 €. bliver undtaget.

Kilde: Fødevareministeriet


Landbrug. Danmarks Naturfredningsforening ønsker et landbrug, der giver plads til mere natur, som producerer sunde fødevarer uden at forurene vores vandmiljø og som behandler husdyrene værdigt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Rikke LundsgaardRikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i DN

23 20 30 07
rl@dn.dk