Sprøjtede fødevarer skal da mærkes

Forbrugeren skal kunne se, om æblet, guleroden eller salaten er sprøjtet med sprøjtegifte. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår at indføre en egentlig mærkningsordning, hvilket også vil gavne natur og miljø. 

10. juli 2013

Æblet ser så naturligt rødt og sprødt ud, at nok kun de færreste tænker på, at der kan være brugt sprøjtegifte til at producere det. Hvis der til gengæld er et mærke med, at æblet er sprøjtet, vil flere nok betænke sig på at købe det.

Sprøjtegifte belaster naturen 

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at de fødevarer, hvor der i produktionen er brugt sprøjtegifte, fremover skal mærkes. Årsagen er, at forbrugerne skal vide, hvad varen kan indeholde, ligesom mærket skal signalere, at varen har belastet natur og miljø, da det blev produceret.

- I dag mærker vi de sprøjtegiftfrie madvarer og det er selvfølgelig fint. Men hvorfor skal det være noget særligt, at varerne ikke er sprøjtet med sprøjtegifte. Som forbrugere og borgere vil det tværtimod være naturligt at blive advaret om noget, der belaster os selv og miljøet mere end nødvendigt, så vi kan vælge fra, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Usprøjtede varer skal være billigst

Samtidig med, at forbrugerne skal have klar besked om deres fødevarer, så har foreningen har foreslået skatteminister Holger K. Nielsen, at afgiftssystemet skal skrues sådan sammen, at det bliver billigst for forbrugerne at vælge de varer, der belaster miljøet mindst. Det mål kan en mærkningsordning være med til at fremme.

- Sprøjtegiftene er ikke kun potentielt skadelige for mennesker, men skader også naturen og ødelægger vores drikkevand. Vi ønsker derfor at hjælpe forbrugerne til at købe varer, der belaster miljøet mindst muligt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Grøn omstilling

DN tilbyder nu myndighederne at være med til at udarbejde en eventuel mærkningsordning. Den kan meget enkelt skrues sammen til de dele af produkterne, der kommer fra konventionelt landbrug, der bruger sprøjtegifte. Ved at mærke de sprøjtede varer gives ikke kun et incitament til forbrugerne, men også til producenterne om at begrænse eller helt undlade brugen af sprøjtegifte.

  

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Traktor sprøjter mark

Sprøjtegifte ødelægger vores grundvand

Sprøjtegifte kan sive ned i grundvandet. Det koster ifølge DANVA hvert år de danske vandværker - og dermed forbrugerne - mellem 200 og 550 millioner kr. Pengene går til at lave nye boringer, hvor de gamle er blevet forurenet af sprøjtemidlerne, og til overvågning af, om drikkevandet er frit for sprøjtemidler.

Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtemidler, når du drikker eller spiser fødevarer, der ikke er sprøjtet med sprøjtegifte:

• 1 liter mælk: 200 liter grundvand.
• 1 bøf på 250 gram: 750 liter grundvand.
• 1 æg på 50 gram: 75 liter grundvand.
• 1 portion havregryn på 50 gram: 34 liter grundvand.
• 250 g. grøntsager om dagen, på en uge: 68 liter grundvand.
• 1 kg rødkål: 50 liter grundvand.
• 1 kg salat: 25 liter grundvand.
• 1 kg gulerødder: 20 liter grundvand.
• 1 kg kartofler: 60 liter grundvand.

Kilde: Økologisk Landsforening

Mere natur uden sprøjtegifte

Der er 30 procent flere vilde planter og dyr i marker, der ikke sprøjtes med sprøjtegifte. For større dyr som agerhøns og harer betyder landbrugets brug af sprøjtegift mod ukrudt, at dyrenes levevilkår er blevet ringere. Eksempelvis spiser haren bestemte ukrudtsplanter for at producere mælk nok til sine killinger. Og agerhønen fodrer sine kyllinger med insekter, der lever på ukrudtsplanterne. Desuden har almindelige fuglearter i agerlandet (agerhøne, fasan, gulspurv og sanglærke) ringere ynglesucces i marker, som er behandlet med sprøjtegifte sammenlignet med ikke-sprøjtede marker.

Der er flere sommerfugle på og omkring økologisk dyrkede marker, end der er på konventionelle landbrugsarealer. Det har to svenske forskere undersøgt. Forskellen var størst i områder præget af ensartede marker i fladt terræn - altså områder, som ligner Danmark. Her var både antallet af sommerfugle og mængden af forskellige arter dobbelt så stor på økologisk dyrkede marker som på ikke-økologiske marker (kilde: Journal of Applied Ecology, dec. 2006).

Når det regner, transporteres giften sammen med regnvandet hen til vandløb, hvor selv små mængder gift slår vanddyrene ihjel. Det er også dokumenteret, at resterne af sprøjtemidlerne har en effekt på alger og vandplanter. Indimellem har koncentrationen af pesticider i vandløbet været så stor, at det formentlig har påvirket dyrelivet. Kilde: Økologisk Landsforening
 

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk