Dyreunger efterlades til sultedøden

Hundredvis af rævehvalpe, hjortekid og kaninunger efterlades hvert år til den sikre sultedød. Årsagen er, at harer, kaniner og mange andre pattedyr anses for skadevoldere og derfor frit kan skydes stort set året rundt.

17. juli 2013

Det skal være slut med at efterlade dyreunger som ræveunger eller hjortekid til sultedøden, fordi moderen er blevet skudt. Det mener Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, der i et fælles brev til fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr henstiller til, at bekendtgørelse om vildtskader ændres for pattedyrene.

Ræven er fredløs

Hundredvis af dyreunger efterlades hvert år til den sikre sultedød. Årsagen er, at ræve, kaniner, harer, vildsvin, hjortevildt og flere mårdyr anses for skadevoldere og derfor stort set frit kan skydes året rundt. Jagttiden på for eksempel Danmarks mest kendte rovdyr – nemlig ræve er ganske vist fastsat til perioden fra 1.september til 1.februar, men der ud over må der foretages så omfattende såkaldt regulering, at ræven reelt er fredløs.

Uacceptabel lidelse

- Vi anerkender, at det kan anses for nødvendigt at regulere visse arter. Vi ønsker at gøre op med den del af lovgivningen, der blandt andet tillader, at dyreunger efterlades til at dø af sult og tørst. Det er unødvendigt og uacceptabel lidelse. Derfor henstiller vi nu til, at de berørte pattedyr ikke længere må nedlægges eller fældefanges året rundt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og medlem af Vildtforvaltningsrådet. Også Dyrenes Beskyttelse ønsker en lovændring:

- Vi mener, at alle dyrearter bør være fredet i yngleperioden af hensyn til afkommet, og der skal være meget tungtvejende grunde til at fravige dette princip, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Etisk at frede

Dermed lægger de to foreninger sig tæt op ad Dyreetisk Råds anbefalinger om fredning i yngletiden.

I dag giver den gældende bekendtgørelse mulighed for, at lodsejeren selv vurderer, om der er behov for regulering af pattedyr også midt i yngletiden. Ikke kun de voksen dyr lever livet farligt. Stikker ræveungerne snuden for langt uden for rævegraven må også de skydes i perioden 16. juni - 31.august.

De to foreninger anbefaler, at muligheden for at skyde moderdyr i perioder, der indebærer en risiko for afkommet, skal forudsætte en tilladelse fra Naturstyrelsen, samt at der i øvrigt helt generelt skal tilladelse til regulering af pattedyr, akkurat ligesom det kræves for alle fuglearter.

De to foreninger afventer nu den forestående revision af bekendtgørelse om vildtskader.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

FAKTA OM RÆVEN

Den hyppigste dødsårsag for ræve i Danmark er jagt. Ræve må i dag jages fra 1. september til 31. januar. Det officielle antal skudte ræve ligger på omkring 37.000, men hvor mange der derudover skydes hvert år af lodsejere vides ikke.

Desuden må rævehvalpe uden for rævegrave reguleres i perioden 16. juni - 31.august.

Sociale dyr
Ræve er sociale dyr og kommunikerer med en lang række signaler til hinanden. Foruden dufte kommunikerer ræve med et varieret ansigts- og kropssprog og et stort repertoire af lyde.

Ræve kommunikerer især, når ræve mødes på ny enten ved graven eller i landskabet. De voksne ræve udfører en ritualiseret hilsen og hvalpene kommunikerer højlydt ved graven, når de slås om bytte, leger eller hvis en hvalp er kommet på for lang afstand af de andre.

Kilde: Dansk Pattedyrforening


Rævene i Danmark er fredløse. Selv deres unger må skydes.

Hjælp dyrene

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening er du med til at give de vilde dyr i Danmark et bedre liv.

Bliv medlem