Del ud af naturoplevelserne

I ugen fra den 2. til 8. september markeres friluftsglæden over hele landet med Naturens Dag. Årets tema er ’Vild med naturen’, og man kan stadig nå at planlægge en tur eller aktivitet og tilmelde den på hjemmesiden naturensdag.dk.

8. august 2013

Fristen for at tilmelding af aktiviteter på Naturens Dag nærmer sig. Allerede nu er mere end 100 arrangementer over hele landet klar til at lokke børn og voksne med spændende oplevelser i naturen.

Alle aktiviteter, der handler om at få folk ud i naturen, kan tilmeldes. Det kan være en fisketur til den lokale sø, målskydning med bue og pil i skoven, geo-caching, snobrød, et lækkert måltid bålmad eller måske en hyggelig svampetur. Så længe det handler om at vise danskerne, hvad naturen har at byde på.

Gratis arrangørpakke

Man kan tilføje sit arrangement på naturensdag.dk helt frem til søndag den 8. september, men tilmelder man arrangement inden den 14. august, kan man få en gratis arrangørpakke tilsendt. I pakken er der PR-materiale og andet, der hjælper med at gøre arrangementet synligt i lokalsamfundet.

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Sidste år deltog mere end 100.000 børn arrangementer i løbet af ugen, og mere end 65.000 danskere fik oplevelserpå Naturens Dag.

Se kortet med arrangementer eller læs mere på naturensdag.dk

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

 Børn i skov
Naturen er verdens bedste legeplads. Den 2. til 8. september afholdes Naturens Dag, hvor man kan komme ud at prøve sig selv af på mange måder.

Fakta om Naturens Dag

Naturens Dag er en årlig mærkedag for naturoplevelser, som har eksisteret siden 2004. Den arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

Dagen fejres den søndag den 8. september, men i hele ugen op til er der aktiviteter for børn fra skoler og institutioner.

I 2012 bød dagen på over 210 arrangementer over hele landet, og i alt deltog 165.000 mennesker i løbet af ugen.

Læs mere på naturensdag.dk

Kontakt

Ole Laursen
Funktionsleder for Frivillige, Børn & Unge

23 44 12 19
ola@dn.dk