For lidt liv i skovene

En ny rapport dumper den danske indsats for den biologiske mangfoldighed i skovene. Danmarks Naturfredningsforening er enig og opfordrer til, at der fremadrettet sker en kortlægning af de biologiske hotspots i skovene, så indsatsen kan målrettes.

16. august 2013

Kun seks procent af de danske skove har natur som formål. Det er for lidt, mener Danmarks Naturfredningsforening, DN, der bakkes op af en ny evaluering af indsatsen for den biologiske mangfoldighed i skovene de sidste tyve år.

Den nye rapport retter skarp kritik af skovindsatsen og akkurat som DN efterlyser forskerne bag rapporten langt klarere mål og et klarere fokus på, hvad pengene bruges til. Kun sådan får den biologiske mangfoldighed det løft, der skal til. Danske forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har i rapporten ”Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012” vurderet de sidste 20 års indsats for naturens mangfoldighed i de danske skove.

Forskerne konkluderer sammenfattende, at ”indsatsen for den truede biodiversitet i skovene ikke har været målrettet og omkostningseffektiv.”

Manglende fokus

- Resultatet kalder på politisk nytænkning, for evalueringen viser klart dokumenteret behov for mere fokus på den sårbare naturs behov i skovene. Sæt klare mål, brug pengene fokuseret og sikre opfølgning og åbenhed. Kun på den måde kan vi stoppe tabet af biodiversitet – akkurat som vi er forpligtet til og som i øvrigt også er i vores egen interesse, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Over halvdelen af alle truede arter (rødliste-arter) hører til i skovene, og de danske skove indeholder de sidste levesteder - hotspots - for mangeplanter, dyr og svampe.

Red de truede arter

Helt enkelt handler det om at redde de truede arter fra udryddelse.

Et af de overordnede problemer er, at virkemidler som urørt skov, gamle driftsformer mm. ikke i tilstrækkelig grad er anvendt, der hvor de sårbare og truede arter findes, det vil primært sige i ældre løvskove på gammel skovjord. Her mener Danmarks Naturfredningsforening, at der er et meget stort behov og potentiale for at arbejde målrettet med at standse tabet af truede skovlevende arter og levesteder.

Mere skov til naturen

- Det kræver en kortlægning af forekomsten af de biologisk mest værdifulde skovområder. Desuden bør mindst 20 procent af det til en hver tid værende skovareal udlægges med natur som det primære formål. Da naturen behøver både plads og kvalitet, er det på høje tid, at vi går målrettet efter at sikre den fineste skovnatur for eftertiden, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Pas på gammel skov

Potentialet findes: Der er stadig 16 procent af de mere end 200 år gamle skovbevoksninger i statsskovene, som ikke har natur som et primært formål. Og der er mange ubeskyttede skovperler også i de private skove.

Evalueringen henviser til at 300 af 450 bevoksninger, som formodes at have en særligt høj biologisk værdi (i alt 9.500 ha), har ukendt bevaringsstatus. 23 procent af den nuværende skov var også skov for 200 år siden. De områder er potentielt yderst bevaringsværdige af hensyn til genetiske ressourcer og gammel skovjord, fordi naturen her har haft tid til at udvikle sig gennem lang tid, hvilket mange skovlevende arter er afhængige af for at trives. 

Læs mere om skove og træer

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Bøgeskov
Skov. Skovene er Danmarks mest artsrige naturtype. Omkring halvdelen af Danmarks vilde dyr og planter hører hjemme i skoven, som også bidrager til klimaregnskabet ved at lagre CO2.

De vigtigste indsatser for skovenes natur

Find naturperlerne, hvor de sårbare arter stadig trives
Fokuser på at bevare og forbedre naturtilstanden i naturperlerne – virkemidlerne kan være urørt skov eller aktiv naturpleje, alt efter naturperlens karakter.
Skab bred politisk enighed om klare mål for en rig natur.

Skovrejsning giver ikke liv - i hundrede år
Hovedformålet med skovrejsningen har aldrig (primært) været biodiversitet. Derimod er skovrejsning et glimrende virkemiddel for rent drikkevand, kulstofbinding, grønne rekreative områder, sammenhængendenatur, træproduktion mm. I løbet af de 20 år er der givet tilskud til (eller finansieret af staten) skovrejsning på totalt 24.500 ha til en pris af 36.800 kr/ha (privat skov) eller 72.700 kr/ha (statsskov inkl. køb af jord). Der er i løbet af de 20 år brugt 1,1 mia. kr. på skovrejsning og 343 mio. kr. på de naturtiltag i de eksisterende skove, som har kunnet gøres op økonomisk (omlægning tilnaturnær skovdrift i statsskovene er ikke medtaget). De 343 mio. kr. svarer til at hver dansker har betalt ca. 3 kr. om året til natursatsninger i skovene. Til sammenligning har Folketinget lige bevilget 3,4 mia. kr. til en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Politisk handlekraft
Naturplan Danmark er på trapperne og et nyt nationalt skovprogram skal udarbejdes i år og vedtages i 2014. Begge disse planer giver politikerne rig lejlighed til at demonstrere vilje og målrettethed for skovnaturen. Skovprogrammet forventes at blive internationalt bindende.

Biodiversitet
Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer. Biodiversitet er en forudsætning for naturens modstandskraft overfor klimaændringer, sygdomme, forurening og udnyttelse til forskellige andre samfundsformål.

Skovene i tal
Samlet skovareal: 600.000 ha, dvs. 14 % af Danmarks landareal.
40 % er løvskov, 40 % nåleskov, 12 % blandskov, 5 % juletræer og 3 % øvrigt.
73 % fredskov (betyder, at skovloven gælder her og at arealet ikke må bruges til andet end skovformål).
23 % af skovarealet var også skov da Videnskabernes Selskab tegnede kort i 1760-1820.
6 % af skovene er udlagt med biodiversitet som hoved- eller delmål.

Udgifter i løbet af 20 års indsats

  • 175 mio. kr: Urørt skov
  • 61 mio. kr: Gamle driftsformer
  • 107 mio. kr: Egekrat og flersidig skovdrift
  • 343 mio. kr: Samlet udgift for de tre ovenstående tiltag i de eksisterende skove, svarer til ca. 3 kr. per dansker per år
  • 1.100 mio. kr: Skovrejsning
  • Ukendt: Omlægning af statsskovene til naturnær skovdrift

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Nora Skjernaa Hansen
Skovpolitik, skovsager, Biodiversitet Nu.

nsh@dn.dk
31 19 32 60

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk