Grøftekanten skranter

Livet i grøftekanterne har det svært på grund af gylle, gødning og pløjning og hårdhændet vedligehold. Det går hårdt ud over dyre og plantelivet, der bruger grøftekanterne som vandreruter og trygge levesteder i det stærkt opdyrkede land.

4. september 2013

Danmarks mange tusind kilometer grøftekanter har det svært.

En ny undersøgelse fra Bornholm viser, at der for hver én km vejkant én strækning, hvor vejkanterne var væsentligt beskadiget ved, at den lokale landmand havde pløjet dele af den offentligt ejede vejkant op. Det billede kan genfindes alt for mange steder i landet, vurderer Danmarks Naturfredningsforening:

Firben og frøer jages af grøften

- Grøftekanterne er små striber værdifuld natur i det ellers stærkt opdyrkede land og her kan firben, frøer og salamandre leve og vandre. Desværre får mange af grøftekanterne slet ikke lov at fungere optimalt. Årsagen er blandt andet at landmanden pløjer eller svinger sprøjtearmen ind over grøften eller fordi, kommunen er alt for hårdhændet i beskæringen og desuden lader den afskårne plantemasse ligge. Desuden kvæler gylle og gødning fra markerne den oprindelige vilde flora. Det ser vi løbende eksempler på overalt i landet, siger Nick Leyssac, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Landmanden skal passe på grøften

I somrene 2011-12 har Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Regionskommunens Teknik & Miljø Vejmyndighed undersøgt vejkanternes tilstand på udvalgte vejstrækninger på Bornholm. Også Bornholms Landbrug har deltaget i undersøgelsen.

Det nedslående resultat har fået kommunen til at tage kontakt til flere landmænd for at sætte fokus på vejkanternes betydning. 

Håret høgeurt og bidende ranukel 

De danske grøftekanter udgør tilsammen et areal på størrelse med Ærø og i mangel af sammenhængende natur er grøftekanterne vigtige levesteder for planter og dyr, der er knyttet til lysåbne naturområder. Grøftekanterne har ligeledes en vigtig funktion som forbindelsesled mellem forskellige naturtyper.

Tal fra Naturstyrelsen viser, at antallet af arter er faldet med 21 procent siden slutningen af tresserne, og man skal lede længe efter håret høgeurt, bidende ranunkel og liden klokke, mens draphavre, burresnerre og ager-tidsel lever rigt på overfloden af kvælstof og fosfor fra de gødede marker. Jordbundsanalyser viser alene udledningen af fosfor er steget med 67 procent i de forløbne 32 år.

DN arbejder for grøften

Flere af Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdelinger gør en særlig indsats for at få beskyttet grøftekanterne. Udover DN Bornholm har blandt andre DN Næstved, Fredensborg og Jammerbugt haft grøftekanterne på dagsordenen i flere år.

DN foreslår blandt andet:

Tidlig slåning (slutningen af maj) af grøftekanter på næringsrig bund. Sen slåning (oktober) på grøftekanter og græsrabatter med åben plantevækst og særlige sommerfugle som eks. græsrandøje og andre. og eventuelt helt undlade årlig slåning af dele af grøftekanten. Desuden skal det  de afskårne plantedele fjernes fra grøftekanten.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Grøftekant
Grøftekanter: De danske grøftekanter udgør tilsammen et areal på størrelse med Ærø og i mangel af sammenhængende natur er grøftekanterne vigtige levesteder for planter og dyr, der er knyttet til lysåbne naturområder. Foto: Rune Larsen.

Et landbrug i balance med naturen

Landbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark.

Det danske landbrugs udledning af kvælstof og fosfor er skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer og næsten 90 procent af fjorde og kystområder er i dag under EU´s standarder for god økologisk tilstand.

Men prisen for det intensive landbrug er høj, og det er miljøet og borgerne i det omliggende samfund som betaler.

Prisen er også høj økonomisk. Almindelig konventionel landbrugsproduktion er en dårlig forretning, og dansk landbrug overlever i dag kun på grund af massiv økonomisk støtte fra EU og fra den danske stat.

DN ønsker et landbrug i balance. I balance med naturen og i balance med samfundsøkonomien. Et landbrug, der giver plads til mere natur, som producerer sunde fødevarer uden at forurene vores vandmiljø og som behandler husdyrene værdigt.

Kontakt

Nick LeyssacNick Leyssac
Organisation og frivillige

31 19 32 50
nl@dn.dk  

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk