Forbrugervildledning at kalde sprøjtegifte for pesticider

Fødevareminister Karen Hækkerup sletter ordet sprøjtegift fra sit ministeriums ordbog, da sprøjtegifte i hendes optik ikke er så farlige, som ordet antyder. Forbrugervildledning, siger Danmarks Naturfredningsforening. Sprøjtegifte bruges typisk for at slå noget ihjel og i den sprøjtede mark er der 30 procent mindre liv end i den usprøjtede.

5. september 2013

Det er ren forbrugervildledning, når fødevareminister Karen Hækkerup nu fjerner ordet sprøjtegift fra Fødevareministeriets ordbog og i stedet indfører intetsigende ord som pesticider eller sprøjtemidler.

Man bruger sprøjtegifte for at slå noget ihjel og sprøjtegiftene gør betydelig skade på naturen. Og den samlede effekt af de mange forskellige sprøjtegifte på menneskers helbred er uafklaret, fastslår Danmarks Naturfredningsforening.

Mærk varer, der er sprøjtede

- Problemet med at vi spreder sprøjtegifte ud over det ganske land er for stort til, at vi bare kan finde på et andet navn og så håbe, at problemet går væk af sig selv. For det ændrer ikke på, at blandt andre fuglene dør af sult i marken, fordi deres fødegrundlag er sprøjtet væk. Med sprøjtegift. Vi ved, at det konventionelle landbrug ikke påtager ansvaret. Så giv dog i det mindste forbrugerne en oplyst chance for at fravælge varer, der har kostet vores fælles natur og miljø dyrt. Mærk de sprøjtede varer med et tydeligt "denne vare kan indeholde rester af sprøjtegifte” og oplys forbrugerne om, at selv om indholdet af sprøjtegiftrester i varen holder sig under de fastsatte grænseværdier, så har brugen af sprøjtegiftene belastet natur og miljø og udsat grundvandet for forureningsfare, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

På blot en generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne på grund af det hårdt opdyrkede landbrugsland. I de ikke-sprøjtede marker findes 30 procent mere liv, når det gælder mylderet af sommerfugle, bier, blomster osv.

Sprøjtegifte er farlige - for nogen

Reaktionen fra Danmarks største grønne organisation kommer efter, at Fødevareminister Karen Hækkerup til dagbladet Politiken siger: ”.. de sprøjtemidler, vi tillader, op til de grænser, vi tillader dem i, er ikke giftige. Det er vel også derfor, at det er mere korrekt, at det skal hedde sprøjtemidler og ikke - gift”.

Ministeren har derfor fjernet ordet sprøjtegift fra ministeriets ordbog.

Problemet er blot, at landbruget bruger næsten dobbelt så meget gift som aftalt med erhvervet selv, og som er sat som naturens tålegrænse. Samtidig er de sprøjtegifte, der bruges, de seneste år også blevet markant farligere for miljøet og menneskers helbred, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Forbrugervildledning

- Det er ren forbrugervildledning ikke at kalde tingene ved rette navn. Og hvis vi skal have forbrugernes hjælp til at fremme økologien, så skal de have reel information om, hvad sprøjtegiftene gør af skade, også selvom det ikke direkte berører dem selv i første omgang. Det er reel forbrugeroplysning og mærkningen giver forbrugerne mulighed for med deres indkøb at være med til at passe på vores natur og miljø, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Det beskidte dusin

Fødevareministeriet har netop skudt kampagnen: "Mad med mindre kemi" i gang, og her var det oprindelig meningen, at kampagnen skulle indeholde en liste over de typer frugt og grønt, der er flest rester af sprøjtegifte i.

Det blev imidlertid droppet, da man fra ministeriets side mente, at det ville forvirre mere end oplyse forbrugerne.

Men Dagbladet Politiken lavede selv listen ud fra den årlige pesticidkontrol fra Fødevarestyrelsen.

Læs Politikens oversigt: Her er de 12 værste pesticid-syndere

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


SPRØJTEGIFTE: Man bruger sprøjtegifte for at slå noget ihjel, og sprøjtegiftene gør betydelig skade på naturen. Og den samlede effekt af de mange forskellige sprøjtegifte på menneskers helbred er uafklaret, fastslår Danmarks Naturfredningsforening.

Fakta om sprøjtegift

  • Mellem 1999 og 2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvor der er fundet rester af sprøjtegift. I cirka halvdelen af disse boringer, 602, var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem to og fem mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring. (kilder: Brüsch 2010 og DANVA 2011)
  • Landbruget står for knap 90 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark. I 2011 var det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark på 4731 tons aktivstoffer. Heraf stod landbruget for brugen af de 4239 tons aktivstoffer. (Kilde: Miljøstyrelsen 2012)
  • I 2010 blev der fundet sprøjtegift i 44 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen og i 25 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringerMange af boringerne indeholder sprøjtegifte, som er forbudt i dag, men et stigende antal vandboringer indeholder glyphosat (Round-Up) som er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. (kilder: Thorling et al 2011, GEUS)
  • Budgettet til overvågningen af grundvand er næsten halveret i løbet af ti år. I 2001 var der afsat 42 mio.kr. til grundvandsovervågning. I 2011 er beløbet kun 21,8 mio.kr.(kilder: Folketinget 2011)

Find flere fakta om landbrugets miljøpåvirkning i "Sådan ligger landet" (pdf)

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk