Naturen kvæles i kvælstof

Ny rapport viser, at naturens tålegrænser er langt overskredet på grund af de store mængder kvælstof, der årligt sendes ud over Danmark.

26. september 2013

Håret høgeurt, strand-kamillie og hundeviol er blot nogle af de arter, der ikke kan klare mosten i den danske natur. Luftbåren kvælstof kvæler simpelthen naturen, fastslår forskere i en ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening ønsker politisk handling nu.

Naturen går tilbage

Rapporten ”Tålegrænser for naturen” fra DCE, Aarhus Universitet viser, hvordan naturtyper som heder, enge, overdrev, moser og skove påvirkes af kvælstof og svovl i luften. Konklusionen er, at naturens tålegrænse er langt overskredet og arter, vi er forpligtet til at beskytte, er i fortsat tilbagegang. 

- Resultatet er desværre ikke overraskende for os. Det overraskende er snarere, at der ikke er handlet politisk på den strøm af dårlige nyheder om naturen, der er kommet de sidste mange år. Vi må igen opfordre kraftigt til, at der sættes politisk ind med klare mål og midler til at vende tilbagegangen i vores fælles natur – akkurat som vi har et indlysende ansvar for og i øvrigt også har forpligtet os internationalt til, siger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Nedbring mængden af kvælstof

Af rapportens konklusion fremgår det, at ”… analyserne understøtter en antagelse om, at atmosfærisk deposition af kvælstof og svovl har medført en væsentlig forarmelse af dansk natur, og at det generelle kvælstofniveau stadig skal reduceres væsentligt for at stoppe denne udvikling.”

Med andre ord skal udledningerne af kvælstof have topprioritet, hvis tabet af biologisk mangfoldighed skal standses og der skal opnås gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000 områderne.

Løsningen ligger lige for

- Den gode nyhed er, at vi har en række af løsningerne. De findes i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at genfinde balancen mellem natur og landbrug. DCE’s rapport underbygger, at der er god ræson i at regulere landbruget målrettet, så naturens tålegrænser fremadrettet respekteres, at etablere et nationalt naturnetværk, der gør sårbar natur mere robust overfor utilsigtede miljøpåvirkninger og naturligvis at fremme naturpleje og koordinere lokale og nationale bestræbelser i den længe ventede Naturplan Danmark. Det vinder såvel naturen som landbruget på, siger Michael Leth Jess.

Naturens tålegrænser blev første gang kortlagt i 2006, hvor det blev konkluderet, at praktisk taget alle danske naturtyper var udsat for en større negativ påvirkning, end de kan klare, for at være robuste og velfungerende levesteder for dyr og planter. Analysen fra DCE, der benytter sig af de nyeste data og metoder, slår fast, at de tålegrænser der blev fastlagt dengang, holder stik eller er skærpet.

Se rapporten "Tålegrænser for naturen" (pdf)

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Lav hindebæger
NATUR. Naturen er et fælles gode, som alle er glade for. Her lyser en Lav Hindebæger op

Om rapporten "Naturens tålegrænser"

Undersøgelsen bygger på studier af de naturtyper og arter, der er beskyttet i Danmark efter EU’s habitatdirektiv. 179 af de arter, der overvåges gennem det nationale naturovervågningsprogram NOVANA, vurderes at være gået tilbage som følge af den atmosfæriske kvælstofbelastning. Blandt dem tælles orkideen mygblomst, der lever i enge og moser med kalkholdig bund samt i fugtige klitlavninger ved kysterne (indikator-art, på habitatdirektivets bilag 1 og Rødlisten) samt bredbladet kæruld, der lever i rigkær i moser og enge (på habitatdirektivets bilag 1 og Rødlistet).

Naturtypen rigkær, er den eneste naturtype, hvor tålegrænsen er justeret op i forhold til 2006. Seks naturtyper har lavere tålegrænser end før antaget. Det drejer sig om skovbevoksede tørvemoser, våde enge på mager eller kalkrig bund, artsrige overdrev på sur bund, heder med klokkelyng, fugtige klitlavninger samt kystklitter med urteagtig vegetation.

Se rapporten "Tålegrænser for dansk natur" (pdf)

Kontakt

Michael L. Jess
Direktør, Natur og plan

31 19 32 41
mlj@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk