FN snakker om klimaet - klimakommunerne handler

Klima-, Energi-, og Bygningsminister Martin Lidegaard landede i går en solcelleaftale, som giver langt flere mulighed for at være med i solcelleudbygningen. Eksisterende anlæg får 20 år mere   med den gamle ordning. Det er dog uklart, hvor fordelagtigt det bliver for private husejere at investere i solceller fremover.

I dag frigiver FN´s klimapanel ICCP sin femte rapport om klimaets tilstand, men allerede inden offentliggørelsen har to af de danske medlemmer af klimapanelet sagt, at de ikke længere tror på, at FN kan løse verdens klimaproblemer, men at løsningen derimod skal komme fra lokale initiativer. Men mens FN snakker, er klimakommunerne allerede i fuld gang med arbejdet.

27. september 2013

- Min tillid til, at der kan ske noget i FN-regi, har lidt betydelig skade, siger Jens Hesselbjerg, forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og et af de danske medlemmer af FN´s klimapanel til dagbladet Information. 

- Det er ikke FN, der kommer til at løse det her, siger et andet danske klimapanel-medlem, Kirsten Halsnæs, som er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

De to danske klimapanel-medlemmer har mistet tilliden til at FN-systemet kan løse verdens klimaproblemer, fordi store CO2-udledere som USA og Kina er vrangvillige, men også fordi ethvert mindre land kan blokere for FN’s konsensusdemokrati, hvis det ser en interesse i det. Derfor risikerer vi, at også de næste FN-topmøde forhandlingsrunder falder til jorden, mener de to danskere, som i stedet peger på, at det er lokale regeringer og lokale initiativer, som skal sætte gang i klimainvesteringerne.

- Dette handler om, at økonomien skal geares til, at nogle for alvor investerer i grønne løsninger, der kan bremse udledningerne og klimaforandringerne, siger Kirsten Halsnæs.

Og mens FN-klimapanelet i denne uge er samlet i Stockholm til endnu en snak om, hvad den næste status rapport om klimaet skal indeholde, så er de danske kommuner i fuld gang med at gøre noget ved problemet med CO2-udledning.
I dag har tre ud af fire danske kommuner skrevet under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter dem til at reducerer kommunens CO2-udledning med mindst 2 procent om året i mindst fem år. Aftaler, som for alvor har kickstartet kommunens klimaarbejde, blandt andet i Helsingør.

- Klimakommune-aftalen har skærpet vores fokus på at nå vores mål om at reducere CO2-udledningen. I løbet af de fem år, vi har været med, har vi reduceret kommunens egen CO2- udledning med 21 procent, hvilket er langt mere end minimumskravet. Men vi skal fortsætte det gode arbejde, og derfor har vi også langsigtede klima-mål for både kommunen selv og for borgerne, siger Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

Fra 6,8 tons til 1 tons pr. år

Helsingørs overordnede mål er at reducere borgernes CO2-udledning fra 6,8 ton CO2 pr. borger pr år i 2008 til kun et ton pr. år i 2030 - og at være CO2 neutrale i 2050.

Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening gælder kun den kommunale aktivitet - altså skoler, plejehjem, biblioteker, administrationsbygninger, kommunale medarbejderes tranport osv. Her skal Helsingør Kommune år for år frem til 2025 reducere CO2 med 2 % årligt. Det går rigtig fint med det. Alene i 2012 har kommunen reduceret CO2-udledningen med 14 procent, så Helsingør er kommet langt.

Men klimakommuneaftalen gælder kun 5 % af den samlede CO2-udledning, som sker indenfor kommunegrænsen. Derfor gør Helsingør meget for også at få borgere og virksomheder til at tage klima-hensyn, fortæller siger Karen Marie Pagh Nielsen, som er klimakonsulent i Helsingør Kommune

- Der er mange initiativer i gang. Vi har klimauddannede håndværkere, vi har husstandsomdelte inspirations brochurer om renovering, og vi har inviteret byen til klimamesser. Vi gør meget for at vejlede, oplyse og inspirere borgerne til for eksempel. at klimarenovere deres huse, men det er ikke altid en garanti for, at det sker, siger hun.

Transport tæller tungt

Når det gælder, det klima-tunge transportområde, er det også borgerne, som vælger, hvor brændstof-krævende en bil, de vil køre i eller i hvor høj grad, de vælger cykel og offentlig transport til det daglige transportbehov i stedet for bilen.

- Statistikken viser, at transport udgør en stadig større andel af CO2-udledningen, så et gennembrud her kommer heller ikke af sig selv, siger Karen Marie Pagh Nielsen.

I Helsingør kommune er man netop gået i gang med at udarbejde en mobilitetsplan. Formålet er bl.a., at borgere og besøgende skal kunne komme til og omkring i kommunen uden eller med et mindstemål af klimapåvirkning.

Betaler sig at være grøn

Jens la Cour, der er miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at klimakommune-aftalen har gjort det let for den enkelte kommune at komme i gang med klimaarbejdet. Mange klimakommuner har investeret i eksempelvis el-biler og solceller, og samlet set har klimakommunerne sparet klimaet for 190.000 ton CO2 i næsten halvdelen af kommunerne har det betydet, at de også har sparet penge på udgifterne til energi.

- Mange kommuner ville gerne i gang med at reducere deres CO2 -udslip, men manglede et konkret initiativ, som for eksempel klimakommune-aftalen, der kunne sætte dem i gang. Kommunerne bestemmer selv, hvordan de vil nå målet, og det er op til dem hver især at finde de indsatser, som bedst matcher deres behov og udfordringer, siger Jens la Cour.

Læs kritikken fra de to danske medlemmer af FN´s klimapanel (artikel i dagbladet Information)

Læs mere om klimakommuner
 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


KLIMA. Solceller på de kommunale tage er en af de måder klimakommunerne reducerer deres CO2-udledning på.

Klimakommunernes CO2-reduktion opgjort 2012

  • 61 procent af kommunerne sparede mere end de 2 procent CO2, de havde forpligtet sig til
  • 16 procent af kommunerne overholdt præcist aftalen om at spare mindst 2 procent CO2 om året
  • 16 procent havde næsten overholdt aftalen om 2 procents reduktion om året
  • 7 procent havde ikke overholdt aftalen, men alle havde taget initiativer, som i løbet af et år eller to forventes at give reduktion af CO2

Statistikken er baseret på svar fra 54 ud af de 74 klimakommuner. Resten mangler at afrapportere deres resultater.

Fakta om klimakommuner

75 af landets 98 kommuner er i dag med i Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale.  

Første kommune som skrev under på aftalen var Frederikshavn Kommune (efteråret 2007) Næste kommune, som træder ind i aftalen, er Svendborg, som underskriver aftalen i næste uge.

Klimakommune-aftalen forpligter kommunen til at reducere sit CO2 forbrug med minimum 2 procent om året i mindst fem år. Kommunen bestemmer selv, hvordan opgaven skal gribes an, men skal dokumentere CO2 -reduktionen i en årlig rapport, som bliver sendt til Danmarks Naturfredningsforening.

Se alle klimakommuner

Kontakt

Jens la Cour
EU- og miljøpolitik og kampagne-
leder for klimakommuner

31 19 32 45
jlc@dn.dk