DN: Sørg nu for de randzoner Hækkerup

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer fødevareminister Karen Hækkerup til at sikre, at loven om randzoner overholdes og de manglende randzoner udlægges. Randzonerne er et vigtigt miljøtiltag og vandmiljøet tager skade uden dem, understreger foreningen.  

20. november 2013

Der mangler mindst 12.000 hektar randzoner omkring åer, søer og vandløb. Det viser nye tal fra NaturErhvervsstyrelsen. Landbruget forklarer, at det er for besværligt at følge loven om randzonerne, der ellers skulle dæmme op for deres egen forurening af vandmiljøet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer fødevareminister Karen Hækkerup til nu at sikre, at randzonerne udlægges.

For randzonerne er med miljøminister Ida Aukens ord ”det bedste og billigste middel, vi har til få rene åer, søer, vandløb og fjorde”.

Eneste politiske lovkrav

- Vi bakker fuldstændigt op bag miljøministerens ord og ser frem til, at fødevareministeren nu sikrer, at det eneste reelle tiltag, der er politisk er gennemført i forhold til EU’s vandrammedirektiv, faktisk også nu kommer ud at virke, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Nye tal fra NaturErhvervsstyrelsen viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at landmændene kun har søgt om støtte til at udlægge 26.750 hektar, mens styrelsen vurderer, at der kun er udlagt omkring 38.000 ha randzoner mod de 50.000 ha., loven foreskriver.

Trist kamp om miljøtiltag

 - Det er trist, at vi i Danmark skal slås så voldsomt for bare et enkelt miljøtiltag. Randzonerne har været undervejs i 25 år og landbruget er samtlige år blevet bedt om at komme med løsningsforslag. Erhvervet har valgt de korslagte armes politik og derfor har samfundet på helt demokratisk vis nu truffet en beslutning. Det er en falliterklæring, hvis vi ikke tør stå ved den, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Randzonerne skal udlægges som ti meter bræmmer langs udvalgte søer, åer og vandløb for at dæmme op for landbrugets egen forurening af næringsstoffer og sprøjtegifte til vores vandmiljø. Landbruget modtager erstatning for zonerne.

Mulig EU sag

Foreningen gør det klart, at overholdelse af loven også er en sag af interesse for EU. Randzonerne er nemlig en central del af den danske gennemførelse af Vandrammedirektivet og et at de eneste initiativer, der politisk er gennemført i 1. planperiode. Randzonerne er ligeledes en del af gennemførelse af direktiv om anvendelse af sprøjtegifte.

Randzoner er " besværlige"

Landbruget forklarer selv lovbruddene med, at randzonerne er for besværlige:

»Der har været så stor usikkerhed om både placeringen af randzonerne og udbetalingen af kompensation, at mange landmænd simpelthen ikke vil have med det at gøre længere. Mange undlader at udlægge randzonerne, og nogle af de landmænd, der udlagde randzoner i 2012, har pløjet dem op i år, fordi de føler sig til grin,« fortæller chefkonsulent Jørgen Evald Jensen fra rådgivningsvirksomheden Agri Nord til Jyllands-Posten.

Danmarks Naturfredningsforening fastholder, at alle de landmænd, der følger loven sammen med resten af samfundet med rette føle sig krænket, hvis nogle kan slippe godt fra at vælge lovgivningen fra, når man ikke kan lide den eller finder den besværlig. Kan for eksempel renserier, autoophuggere og frisører så også fravælge miljøforanstaltninger, hvis de personligt synes, at det er til grin, spørger foreningen?

Vrede mod lovkrav

- Vi står med et demokratisk problem, hvis alle, der ikke er enig i en given lov, bare kan bryde den. I Danmark er naturen dybt afhængige af alle de - helt nødvendige - miljøindsatser, vi kan få igennem i landbrugslandet Danmark. Men landbruget har gennem flere år vænnet sig til, at det er frivilligt for dem at leve op til Folketingets miljøkrav. Derfor er vreden mod faste lovkrav stor. Men kan det lade sig gøre at sno sig uden om en gang, ansporer det selvfølgelig til også at forsøge med den næste indsats, advarer Ella Maria Bisschop - Larsen, der nu sætter sin lid til, at den nuværende fødevareminister følger op på sine forgængers indsats.

Læs også  Ella Maria Bisschop-Larsens blog: Randzonerne et år efter

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Randzonerne er en del af EU's rammedirektiver

Sprøjtegifte

Ifølge EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) er Danmark forpligtet til at beskytte vandmiljøet og drikkevandet mod pesticider. Direktivets artikel 11 pålægger medlemslandene at oprette beskyttelseszoner for overfladevand, hvor pesticider hverken må opbevares eller bruges. Formålet med zonerne er at mindske risikoen for forurening uden for det sprøjtede område ved spredning af aerosoler, dræning og afstrømning.

De danske randzoner opfylder netop dette formål og må derfor ses som et led i gennemførelse af EU-direktivet. Miljøstyrelsen skriver således i notat af 1. marts 2013, at implementering af direktivets artikel 11 stk. 2 litra c bl.a. er sket ved ”Den danske randzonelovgivning (lov nr. 591 fra 2011) hvorefter en randzone på indtil 10 meter fra bredden friholdes for bl.a. udbringning af sprøjtemidler”. Den oplysning er gentaget i svar til Enhedslisten på Folketingsspørgsmål nr. 367 af 30. maj 2013.

Direktivet trådte i kraft den 21. oktober 2009 og skulle være gennemført senest den 26. november 2011.

Kvælstof og fosfor

Randzoner er en central del af den danske implementering af Vandrammedirektivet og et at de eneste initiativer, der er gennemført i 1. planperiode.

Kvælstof:
Ud af en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 19.000 tons, som er vedtaget i Grøn Vækst, er randzoner fastsat til en reduktion på 2550 tons N. (DCE angiver at dette dækker over et spænd på 1300-3300 tons N). Såfremt randzonerne opgives, skal en tilsvarende kvælstofmængde findes et andet sted, f.eks. ved yderligere efterafgrøder, reduktion af kvælstofkvoten eller ekstensivering af et landbrugsareal på samme størrelse, forudsat at dette areal har en lige så lav kvælstofretention som randzonerne. Muligheden for at udlægge yderligere vådområder, må betegnes som yderst begrænset, da det i forvejen er vanskeligt at finde egne arealer til vådområder inden for det eksisterende mål. Hvis en ophævelse af randzonerne begrundes med administrative vanskeligheder, skal det indgå i overvejelserne, om de mulige alternativer er lettere at administrere end randzonerne!

Fosfor:
Officielt er der beregnet en reduktion af fosforudledningen på grund af randzonerne på 160 tons P. DCE har dog siden korrigeret dette skøn til 4-30 tons. I 1. planperiode af vandplanerne er opgjort et samlet reduktionsbehov for fosfor på 160 tons. Hvis randzonerne ophæves, skal fosforreduktionen findes på anden måde. Det eneste virkemiddel er et dyrkningsforbud af risikoarealer, altså det samme som randzonerne. Administrationen af dette vil være fuldstændig at sammenligne med randzonerne, hvorfor argumentet med vanskelig administration ikke holder.

Andre effekter:
Randzonerne er beregnet til at give en reduktion af CO2 udledningen på 13.440 tons årligt. Desuden blev randzonerne udlagt som en kompensation for den natur der forsvandt da man pløjede ca. 130.000 ha brak på i 2008.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk