Præsidentens naturpolitiske redegørelse - 23. november 2013

Læs her naturpolitisk redegørelse fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen. Redegørelsen blev aflagt ved repræsentantskabsmødet den 23.-24. november 2013.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Ella Maria Bisschop-Larsen tale:

Velkommen til Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskabsmøde 2013 her i Oksbøl. Jeg glæder mig til at tilbringe nogle gode timer i jeres selskab, og der er masser af emner, vi skal have drøftet.

Der arbejdes på højtryk over hele landet og vi har i den grad været i vælten både nationalt såvel som lokalt siden, vi sås sidst.

”Jeg må sige, at medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening har fået god valuta for deres kontingent, som formanden for Natur og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen udtrykte det i Natur og Miljø, mens Troels Kløvedal siger:

” Jeg er glad for, at der findes foreninger som Danmarks Naturfredningsforening, der slår i bordet. Naturen er noget, vi skal kæmpe for, og den havde været svinet mere til, hvis ikke det havde været for sådan nogle som jer.

Det skal vi tage til os, for jeg oplever det samme, når jeg med stor fornøjelse kommer rundt i landet og ser jeres arbejde bære frugt og hører fra kommunalpolitikere og borgere, hvor meget I er med til at præge debatten og indsatserne for natur og miljø. Det er jeg utrolig stolt over.

Lokale historier

Der er ingen tvivl om, at jeres daglige indsats gør en forskel. Også selv om det nogle gang er hårdt. Lige nu kæmpes der for en strandeng på Rømø, hvor lokale politikere sætter naturen op mod arbejdspladser.

Der kæmpes for at beskytte de fuglerige Værnenge i Vestjylland, der med kommunens velsignelse bliver pløjet op.

Omkring Horsens Fjord kæmpes der for, at en voksende havdambrugsproduktion ikke giver uacceptabel miljøpåvirkning og i øvrigt går ud over allemandsretten til fjorden.

I Næstved er en langvarig kamp endt med domstolenes ord for, at juletræer skal fjernes i et fredet område.

I Odense gik en flok borgere med deres lokale DN afdeling i spidsen løs på Dyred Banke med leer, buskryddere, ørnenæb og høriver for at sikre naturplejen her.

I København satte studenterafdelingen fokus på den vilde natur til en fantastisk flot og helt udsolgt Wilhjelm Konference.

Sådan er der historier fra hver eneste afdeling om, hvordan I kæmper for naturen overalt.

Kommunalvalget

For I kan noget ingen andre kan! Det er jer, der har øjne på den lokale natur og miljøindsats. Og her – få dage efter kommunalvalget – er det jer, der står med opgaven om at få de nye kommunalbestyrelser til at påtage sig ansvaret for naturen og se, at varetagelsen af natur og miljø er en kommunal kerneopgave – ja en velfærdsopgave. For naturen står nemlig ikke øverst på den kommunale dagsorden, selv om det nu er dem, der har ansvaret for vores natur og miljø.

I forbindelse med kommunalvalget sendte vi en række fakta ud om, hvor meget eller snarere hvor lidt kommunerne reelt bruger på natur- og miljøindsatsen. I gennemsnit en halv procent. Den slags oplysninger skal vi bruge også fremadrettet i arbejdet, fordi det bidrager til at skabe proportioner, men også til at sætte fokus på hvor relativt begrænsede midler der i grunden bruges på natur og miljø.

Vi bakker op om miljøministerens strategi for mere genbrug og genanvendelse af affald, og vi har fået sat fejlinvesteringer i affaldsforbrænding – herunder Amagerforbrændingen – på den politiske dagsorden. Vi skal holde kommunerne op på, at det nu er op til dem at udarbejde en holdbar affaldsplan, så vi får langt mere genbrug og genanvendelse end hidtil.

Fredninger

Vi har gennem de sidste par år skruet op for antallet af fredningssager og ender i 2013 på at have rejst ni nye fredningssager. Lad mig bare fremhæve fredningsforslaget for Fladstensdalen - en imponerende tunneldal med dramatiske skrænter ved Aabenraa, Dalene ved Resenbro i Silkeborg, som er et stærkt kuperet istidslandskab syd for Gudenåen og Værebro Ådal – en fantastisk smeltevands-dal med et rigt dyre- og planteliv, som vi sammen med Egedal og Roskilde kommuner ønsker bevaret for eftertiden. Arbejdet med fredninger vender jeg tilbage til senere.

Kampagner

Man kan kalde fredningsarbejdet for den længstvarende kampagne i Danmarks Naturfredningsforenings historie, men andre er kommet til, når behovet opstår.

Affaldsindsamling 
Vi har vores Affaldsindsamling, der år efter år med afdelingernes ihærdige indsats virkelig har opbakning og samler børn og voksne om at gøre naturen forårsklar. Kampagnen giver genklang resten af året, når offentlighed og presse vil vide noget om at holde naturen ren.

Naturens dag
Vi har også kampagnen Naturens Dag. I år var temaet 'Vild med naturen', og 70.000 danskere deltog på mere end 250 arrangementer. Dagen var i øvrigt samtidig kulminationen på en hel uge med naturarrangementer i skoler og daginstitutioner. Her var 103.000 børn fra mere end 2000 skoler og daginstitutioner ude at prøve kræfter med skovparkour, fiskeri, bueskydning og meget andet. Naturens Dag er en succes takket være det faktum, at så mange af jer går helhjertet ind i arbejdet og ikke mindst, fordi Kronprins Frederik meget velvilligt og engageret stillede op for at være med til at gøre en tur i naturen til en dejlig oplevelse for børn.

Evighedstræer 
Også kampagnen for Evighedstræer er ved at tage fart. Senest var jeg i Sevel ved Holstebro for at indvie seks flotte Evighedstræer. Vi har nu fået udpeget og sikret 38 gamle kæmper, og jeg ved, at mindst 10 afdelinger arbejder aktivt på at få flere aftaler i hus. De gamle træer er levesteder for sjældne og spændende dyr, planter, svampe og laver, og de gamle træer fortæller desuden historier, der går flere generationer tilbage og giver os daglige oplevelser af natur og skønhed, både i byen og på landet.

Klimakommuner 
FN advarer nu om, at målet om maksimalt to graders temperaturstigning bliver stadig mere uopnåeligt, og dermed svinder chancen for at holde den globale opvarmning nede på et niveau, hvor kloden undgår uoprettelige klimaforandringer. Men mens den ene internationale klimakonference efter den anden desværre ender uden resultater, så er vores kampagne med klimakommuner en stor succes. Senest kom Struer og Svendborg med, og i dag er 76 danske kommuner blevet klimakommuner.

Vi har ramt plet med vores koncept netop fordi kommunerne på mange måder står forrest, når det gælder indsatsen mod klimaændringer. Og vi har formået at gøre kommunerne opmærksomme på en økonomisk gulerod. Investeringer i for eksempel energiforbedringer af kommunale bygninger er nemlig typisk betalt tilbage efter 2-5 år, og så er der frigjort midler permanent til andre kommunale velfærdsopgaver.

Vi arbejder selvfølgelig videre for at få samtlige kommuner ind i klimakommunekonceptet og vil også gerne, at I er med til at presse på de nye regioner for at blive klimaregioner.

Klimatilpasning kan også give flere grønne byer og mere natur. Investeringer i grønne løsninger er både mere synlige, attraktive og ofte billigere end traditionelle kloakløsninger. Dermed får lokalsamfundet nye rekreative muligheder, en bedre by og mere natur med i købet, når der alligevel skal investeres i at håndtere udfordringen med tilpasning til et mere ustabilt klima.

Vandkampagne
”Det er noget forbandet svineri,” sagde Troels Kløvedal i det sidste nummer af vores medlemsblad Natur og Miljø. Han sagde det om den måde, der bruges sprøjtegifte på i Danmark, og han står langt fra alene med sin forargelse over, at vi sprøjter vores natur og rene vand bort.

Vi har fået sat beskyttelsen af de arealer, hvor grundvand dannes og drikkevand indvindes, på dagsordenen i Miljøministeriet. Men hvis bøtten skal vendes, skal vi øge presset i Folketinget og i kommunerne.

Derfor sætter vi netop nu gang i en stor vandkampagne, hvor vi slår endnu et slag for, at vores fælles grundvand og rene drikkevand skal nyde langt bedre beskyttelse end tilfældet er i dag. Kampagnen har to overordnede budskaber:
Det ene er: at DN arbejder for et forbud mod brug af gift, der hvor drikkevandet dannes.
Det andet er: Meld dig ind/ støt os /få mere at vide

Kampagnen foregår på nettet og vil blive gentaget.

Alle vores kampagner er med til at give DN synlighed både i befolkningen såvel som på den politiske scene. Det er i sidste ende godt for natur og miljø fordi, det giver os gennemslagskraft og dermed indflydelse.

Og gennemslagskraft – det har vi!

Natur og landbrugskommissionen

Jeg har omtalt det tidligere, men gør det gerne igen. Vores indsats i forbindelse med Natur og Landbrugskommissionen har slet og ret været medvirkende til at ændre den måde, hvorpå vi nu taler fremtidens landbrug og natur. Det er lykkedes os blandt andet at få sat udtagning af landbrugsarealer på den politiske dagsorden.

Den nu afgåede formand for kommissionen, Jørn Jespersen, har gentagne gange fremhævet vores konstruktive indsats, og han gav for nylig DN’s medlemmer endnu en cadeau. Da han modtog Nykredits pris på landbrugets delegeretmøde i Herning satte Jørn Jespersen streg under vores indsats og indflydelse ved foran 800 landmænd straks at videregive pengene til Danmarks Naturfredningsforening, så vi kan passe på pengene, indtil en national naturfond bliver en realitet. Det kan vi godt være stolte af.

Soja

I forbindelse med Natur og Landbrugskommissionens arbejde har vi gang på gang slået på de massive natur- og miljømæssige problemer, der er ved import af soja til husdyrfoder i Danmark. Soja fra en produktion, der fælder regnskov, opdyrker savanne og ødelægger borgernes sundhed i fattigere lande. Det massive pres, DN lægger i øvrigt sammen med andre grønne organisationer betyder, at sojaimporten også er nået den politiske dagsorden. Regeringen arbejder nu på, at importen af den ikke-bæredygtige soja ophører. Og vi er med i en ny arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan al sojaimport fremover kommer fra bæredygtig produktion.

Marint

Vi tog sidst på sommeren fødevareministeren ud på en sejltur for at vise hende den mangfoldighed i havet, som hun som minister skal passe på. Vi har fået strammet op omkring muslingeskrab, og vi presser fortsat på for at få mere skånsomme fiskerimetoder. Sammen med Europas øvrige grønne organisationer har vi lagt et massivt pres for at få vedtaget en langt mere bæredygtig fiskeripolitik i EU end den hidtil førte. Det ser ud til at lykkes.

Naturfond

Vi har fået sat oprettelsen af en ny national naturfond på den politiske dagsorden. Med en naturfond kan vi for alvor få sat gang i arbejdet for at sikre mere og bedre natur, sikre et markant løft af den biologiske mangfoldighed og skabe sammenhængende natur i Danmark. Vi fastholder sammen med andre grønne organisationer, at en naturfond primært skal have biodiversitet som formål, og at den ikke skal erstatte, men supplere indsatserne fra det offentlige og private. Vi peger på, at fonden skal være uafhængig og arbejde langsigtet. Vi har presset på i finanslovsforhandlingerne og forventer, at fonden - forhåbentligt lige om lidt - bliver en realitet.

Grønt opråb

Vi har tålmodigt ventet på, at regeringen efter en lidt omtumlet start kom i arbejdstøjet. Men efter to år med en erklæret grøn regering ved magten måtte vi i løbet af sommeren konstatere, at vi endnu ikke havde set en eneste konkret beslutning, der for alvor vil ændre naturens tilstand. For nok har vi fået randzoner, ressourcestrategi og et flot klimakatalog. Alt sammen gode og vigtige initiativer på hver deres felt. Men en egentlig indsats for naturen og dens mangfoldighed af liv og levesteder er ikke sket.

Det gav en enorm frustration blandt de grønne organisationer, og sammen med seks andre grønne lavede vi derfor et fælles grønt opråb. Med helsides annoncer i de store dagblade opfordrede vi regeringen til nu at få gang i opgaven med at vende tilbagegangen i naturen. Vi sagde, at indsatser for biodiversiteten skal være målrettede og at de ikke blot kan håbes ind som en sidegevinst i andre initiativer.

Med en Gallup undersøgelse påviste vi, at også mange af regeringens egne vælgere er utilfredse med deres partis indsats for natur og miljø siden valget i 2011.

Vores opråb gjorde en forskel. Opråbet gav ubetinget øget pres på oprettelsen af en naturfond. Men det betød for eksempel også, at vi efter stormen i starten af oktober fik en hurtig og billig løsning på mere liv i skovene. Miljøministeren lod nemlig mange af de væltede løvtræer i de offentlige skove ligge. Det er en håndgribelig indsats for den biologiske mangfoldighed.

Organisationerne bag opråbet har siden været til møde med miljøministeren for i fællesskab at fastlægge, hvordan vi fremadrettet kan samarbejde om mere og bedre natur i Danmark. Og miljøministeren har i en kronik i Politiken også efterfølgende givet udtryk for sine personlige naturpolitiske visioner, som vi fremadrettet vil presse på for også bliver en stærk naturpolitisk vision i regeringen.

Fredningsaftale

Lad mig så lige vende tilbage til fredningerne. Vi har sammen med Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet indgået en ny fredningsaftale. Den nye handlingsplan rummer betydeligt potentiale for naturen og udstikker en fælles retning, som også kan understøtte den kommende Naturplan Danmark. Målene i den nye aftale er at få fredet naturperlerne og de større sammenhængende naturområder og uforstyrrede landskaber.

Det er på mange måder de samme mål, vi i DN allerede arbejder efter. Med den nye fredningsaftale har DN, Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet fået en aftale, der sikrer fælles rammer og mål for fredningsarbejdet nogle år frem. Det gør os stærkere at stå sammen om mange vigtige sager.
Konsekvensen er, at vi nu i langt højere grad kan sikre den nødvendige sammenhæng i naturen, fordi aftalen også åbner op for fredning af offentlige arealer.

Jagt/regulering

Vi sidder med i statens Vildtforvaltningsråd, og det volder ærligt talt nogle knuder. Det har vist sig lettere at jagtfrede fugle end danske pattedyr, der også i dag ses som ”jægerens skadelige dyr” sådan som zoologen Oluf Winge beskrev det i 1886. DN står bag indstillingen til miljøministeren om total jagtfredning på skalleslugere og måger og delvis fredning af edderfugl og sædgås, men DN er også kommet med to indsigelser.

Vi har tilkendegivet modstand mod jagttid på gæs på land i januar.
Og vi har ganske utvetydigt tilkendegivet, at vi ønsker, at pattedyr ligestilles med fugle, når det handler om regulering. Med andre ord, så ønsker vi, at vildtet beskyttes i yngletiden, og at man skal indhente tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis et dyr ønskes skudt i yngletiden.

Vildtforvaltningsrådet ønskede ikke at drøfte regulering af pattedyr, og det gav derfor en del opstandelse i sommer, da vi sammen med Dyrenes Beskyttelse fremførte dette budskab i pressen. Stort set samtlige miljøordførere støttede vores budskab.
Det er ikke lykkedes at få miljøministeren til at følge vores råd, men vi opgiver ikke kampen for en bedre beskyttelse af de danske pattedyr – især i yngletiden.

Naturfonden

På de interne linjer har vi uden sværdslag fået endnu stærkere samarbejder op at stå mellem DN og vores egen fond, Danmarks Naturfond. I en ny samarbejdsaftale får DN bedre mulighed for at bruge fondens enestående naturejendomme til at formidle og demonstrere DN’s politikker for landbrug, skovbrug og natur. DN har nemlig både formidlingskompetencer og kapacitet til at gøre fondens ejendomme til et aktiv for DN’s medlemmer. Vi har desuden lavet en aftale med Århus Universitet om at iværksætte naturovervågning af fondens naturområder.

Biodiversitet

En af de vigtigste udfordringer, vi står over for i de kommende år, er at bidrage til at omsætte biodiversitetskrisen og de løfter, Danmark har lovet verden at indfri inden 2020, til konkret lokal handling. Det fremgår af AP 2014, at vi søger ekstern finansiering til et projekt, der giver både sagen og DN samme succes, som vi kender fra ”klimakommunerne”.

Retssag

I tirsdags faldt der dom i sagen mod vores tidligere direktør René la Cour Sell. Retssagen var anlagt af en af landbrugets organisationer, der mente, at landbruget ikke kunne gøres ansvarlig for, at der lukkes drikkevandsboringer på grund af landbrugets sprøjtegifte. Vi vandt slaget om ytringsfriheden. Men slaget om det rene drikkevand er langt fra slut.

Det fik vi syn for, da de nye tal for landbrugets brug af sprøjtegifte kom forleden. Der er tale om en hårrejsende stigning i købet af de giftstoffer, som er mest skadelige for natur og miljø. Det vidner om, at landbruget ikke er sindet til at nedbringe brugen af gift i naturen.

Fremtiden

Vi oplever også et enormt pres på de randzoner, der ellers er det eneste reelle tiltag, der er gennemført for at sikre, at Danmark kan opfylde bare dele af EU’s vandrammedirektiv. Samtidig er der opstået sød musik mellem landbruget og Socialdemokratiet, der begge nu nynner med på ordene om, at vækst og beskæftigelse kommer først. Det gør os nervøse for, at landbruget er i færd med at kramme naturen helt ud af de anbefalinger, som Natur og Landbrugskommissionen er kommet med.

Men det bliver uden vores medvirken, kan jeg garantere. Og vi er parate.

Vi vil det kommende år sætte fokus på at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer.
Vi vil fortsætte indsatsen for at få en ansvarlig landbrugsproduktion.
Vi vil kæmpe for, at vi som samfund får en ansvarlig omgang med ressourcerne.
Vi vil vedholdende tage slagsmålene i kommunerne og regeringen, så vi sikrer, at vi ikke taber, men tværtimod får mere og rigere natur.

Det er os, der skal løfte opgaven. Vi er Danmarks Naturfredningsforening, og DN er en folkebevægelse for et grønnere Danmark. Der er også fremover brug for, at Danmarks største og stærkeste natur- og miljøforening kæmper naturens og miljøets sag.

Tusind tak for jeres indsatser. Rigtigt godt repræsentantskabsmøde 2013.