Masser af skifergas i undergrunden - men lad den blive dernede

Danmark har så meget skifergas, at det svarer til 39 års gasproduktion fra Nordsøen, anslår amerikanske og danske geologer. Men skifergas er en fossil energiform, som vil øge den globale opvarmning, så selvom det lyder forjættende at hente gassen op, skal den blive i undergrunden, mener Danmarks Naturfredningsforening.

4. december 2013

Skiferlagene i Danmarks undergrund indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen over en periode på 39 år, viser et nyt estimat. Danske geologer fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har sammen med amerikanske kolleger analyseret potentialet for skifergasproduktion i Danmark.

Undersøgelserne viser, at den danske undergrund indeholder skifergas i så store mængder, at det svarer til alt det gas, der er produceret i Nordsøen i perioden fra 1972 til 2011. Og så er det tilmed skifergas, som er til at få fat i, rapporterer de danske og amerikanske geologer.

Men skifergas er en fossil energiform på linje med olie og kul, som vil bidrage til den globale opvarmning, og det er ikke den vej, Danmark skal gå, advarer Danmarks Naturfredningsforening.

- Det kan lyde så nemt at stikke sugerøret ned og hive alt denne gas op, men Danmark er langt fremme med vedvarende energi, og Folketinget har besluttet, at vi skal have en fossilfri energiforsyning i 2035. Derfor skal vi ikke bruge penge på at udvinde ny fossil energi. Produktion af skifergas vil øge den globale beholdning af fossil brændsel, hvilket får prisen til at falde, og det kan rive tæppet væk under yderligere investeringer i vedvarende energi, siger Sine Beuse Fauerby, som er miljø- og klimapolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Lokale protester og utryghed

Et stort forbrug af vand- og kemikalier er andet problem forbundet med skifergas, og produktionen vil også sætte markante spor i landskabet. Ifølge eksperterne ligger to tredjedele af skifergassen under havet mens den sidste tredjedel skal findes på land, primært på Sjælland, i Nordjylland og i Midtjylland. Alene på land ville det kræve 9112 brønde at få gassen op fra undergrunden, anslår eksperterne, og det får også de røde lamper til at blinke i naturfredningsforeningen.

- Alle de boretårne og gassiloer vil sætte spor i landskabet, og transporten af gas til og fra udvindingsstedet vil både belaste miljøet og befolkningen nær produktions-brøndene. Vi har set, hvordan planerne om den første prøveboring nær Frederikshavn har skabt stor lokal utryghed og fik 5000 mennesker til at skrive under på en protest, så der er alle gode grunde til at lade skifergassen blive hvor den er - nemlig nede i undergrunden, siger Sine Beuse Fauerby.

Eksperterne understreger, at den nye undersøgelse kun viser mængden af skifergas, som det er teknisk muligt at indvinde, hvilket ikke er det samme som, at det også vil være økonomisk rentabelt at indvinde gassen.

Læs mere om problemerne med skifergas

Læs mere om de nye undersøgelser på fagbladet Ingeniørens hjemmeside

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Kort over udbredelsen af skifergas
SKIFERGAS. Her ligger skifergassen under Danmark. Læs mere om de nye undersøgelser på fagbladet Ingeniørens hjemmeside.

Fakta om skifergas

Skifergas er en naturgas, der ligger i undergrundens lag af sort alunskifer, som er dannet på havbunden for ca. 500 millioner år siden. Skiferen findes flere steder nede i den danske undergrund ofte på tre-fire kilometers dybde.

Skifergas er et fossilt brændstof ligesom olie og kul, og udleder CO2, når det forbrændes.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derfor til at lade skifergassen blive i undergrunden, da den vil bidrage negativt til den globale opvarmning og kan spænde ben for udviklingen mod mere vedvarende energi.

Skifergas udvindes ved den omdiskuterede metode frakturering, hvor man borer rør ned til skiferlagene tre-fire kilometer nede i undergrunden og pumper store mængder vand og salt tilsat kemikalier derned for at få skiferen til at sprække, så man kan få naturgassen ud.

Kontakt

Sine Beuse Fauerby
Energi- og miljøpolitisk medarbejder

31 19 32 51
sbf@dn.dk