Kampen om EU's landbrugsmilliarder skudt i gang

Nu er EU's landbrugsreform endeligt faldet på plads, men den danske regeringen har endnu ikke meldt ud, hvor meget af støtten, der skal bruges på grønne initiativer. Danmarks Naturfredningsforening vil kæmpe hårdt for, at op til 15 procent af den omkring syv milliarder store landbrugsstøtte skal bruges til at løse landbrugets miljøproblemer og fremme natur og biodiversitet.

16. december 2013

16. december stemtes EU’s landbrugsreform endeligt igennem og dermed er kampen om, hvordan de mange støttekroner skal bruges på nationalt plan. Landbrugsstøtte har et samlet budget på omkring 360 mia. euro og skal gælde fra 2014 til 2020. Reformen indeholder i sig selv en række grønne initiativer, der dog ikke får større betydning for Danmark.

Men der ligger et stort potentiale i, at hvert enkelt medlemsland kan flytte op til 15 procent af den direkte støtte fra landmændene og over til landdistriktsprogrammet, der blandt andet finansierer miljøtiltag – også kaldet modulation. På samme måde kan støtte, svarende til én milliard kroner, også flyttes den anden vej.

Forureneren skal betale

- EU’s landbrugsreform blev langt fra så grøn, som vi havde håbet. Derfor må vi give naturen det nødvendige løft ad anden vej. Vi ønsker, at 15 procent af de syv milliarder kroner, vi hvert år betingelsesløst giver landbruget, skal øremærkes natur og miljø. Det giver god mening i det landbruget er den største enkeltforurener af natur og miljø og derfor naturligvis selv være med til at rydde op efter forureneren betaler princippet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen er ikke i tvivl om, at landbruget og dele af Folketinget vil kæmpe hårdt for at undgå grønne tiltag og påberåbe sig konkurrenceforvridning og tab af arbejdspladser og eksport med henvisning til, at den grønne del af støtten ikke er fælles krav. Men ifølge Altinget.dk har blandt andre England og Tyskland har oplyst, at de vil gøre brug af muligheden for at tage penge fra den direkte støtte og overføre dem til landdistriktsprogrammet.

Andre lande tænker grønt

I England vil man overføre hele 15 procent, mens der i Tyskland bliver tale om 4,5 procent. På et samråd i december understregede fødevareminister Karen Hækkerup (S) ifølge Altinget, at selv hvis Danmark anvender 15 procents modulation, vil den danske støtte pr. landmand stadig være på niveau med store lande som Frankrig og Tyskland.
Den danske regering ventes snarligt at komme med en opfølgning på Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger. Kommissionen peger netop på overførsel af EU-midlerne som en måde at finansiere de 44 anbefalinger på.

Fælles goder for fælles midler

En af kommissionens centrale anbefalinger er udtagning og ekstensivering af den landbrugsjord, som belaster natur og vandmiljø mest. Disse arealer skal bruges til at binde den eksisterende natur sammen, så der bliver skabt store sammenhængende naturområder, et naturnetværk. Det vil være grundlaget for at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Arealerne bliver langt lettere at pleje, dyr og planter får bedre mulighed for at overleve og sprede sig, og det vil give en meget mere dynamisk og selvbærende natur. Samtidig vil det være den bedste og billigste måde at nedbringe landbrugets belastning af vandmiljøet og dermed sikre, at vi får et rent vandmiljø og samtidig kan have en høj landbrugsproduktion på det resterende landbrugsareal.

- Vi ser frem til, at regeringen nu står fast på den grønne omstilling og sikrer, at vi får fælles goder for fælles midler. Ved at overføre dele af støtten, kan vi både få flere naturarealer, få plejet naturen og i langt højere grad end i dag sikre vores fælles rene grundvand og et rent vandmiljø. Det er der sund fornuft i, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Nu skal reformen gennemføres

Ifølge Altinget.dk viser tal fra Københavns Universitet, at en modulation på 5-6 procent vil svare til ca. 20.000 kr. mindre støtte om året for en gennemsnitlig heltidsbedrift. Danmark skal senest 1. august 2014 give sit bud til EU-Kommissionen på, hvordan reformen skal gennemføres i Danmark.
Den absolut sidste behandling af aftalen om en ny landbrugsreform foregår den 16. december, hvor EU's landbrugsministre har forslaget på dagsordenen. Et flertal af ministrene har dog allerede stemt for reformen, hvilket gør behandlingen til en formalitet.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Grisestald
LANDBRUGSSTØTTE. Skal landbrugsstøtten for eksempel gå direkte til flere svin eller skal dele af skatteydernes støtte også bruges til at rette op på landbrugets forurening af natur og miljø? Danmarks Naturfredningsforening mener det sidste.

Et landbrug i balance med naturen

Landbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark.

Det danske landbrugs udledning af kvælstof og fosfor er skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer og næsten 90 procent af fjorde og kystområder er i dag under EU´s standarder for god økologisk tilstand.

Men prisen for det intensive landbrug er høj, og det er miljøet og borgerne i det omliggende samfund som betaler.

Prisen er også høj økonomisk. Almindelig konventionel landbrugsproduktion er en dårlig forretning, og dansk landbrug overlever i dag kun på grund af massiv økonomisk støtte fra EU og fra den danske stat.

DN ønsker et landbrug i balance. I balance med naturen og i balance med samfundsøkonomien. Et landbrug, der giver plads til mere natur, som producerer sunde fødevarer uden at forurene vores vandmiljø og som behandler husdyrene værdigt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk