Naturfond kan redde truede arter

Den Danske Naturfond, der skal opkøbe og pleje nye naturområder, kan bringe Danmark et stort skridt nærmere de mål for biodiversitet, som vi er internationalt forpligtet til at nå. Fondens områder kan nemlig sikre flere gode levesteder for truede dyre-og plantearter, og det er der brug for, hvis Danmark skal gøre sig nogen forhåbning om at nå bare halvdelen af de 20 mål for biodiversitet inden 2020. Det viser WWF og Danmarks Naturfredningsforenings tre-års status for de internationale mål for biodiversitet.

2. januar 2014

Til dato har Danmark kun nået to af de 20 internationale mål om at standse tabet af arter i naturen. Men den netop vedtagne nationale naturfond, som skal købe landbrugsområder og skove og omdanne dem til ny natur, kan få stor betydning både for de dyre- og plantearter, som vil få bedre livsbetingelser, og for Danmarks mulighed for at nå flere af de mål om at standse tabet af arter, som vi er forpligtet til.

- Især den våde landbrugsjord langs vandløb og de områder, som ligger tæt på skove med særligt mange dyre- og plantearter, vil kunne blive til fantastiske naturområder, som kan give levesteder tilbage til truede fugle som kirkeuglen, sjældne sommerfugle som hedepletvinge og den lille orkidé mygblomst, som i dag kun vokser enkelte steder i Danmark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Naturlige levesteder går tabt

Forpligtelsen til at standse tabet af naturlige levesteder for dyr og planter er mål nummer fem af de 20 Aichi-mål, som hvert af de 192 lande, der underskrev aftalen i 2010, skal  arbejde for inden for deres eget lands grænse. Men i de tre år, der er gået siden da, har hverken den nuværende eller den foregående regering her i Danmark gjort meget for at sikre de naturlige levesteder.

For eksempel sker det stadig, at de såkaldt §3-beskyttede naturområder i for eksempel moser og enge mister beskyttelse, hvis de ikke bliver plejet ordentligt og gror til.

Der er heller ingen pligt til at bevare gamle og døde træer, som er vigtige levesteder i skovene for svampe, insekter, fugle som perleugle og små pattedyr som skovmår, eller til at passe på de skove, som er særligt rige på arter.

Og det er også stadig tilladt at fiske med bundskrabende redskaber i de fleste Natura 2000-områder, som ellers har international beskyttelse.

- Naturfonden vil især få betydning, fordi den en gang for alle kan købe områder fri fra landbrugs- eller skovdriften, så det ikke er den enkelte landmands eller skovejers mulighed for at få driftsstøtte, som afgør, om et område får lov til at udvikle sig til værdifuld natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Efterlyser en samlet plan

WWF og Danmarks Naturfredningsforening efterlyser også, at regeringen snart kommer med et udspil til en samlet plan, for, hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig.  En samlende naturplan skal pege vejen frem mod, hvordan naturen skal udvikle sig, hvordan den bedst beskyttes.

- Det er nødvendigt med en plan for, hvordan Danmarks natur kommer til at se ud i fremtiden. Naturen og biodiversiteten både til lands og til vands skal have bedre vilkår end i dag. Vi ønsker, at  der skal være mere vild, uberørt og mangfoldig natur -  især i de danske skove, der er hjemsted for mange truede arter. Og her kan en naturfond være med til at sikre at vi får flere områder med skov, der ikke bruges til produktion af tømmer, siger Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. 

Ni af 20 mål stadigt knaldrøde

Af de i alt 20 mål for biodiversitet er to i dag grønne, fordi de er helt eller delvist opnået. Otte er gule og ni er røde. En enkelt kan ikke vurderes, da den ikke er relevant for Danmark. Det viser Biodiversitetsbarometeret, som WWF og Danmarks Naturfredningsforening netop har gjort op.

Et af de steder, som stadig lyser knaldrødt på barometeret er netop mål nummer tre, som forpligter landene til senest i 2020 at have standset støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed. Landene skal inden 2020 udvikle og anvende ”positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet ” hedder det i Aichi-teksten.

Heller ikke her har de danske regeringer siden 2010 taget væsentlige initiativer. Tværtimod betyder den danske måde at tolke EU-reglerne om plantedække, at landmænd, der gerne vil bevare naturlige græsarealer på deres enge, risikerer at miste EU-støtte, hvis der kommer for mange vilde planter på området. Selvom de naturlige græsmarker ellers giver mere føde og flere levesteder til vilde dyr.

- Også her vil en national naturfond kunne gøre underværker, for jo flere overdrev og enge fonden kan købe fri, des større arealer får lov til at forblive natur. Hvis en naturfond får nok volumen, vil den for alvor kunne flytte Danmarks indsats for at standse udryddelsen af truede arter, og så skifter endnu et punkt på barometeret for biodiversitet fra gul til grøn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Fonden klar om et år

Den Danske Naturfond finansieres med 250 millioner kroner fra Villum Fonden, 125 millioner fra Aage V. Jensens naturfond, mens staten over en årrække har forpligtet sig til at bidrage med i alt 500 millioner kroner.

En del af statens 500 millioner kroner bliver udmøntet i 2015-17, hvor der hvert år er afsat 75 millioner kroner til opkøb og etablering af natur - i alt 225 millioner kroner.

Derudover fremgår det af finanslovsaftalen for 2014, at man inden 2016 vil forsøge at rejse yderligere 125 millioner kroner fra almennyttige fonde, virksomheder og private.

Naturfonden er en af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. I følge Miljøministeriet skal loven for naturfonden være på plads i løbet af 2014, og fonden kan om cirka et år begynde at opkøbe og udvikle arealer. Udover natur, dyr og planter skal naturfonden også medvirke til at forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af klimagasser.

Se hvilke områder, som en national naturfond kunne købe

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Biodiversitetsbarometer 2013
STADIG RØDT. Biodiversitetseksperter i Danmarks Naturfredningsforening og WWF har vurderet regeringens indsats tre år efter FN-aftalen blev underskrevet.

DN og WWF´s barometer for biodiversitet

Ved COP10 i Japan skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på de 20 Aichi-mål for biodiversitet.

Mål, som skal styre landenes arbejde med at stoppe nedgangen i den biologiske mangfoldighed og med at genoprette ødelagte økosystemer senest i 2020.

Biodiversitetseksperter i Danmarks Naturfredningsforening og WWF har i oktober 2013 vurderet regeringens indsats tre år efter.

Se biodiversitetsbarometer

Disse tre mål for biodiversitet vil Den Danske Naturfond kunne hjælpe på vej

Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet (..)

Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering, og fragmentering er betydeligt reduceret.

Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.

Kontakt

Michael L. Jess
Direktør, Natur og plan

31 19 32 41
mlj@dn.dk