Skovene har det elendigt

Sminken vaskes nu af de danske skove, og de går fra på papiret at stå som rige skove, når det gælder biodiversitet til i virkeligheden at være i en elendig forfatning. Det viser den nye indberetning, Naturstyrelsen netop har afleveret til EU. Danmarks Naturfredningsforening mener, at denne sandhed sort på hvidt skal medføre helt nye og langt mere målrettede indsatser i de danske skove.

19. december 2013

De danske skove har det elendigt, viser en ny opgørelse fra Naturstyrelsen. Det har de reelt haft i årevis, men alligevel har de hidtil fået det grønne stempel. Det er nu ændret til rødt.

- Der mangler mere urørt skov, mere dødt ved, flere gamle træer, flere lysninger med eng og hede samt mere vand. Det er altså ikke ny skovrejsning, der kan hjælpe den krævende del af naturen nu, men gammel naturskov, som vi forvalter med biodiversitet for øje i stedet for træproduktion. Det er helt afgørende faktorer for, at skovene kan opnå en gunstig bevaringsstatus. Det er således helt konkrete indsatser og ikke mindst målbare mål, der nu skal i værksættes, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun støttes i den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd om bevarelsen af den danske biodiversitet. Her peger vismændene på, at der er behov for mere urørt skov, hvis vi skal bremse tabet af biodiversitet.

Truede arter i skovene

Skovene er hjemsteder for en lang række af de arter, der i dag er opført som truede i den danske natur. Men det har kun i ringe grad affødt en særlig indsats i skovene netop fordi, de fået status af at være i gunstig tilstand, når staten har indrapporteret de danske skoves tilstand til EU. Den status har både forskere og blandt andre DN påpeget værende forkert.

- Vi har gennem en årrække opfordret indtrængende til at få sat det korrekte navn på tilstanden. Det er nemlig afgørende, om skovene anses for at være i god tilstand eller i dårlig tilstand, når der skal sættes indsatser i gang. Vi er glade for, at den fejl nu er blevet korrigeret, så der nu kan sættes en langt mere målrettet indsats i gang, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den tidligere regering gav skovene et grønt lys, altså gunstig status, mens den nuværende har ændret det til en rød status. Det indebærer konkret, at indsatsen skal ændres fra at vedligeholde naturen i skovene til faktisk at genoprette den. Det røde lys gælder samtlige de ti typer af skov, som Danmark har et ansvar for fungerer optimalt for biodiversiteten i Natura 2000-netværket. Selve skovenes dårlige naturtilstand gør livet svært for blandt andre biller, som lever i dødt ved, og dagsommerfugle, som lever i skovenge og lysninger, og derfor er de arter truede.

Gode skove tager tid

- Skovenes tilstand ændres ikke på få år. Vi opfordrer derfor til at lade de nuværende indsatser fortsætte og sideløbende planlægge og gennemføre yderligere tiltag. Vi advarer mod at sætte alt i stå, for det gavner ikke skovene, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Danmark afleverer hvert sjette år en rapport til EU over tilstanden i de naturtyper inklusive skovene, som indgår i netværket af Natura 2000-områder. Indrapporteringen er et krav i habitatdirektivet og sker på grundlag af en løbende overvågning af naturen og inddeling af arter og naturtyper i rød, gul og grøn, alt efter om de er i såkaldt ' stærkt ugunstig', 'moderat ugunstig' eller 'gunstig' tilstand. I sommer kom rapporten om de lysåbne naturtypers tilstand. Her lyste lamperne både gult og rødt. Nu er rapporten om de ti skovnaturtyper altså også kommet.

Klare mål en forudsætning for bedre natur

Danmarks Naturfredningsforening står ikke alene med ønsket om klare mål i naturforvaltningen. Også regeringens egen Natur- og Landbrugskommission efterlyser konkrete mål i rapporten fra april 2014 (check):

  • Der skal formuleres et politisk forpligtende, overordnet og ambitiøst mål for udviklingen af arealet med natur og skov i Danmark frem mod 2050.
  • Der skal udarbejdes en national strategi for, hvordan og hvornår målet om "gunstig bevaringsstatus" for beskyttede arter og naturtyper skal opfyldes i Danmark. Danmark skal samtidig arbejde for, at der udarbejdes en fælles EU-strategi.
  • Der skal udarbejdes en national plan for forvaltningen af de danske dyre- og plantearter.
  • Formålet med statslige skove og naturarealer skal præciseres i skov- og naturbeskyttelseslovgivningen. Hensynet til natur, naturoplevelser og biologisk mangfoldighed bør prioriteres højt.

Læs nyhed om skovenes tilstand på Naturstyrelsens hjemmeside

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Skov
SKOV. Lad træerne ligge, hvor de falder. Det giver en rig skov med et mylder af liv..

Skovsminkesagen

Skovsminkesagen begyndte sidste arbejdsdag før jul 2007, hvor daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) udsendte en pressemeddelelse om, at man havde indberettet til EU, at skovenes tilstand var ' gunstig'. Og at den indberetning byggede på ministeriets rådgivere i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Det var direkte forkert, for DMU havde tværtimod erklæret, at skovenes tilstand var ' ugunstig'. Der var - og er - for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden.

Der skal være mere dødt ved, hvis planter og dyr skal trives og udvikle sig - hvilket EU's regler kræver for de skove med potentielt store naturværdier, der ligger i de såkaldte Natura 2000-områder.

Sminkningen skabte voldsom kritik fra forskere, ngo'er og den daværende opposition.

Også EU-kommissionen undrede sig, især fordi skovtilstanden i Danmarks nabolande var ' ugunstig'.

Det viste sig, at Skov-og Naturstyrelsen havde lagt pres på DMU-forskerne for at få fjernet dødt ved fra deres opgørelser - selv om det nok er det allervigtigste parameter.

Da DMU nægtede, lavede styrelsen sin egen positive vurdering, men blev ved med at angive DMU som kilde.

Kilde: Politiken

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk