Danmark mister ynglefugle

En ny analyse fra blandt andet Dansk Ornitologisk Forening viser, at Danmark mister ynglende fuglearter. Dermed er nu også fuglene med i det dystre billede af en trængt natur med stadigt mindre biologisk mangfoldighed.

5. januar 2014

Flere fuglearter er i tidens løb forsvundet som ynglefugle i Danmark, men endnu flere er kommet til, hvis man sammenligner med situationen i år 1800. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt, så artsantallet nu falder. Det viser en analyse af Danmarks ynglefuglebestande, som biologerne Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening, DOF, Lars Dinesen og biolog Tom S. Romdal, har lavet.

Landbrug fortrænger naturen

I en pressemeddelelse skriver DOF at, ” takt med at det traditionelle landbrug med et varieret husdyrhold og græsning udviklede sig til nutidens industrilandbrug forsvandt den hvide stork, og flere arter, som er knyttet til heder, overdrev og enge uddøde eller kom til at balancere på randen af udryddelse”.

- Urfuglen forsvandt, da de udstrakte hedeflader blev opdyrket eller groede til, og den vil næppe komme igen af sig selv. I dag er det de våde enges ynglefugle som brushane, engryle og stor kobbersneppe, der er truet på grund af dræning, tilgroning og intensiv landbrugsdrift. Også arter knyttet til næringsfattige overdrev, klitheder og moser såsom mosehornugle, hjejle og markpiber hænger i en tynd tråd, siger Michael Borch Grell, biolog i Dansk Ornitologisk Forening. 

DN ønsker bedre beskyttelse

Også Danmarks Naturfredningsforening har gentagne gange opfordret til, at håndhævelsen af de beskyttede yngle og fourageringsområder bliver langt bedre end tilfældet er i dag.

Det er nødvendigt En undersøgelse fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2013 viser, at i Vadehavet er antallet af ynglende strandskade og vibe ca. halveret i de 16 år, der er gået siden den første tælling i 1996, mens lidt over en fjerdedel af rødbenene er forsvundet i samme periode. For alle tre arter har den største tilbagegang fundet sted de seneste seks år.

Opdyrkning af beskyttede områder

Også det enestående og internationalt beskyttede fuglereservat, Værnengene i Vestjylland, er under stadigt pres. Natur- & Miljøklagenævnet har i en få måneder gammel, men utvetydig afgørelse igen bedt Ringkøbing Skjern Kommune ændre sin godkendelse til, hvad området må bruges til og ikke mindst hvornår.

- Vi fik medhold i, at man naturligvis ikke må slå hø, mens engfuglene yngler. Det vil sige før efter 15. juli. Vi har en særlig forpligtelse til at passe på engfuglene og særligt arter som engryle og brushøne og al den stund, at man ikke høster som på morfars tid med le, men i stedet med store høstmaskiner, så er fuglene prisgivet, siger Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs nyhed fra Dansk Ornitologisk Forening

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Stork
BIODIVERSITET. Selv den ellers så almindelige stork har svært ved at finde fodfæste i Danmark. Hvor den tidligere ynglede talrigt, er der nu tale om nærmest en sensation, hvis der kommer storkeunger. Og de overlever desværre sjældent. Årsagen er typisk, at fødegrundlaget er borte i det opdyrkede landbrugsland.

Nedgang i antallet af ynglende fugle i 2012

Antallet af arter, der yngler regelmæssigt i det danske landskab, voksede fra 149 i år 1800 til et maksimum på 176 arter i 1994.

Men i 2012 blev der registreret en mindre nedgang, da 173 danske ynglefuglearter blev noteret. På det korte sigt ser udviklingen i antallet af ynglefuglearter generelt ud til at vende, dokumenterer de tre biologers analyse af antallet af danske ynglefuglearter.

- Danmark fik mange nye arter af ynglefugle i takt med at nåleplantager skød op i 1800-tallet, mens store hedearealer blev opdyrket. Sortmejse, topmejse, grønsisken, korsnæb og fuglekonge koloniserede dengang landet og blev almindelige danske fugle. Og flere andre nye arter indfandt sig i den mosaik af skove og ekstensivt dyrket kulturland, som Danmark udviklede sig til fra at have været et landskab domineret af lysåbent græsland, hede og spredt løvskov, siger Michael Borch Grell fra DOF i en pressemeddelelse.

Antallet af arter, der yngler regelmæssigt i det danske landskab, voksede fra 149 i år 1800 til et maksimum på 176 arter i 1994. Men i 2012 blev der registreret en mindre nedgang, da 173 danske ynglefuglearter blev noteret.

Årsagen er, at der er hård kamp om arealerne, selvom de måtte være beskyttede. Blandt andet Værnengene er hjemsted for blandt andre brushane, engryle og stor kobbersneppe. Området er fredet, nyder international beskyttelse og er desuden et Natura 2000 område, som kommunen er forpligtet til at pleje for at sikre levestederne for de sjældne fuglearter.

Alligevel må Natur og Miljøklagenævnet træde op for Værnengene. I august 2013 gav nævnet Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke havde sikret en tilstrækkelig vurdering af naturværdierne, da kommunen i 2012 gav tilladelse til opdyrkning af et vedvarende græsareal i Værnengene. I oktober fik DN medhold i, at man naturligvis ikke må slå hø, mens engfuglene yngler.  Læs også nyhed om den første afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet: Opdyrkning af fredet fuglereservat bremset

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk