Sand skal beskytte Nordsjællands kyst mod storme

Decemberstormen Bodil var hård ved Nordsjællands kyst. Sten, som skulle beskytte kysten, blev kastet omkring som legoklodser, havne blev ødelagt, huse oversvømmet og kystskrænter blev ædt væk af havets kraft. Nu haster det med at finde en mere effektiv måde at beskytte kysten på, mener Danmarks Naturfredningsforening, som den 22. januar kl. 13-17 holder konference om kystsikring på Kulturværftet i Helsingør. 

15. januar 2014

Det gik hårdt ud over nordkysten, da stormen Bodil i starten af december ramte Danmark. Mange huseejere langs kysten oplevede store ødelæggelser, og havnene i Hornbæk og Gilleleje led omfattende skader, skrænter flere steder langs kysten f.eks. ved Heatherhill blev ædt væk og de store sten, som skulle beskytte kysten mod bølgernes ødelæggelser blev kastet omkring som Legoklodser og var ikke meget bevendt som kystsikring.

Ingen kan vide, hvor eller hvornår den næste storm rammer, men sikkert er det, at der kommer flere storme som vil tage endnu en bid af kysten, hvis den ikke bliver sikret bedre, end den er nu. Derfor holder DN Helsingør, Gribskov og Halsnæs d. 22. januar en stor konference om kystsikring, hvor både de nordsjællandske kommuner, Kystdirektoratet, havbiologer og eksperter i kystsikring og turisme deltager.

- Vi holder konferencen, fordi det haster med at finde en ny løsning. Vi har lige set, at med den kystbeskyttelse vi havde, blev tonstunge sten bare flyttet af bølgernes kraft … det duede ikke, siger Helle Øelund, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør.

Kontroversielt emne

Kystsikring er et kontroversielt emne, fordi det er dyrt, og fordi det ændrer kystens natur og udseende markant. Overordnet set mener Danmarks Naturfredningsforening, at kystsikring kun skal bruges ved udsatte kyster, hvor der er store samfundsmæssige værdier, kulturarv og bysamfund, som er truet af havet. Netop sådan en kyst er Sjællands nordkyst, og derfor mener DN Helsingør, at kysten bør beskyttes for eksempel ved at fodre med store mængder sand på stranden, så det kan blive til hvide sandstrande langs kysten.

- Vi peger på sandfodring som kystbeskyttelse, fordi det er en skånsom metode både for naturen og for landskabet. Det giver os sandstrande, som er dejlige at besøge året rundt, modsat de hårde typer af kystbeskyttelse, med store sten, som gør kysterne svært tilgængelige, og mange steder betyder at stranden forsvinder. Den form for kystbeskyttelse har vist sig alligevel ikke at kunne modstå en stormflod, som den Bodil skabte, siger Helle Øelund.

Naturens egen sandfodring

Nordsjællands kyst er en såkaldt udligningskyst. Havet gnaver af landet, der hvor det skyder frem, og aflejrer sand og sten andre steder på kysten, hvor der er bugter eller læ. Typisk har bølgerne eroderet i klinterne ved Spodsbjerg ved Hundested, Hyllingebjerg ved Liseleje og ved Vejbyklinterne, og da vestenvinden er fremherskende i Danmark bliver materialet fra disse klinter flyttet mod øst i retning af Helsingør. En slags naturens egen sandfodring på dele af nordkysten. Det har givet brede sandstrande generelt på kysten.

Det er ikke kun af hensyn til badegæsterne, at DN Helsingør peger på sandfodring som den bedste metode. Sandet giver bedre beskyttelse mod de kraftige bølger fra Kattegat, end de store sten gør. Jo fladere stranden er, og jo lavere vandet nær kysten er, jo mere bliver bølgerne bremset, og jo mindre kan bølgerne komme op og erodere stranden, klitterne og skrænterne. Det er faktisk gammel viden. Det fandt de ud af ,allerede da man byggede diger ved Vadehavet i 1600-tallet og opdagede, at diger med stejl yderside hurtigt blev ødelagt af bølgerne, mens diger med flad yderside holdt stand, fordi bølgerne "løb sig trætte". fortæller siger Helle Øelund.

Kystfiskere er dog ikke altid så begejstret for sandfodring, da det kan ændre de levesteder, der er for fiskene, og grundejerne i de lokale kystbeskyttelseslaug, der som regel skal betale en del af regningen for at sikre deres grunde fra havet, mener ofte, at sandfodring er en dyr og alt for midlertidig løsning.

- Kystsikring er altid et dilemma, for når man sikrer kysten et sted, er der altid et andet sted, som også bliver påvirket. Men sandfodring er trods alt en ret skånsom metode, som er nem at justere effekten af, sammenlignet med at bygge hårde høfder og bølgebrydere af tonsvis af store sten, siger Helle Øelund.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Erosion og hus
GRÅDIGT HAV: Det gik hårdt ud over nordkysten, da stormen Bodil i starten af december ramte Danmark.Nu haster det med at finde en mere effektiv måde at beskytte kysten på, mener Danmarks Naturfredningsforening, som den 22. januar kl 13-17 holder konference om kystsikring på Kulturværftet i Helsingør.

Konference om kysten

Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Helsingør og Gribskov og Halsnæs afholder konference om kystsikring på Helsingør Kulturværft onsdag d. 22. januar fra kl 13-17. Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.

Mere information om konferencen hos Helle Øelund, formand for DN Helsingør, tlf 49 22 30 53, mail : helleoelund@gmail.com