EU "dybt bekymret" over dansk Finanslovaftale

Miljøtiltag sker for at give samfundet en række goder og det er et princip, at forureneren betaler for oprydningen, for at give forureneren incitament til at mindske sin forurening. Men i den nye Finanslov skal miljøtiltag kun indføres, hvis for de gavner forureneren økonomisk. Det bekymrer EU fordi, det givet kolliderer med forpligtelsen til at beskytte naturen.

15. januar 2015

Ordlyden i den nye finanslovsaftale om, at en ny regulering af dansk landbrug samlet set skal give erhvervet økonomisk gevinst, giver anledning til "alvorlig bekymring" i EU. Denne bekymring deles af DN.

FINANSLOVSTEKST: »I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen er aftaleparterne enige om at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse«.

I strid med EU lovgivningen 

Frisører, mekanikere, malere og alle andre i det danske erhvervsliv er forpligtet til selv at rydde op efter egen forurening. Men med ordlyden i finansloven er landbruget nu tilsyneladende, og som den eneste, undtaget fra reglen om, at forurener selv betaler princippet. Det kan stride mod EU’s direktiv om miljøansvarsloven, mener DN.

- Målet med at forureneren selv skal betale er god praksis fordi, det får forureneren til at begrænse sin forurening. Når landbruget så undtages fra denne praksis, ender regningen hos borgerne og incitamentet til at få forureningen ned svækkes. Vi ser det allerede i dag, hvor borgere i mange kommuner skal betale erstatning til landmanden, fordi han ikke kan bruge sprøjtegifte i drikkevandsområder, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Forureneren betaler princippet

EU’s miljøansvarsdirektiv fastsætter princippet om, at ”forureneren skal betale” og er i Danmark gennemført via bl.a. Miljøskadeloven. Princippet indebærer, at den økonomiske byrde ved forurening, og forebyggelse af forurening, skal bæres af forureneren.

- Det undrer meget, at man på den måde tilsyneladende afskærer sig fra for eksempel nye generelle begrænsninger i mængden af gødning, man må sprede på markerne, og andre generelle reguleringer, hvor forureneren må tåle et tab ved at begrænse sin forurening. Hvis al ny regulering af landbruget samlet ligefrem skal give økonomisk gevinst – hvordan vil man gøre det og samtidig opfylde sine forpligtelser om at vende tabet af biodiversitet?, spørger Ella Maria Bisschop-Larsen.

EU "dybt bekymret"

EU pålagde i november 2012 i forbindelse med en evaluering af den danske vandmiljøindsats Danmark i langt højere grad at sikre forureneren-betaler-princippet.

Men med ordlyden i Finansloven fjerner Danmark sig endnu længere fra at indføre dette princip i landbruget og det står ikke klart for DN, hvordan fortolkningen af Finanslovsaftalen vil ske i forhold til ny reguleringer af brugen af sprøjtemidler, gødning og andre områder af plante- og husdyrproduktionen. 

Danmarks Naturfredningsforening har derfor rettet en forespørgsel til EU Kommissionens embedsværk for at få klarhed over, hvordan ordlyden i Finanslovsaftalen relaterer til ”forureneren betaler princippet”. I et svar fra EU til Danmarks Naturfredningsforening gives udtryk for ”alvorlig bekymring” over den fremtidige danske regulering på naturområdet.

- Vi har ikke fantasi til at forestille os, at vores ny fødevareminister vil søsætte reguleringer, der er i modstrid med EU lovgivningen. Men vi ser meget store udfordringer i forhold til både at udmønte Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og samtidig overholde princippet om, at forureneren betaler. Nu vil vi se på, om vi skal rette en mere formel henvendelse til EU, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Skovsø
FINANSLOV. Ordlyden i den nye finanslovsaftale om, at en ny regulering af dansk landbrug samlet set skal give erhvervet økonomisk gevinst, giver anledning til "alvorlig bekymring" i EU. Denne bekymring deles af DN.

EU Kommissionens svar til DN

The information you are providing is certainly not very encouraging, as it could have the potential to further deteriorate the biodiversity in Denmark to the benefit of certain agricultural practice which is not respectful of nature conservation objectives. Whilst this is deplorable, from the political agreement alone you are referring, we cannot conclude that the polluter-pays principle is legally infringed under the environmental liability legislation. Moreover, the agreement seems to be related only to "new" regulation and as long as the existing regulation based on the PPP is complied with, we do not have a basis to react. Nonetheless, I agree with you that these developments may give rise to serious concern with regard to the future implementation of nature conservation requirements, including the Environmental Liability Directive's implementation in Denmark in view of biodiversity damage«.

Hans Lopatta
Policy Officer: Legal Issues
European Commission - Directorate General for Environment

Ordforklaring:
“The PPP” betyder “The Polluter Pays Principle”.
Environmental Liability Directive er Miljøansvarsdirektivet

For hele ordlyden og DN's spørgsmål til EU Kommissionen kontakt venligst Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Bo HåkanssonBo Håkansson
Naturpolitisk medarbejder

22 27 51 57
boh@dn.dk