Beskyttede diger skal beskyttes bedre

Forhøjninger af sten eller jord har siden vikingetiden markeret grænser i det danske landskab, men de har også stor betydning for den vilde fauna. Siden digernes beskyttelse i 2004 blev flyttet til museumsloven, har vegetation og dyreliv levet en retsløs tilværelse.

28. januar 2014

Med hjælp fra frivillige har Danmarks Naturfredningsforening gennemgået nogle af de områder, hvor landets mange sten- og jorddiger, som i 2004 fik deres beskyttelse flyttet fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven, skulle ligge.

Og det ser sørgeligt ud. På baggrund af gennemgangen fastslår DN, at der allerede er ryddet flere hundrede kilometer diger, som ellers burde være beskyttet af lovgivningen - og at det tilsyneladende ingen konsekvenser har, hvis bevoksningen fjernes.

- Kulturstyrelsen, som forvalter museumsloven, reagerer slet ikke, hvis en lodsejer fjerner værdifuld vegetation, selvom den er lige så gammel som diget, den vokser på. På den måde er naturen simpelthen retsløs på det her område, siger Jan Pedersen, biolog og naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Grøn infrastruktur

De menneskeskabte forhøjninger har, ud over deres historie, ellers også stor betydning for naturen. De fungerer blandt andet som en slags sikre skoleveje for padder og krybdyr, som kan følge dem frem for at kravle over marker, hvor kunstgødning ætser sig fast på deres fugtige hud og tager livet af dem.

Hulrum i bevoksningen og de solbeskinnede sider giver hjem til blandt andet markfirben og birkemus, og diger med stynede - kraftigt beskårne - piletræer er ofte levested for ugler og gravænder. Også mange ynglende og trækkende fugle nyder godt af digerne.

Hul i loven

Hos DN betegner man den mangelfulde beskyttelse af sten- og jorddigernes natur som et regulært hul i loven. Danmarks Naturfredningsforening havde derfor foretræde for Folketingets kulturudvalg den 22. januar, og ifølge Jan Pedersen var der blandt politikerne bred opbakning til DN’s ønske om at få gjort noget ved problemet.

- Sten- og jorddigernes biologi fortjener beskyttelse på samme linje som de arkæologiske værdier, de er en integreret del af. For i et landskab, der er så intensivt dyrket som det danske, er de et meget vigtigt bindeled mellem de øvrige naturområder, siger Jan Pedersen.

Danmarks Naturfredningsforening har foreslået politikerne, at ansvaret flyttes fra Kulturstyrelsen til kommunerne, som efter foreningens opfattelse er bedre rustet til at varetage beskyttelsen af følsom natur.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Jorddige
LEVESTED: Jorddiger på Langeland. Den nuværende lovgivning beskytter ikke digernes ellers vigtige natur. Foto: Marianne Krag Petersen

Kontakt

Jan Pedersen
Naturmedarbejder

31 19 32 39
jap@dn.dk