EU støtte endnu en grund til randzoner

Kampen mod randzonerne bør nu ophøre, mener Danmarks Naturfredningsforening. Landbruget kan nemlig nu bruge randzonerne som en del af indsatsen for at få EU støtte.

31.januar 2014

Randzoner og efterafgrøder bliver en del af de såkaldte grønningskrav i den danske udmøntning af EU's nye landbrugsreform. Dermed er grundlaget for den hidtidige modstand mod randzoner borte, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Der er ikke længere nogen grund til at kæmpe mod randzonerne, for nu kan de indgå som en del af de grønningskrav, landbruget skal opfylde for at få støtte, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

EU vil have noget for skattekronerne

Grønningskravet er en del af EU's bestræbelser på, at få de europæiske landbrug til at passe bedre på natur og miljø. I Danmark har regeringen nu fastlagt en del af rammen for udmøntningen af EU's landbrugsreform. For de fleste bedrifter i Danmark vil 30 pct. af støtten fra 2015 således blive betinget af en række grønne krav. Danske landmænd, der har et dyrket areal på over 15 ha og ikke er økologiske producenter, skal etablere såkaldte miljøfokusområder på fem pct. af deres dyrkede areal. Områderne kan for eksempel være efterafgrøder og randzoner. Randzonerne er allerede et lovkrav, så her skal landmanden intet nyt foretage sig.

Randzoner en markant gevinst

Randzonerne er et af de mest markante og i øvrigt et af de eneste miljøtiltag, der er gennemført for natur og miljø i mange år og de dæmmer ikke blot op for kvælstofforurening, men også for fosfor og sprøjtegifte til vandmiljøet, ligesom de ad åre kan blive god natur.

I verdens hårdest dyrkede land løser randzoner og efterafgrøder alene dog langt fra de massive udfordringer natur og miljø ligger under for. Danmarks Naturfredningsforening er derfor særligt fokuseret på, hvordan regeringen fremover vil prioritere landbrugsstøtten mellem direkte støtte og landdistriktsmidler. Her er der mulighed for at flytte op til 15 procent af den direkte støtte - svarende til en milliard kroner - over til landdistriktsmidlerne.

Jorder ud af landbrugsdriften

- Vi ønsker at en del af disse midler skal gå til at frikøbe arealer fra landbrugsdriften for på den vis at få skabt plads og sammenhæng i naturen. Manglen på samme er nemlig i dag en af de største trusler mod naturen, siger Ella Maria Bisschop - Larsen.

Også regeringen har i sit klimakatalog peget på de betydelige natur, miljø og klimagevinster, der er forbundet med at lægge landbrugsarealer tilbage til naturen, ligesom Natur og Landbrugskommissionen har et udtag som en helt central anbefaling. Regeringen forventes i løbet af året at beslutte, hvorvidt der skal flyttes midler fra den direkte støtte til landdistriktsmidlerne og Danmark skal senest 1. august 2014 give sit samlede bud til EU-Kommissionen på, hvordan reformen skal gennemføres i Danmark.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


Naturen har det bedst, når vandet er rent og uden kvælstof og rester af sprøjtegifte.

Randzonerne

Randzonerne opfylder en række forskellige krav, EU stiller til Danmark for at sikre vores vandmiljø mod sprøjtegifte og kvælstof. Læs mere om direktiverne og den danske opfyldelse af disse her

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk