Kystlandskabet er alle mands eje

Der er igen politisk pres på at kunne udnytte de danske kyster. Men Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at fastholde den gældende lovgivning: De danske kyster er unikke og tilhører alle danskere.

12. februar 2014

De danske kyster er under pres. Borgmestre i flere af landets kystkommuner vil rigtigt gerne udnytte en af de mest eftertragtede ressourcer, de har – nemlig stranden. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at fastholde lovgivningen og sikre de frie kyster.

Kysterne er et særligt ansvar

- Vi forstår godt, at det er fristende at udnytte kystnaturen. Når vi så alligevel opfordrer til en restriktiv håndhævelse af gældende lov, er det blandt andet fordi, vi har en kystnatur, der i de kommende år bliver mindre. Det vil fremgå klart, når vi begynder at forstå at havspejlsstigningerne er reelle og at 1000 års hændelserne sker hvert 5-7 år. Kystnaturen er desuden Danmarks naturgeografiske særkende og klart en af de naturtyper hvor Danmark har forpligtelser i det globale perspektiv. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer kystnaturen mod yderligere belastning, siger Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Hvor går skillelinjen?

DN opfordrer derfor til, at staten gør indsigelse mod planlægning for byggeri på arealer truet af havstigninger. Det bør også sikres, at ny bebyggelse så vidt muligt sker ved at omdanne og forny eksisterende byggeri i det nære bagland frem for at inddrage nye arealer ved kysten.

- Udfordringen ved naturbeskyttelseslovgivningen er altid at få fastlagt bagatelgrænsen, men også at forstå den langsigtede effekt af at være hårde på det principielle, men bløde på det konkrete: Hvorfor må en campinghytte ikke ligge indenfor strandbeskyttelseslinjen? Hvorfor må jeg ikke beskytte min helårsbolig med et dige? Det er svært at måtte sige nej til den enkelte borger, men det er en kæmpe fordel – også for politikerne - at loven om strandbeskyttelse er konsekvent og kan administreres ens i hele landet, siger Michael Leth Jess.

Kysten bliver mindre

Strandbeskyttelseslinjen er blevet til på baggrund af en konkret besigtigelse af landets kyster gennem en særlig strandbeskyttelseskommission og den beskytter noget, som der i øvrigt er bred opbakning til at beskytte, nemlig de danske kyster. Kystlinjen er de sidste 200 år blevet flere hundrede kilometer kortere på grund af landvindingsprojekter. En stor del af de tilbageværende 7300 kilometer kyststrækning er enten bebygget eller kystsikret. De sidste knap 10 år er kystbeskyttelsen blevet afløst af flere lempelser i lovgivningen til beskyttelse af kysten.

- I stedet for at udhule kystnaturen har Vandkantsdanmark brug for en håndsrækning til at beskytte og udvikle naturværdierne og til at omdanne spøgelsesbyer og forfald til sunde, trygge og smukke livsmiljøer for mennesker. De værdier er strandbeskyttelseslinjen et solidt fundament at arbejde ud fra, siger Michael Leth Jess.

Læs mere om kysterne

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


KYST. Alle vil gerne bygge, bo, og holde ferie ved kysten. Derfor er presset på kystlandskabet stort.

Pres på beskyttelsen af kysterne

Loven om strandbeskyttelseslinjen skal laves om, mener Venstre i følge Danmarks Radio og det skal være lettere for borgerne at få lov at placere en terrasse, et højbed eller andre ting på stranden.

Venstres miljøordfører Henrik Høegh kritiserer ifølge DR, Naturstyrelsens afgørelse om at kræve en nyanlagt terrasse og et højbed fjernet ca. 120 m fra vandkanten ved Lovns Bredning i Limfjorden. Han mener derfor, det i stedet for bør være de lokale kommunalbestyrelser, der afgør, hvad borgerne lokalt kan få lov at bygge inden for strandbeskyttelseslinjen.

Læs historien fra Danmarks Radio

Kontakt

Michael L. Jess
Direktør, Natur og plan

31 19 32 41
mlj@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk