Industrien styrer miljøloven

Flere hundrede repræsentanter fra industriens brancheorganisationer er med, når der skrives miljølovgivning i EU. Kun en enkelt person fra de europæiske miljøorganisationer har mulighed for at tale naturens og miljøets interesser.

6. marts 2014

Produktionsvirksomheder forurener. Derfor skal virksomhederne have en miljøgodkendelse, der sætter grænser for hvor meget forurening, der må være i den luft og det spildevand, som de udleder, eller hvor meget den enkelte fabrik eller det enkelte kraftværk, affaldsforbrændingsanlæg, landbrug, mejeri, slagteri eller bryggeri i det hele taget må påvirke naturen.

Reglerne for, hvor meget virksomhederne må forurene, er i dag et internationalt anliggende, som ofte kaldes for EU-regler – og hovedparten af teksterne i disse er formuleret af eksperter ansat i industrierne. De eksperter, som arbejder i de store virksomheder og industriorganisationer i Europa, ved nemlig langt mere om for eksempel den kemi, en virksomhed udleder, end EU's egne jurister og miljøeksperter gør.

- I praksis bliver det derfor de europæiske industriorganisationer, der formulerer reglerne for udarbejdelse af miljøgodkendelser, som også gælder her i Danmark. Det svarer jo lidt til at lade ulven vogte får. Og det kan betyde, at reglerne bliver så svage og lempelige, at vi slet ikke passer på miljøet, siger miljøpolitisk medarbejder Jens Peter Mortensen fra DN, som deltager i arbejdet med reglerne for miljøgodkendelserne på vegne af EEB, European Environmental Bureau. EEB er paraplyorganisation for 60 europæiske miljøforeninger.

Slaget i Sevilla

Arbejdet med at bestemme, hvilke regler og grænser, der skal gælde for industrivirksomhedernes forurening, foregår i Sevilla i Spanien, hvor en række EU-embedsmænd har opgaven med at beskrive de minimumskrav, der skal indgå i miljøgodkendelserne for de enkelte brancher.

Da EU i oktober 2011 skulle fastlægge miljøreglerne for de store kraftværker, mødte mere end 100 europæiske brancheorganisationer op i Sevilla med delegationer på op til ti mand fra forskellige virksomheder– heriblandt danske virksomheder som DONG og BW Man. De grønne organisationer har ikke økonomisk mulighed for at matche industriens fremmøde –  og derfor er der oftest  blot en person, der repræsenterer alle Europas grønne organisationer.

Det er ifølge Christel Schaldemose et problem. Hun er medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne og arbejder især med sundheds – og fødevarepolitik,

- Hvis ikke vi kan sikre os, at pengeinteresser holdes helt ude, så må vi som minimum sikre os, at den anden side, nemlig NGO'erne og miljøforkæmperne også er ligeligt repræsenteret ved møderne. Der er bestemt brug for meget mere åbenhed og fokus på, hvad der foregår inde i maskinrummet i EU's lovmaskine, siger Christel Schaldemose.

Hun mener, at det er en opgave for EU at sikre, at miljøorganisationerne kan være til stede ved de møder, hvor lovgivningen bliver besluttet. For eksempel ved at dække deres udgifter til rejse og ophold.

Industri i stedet for ministre

For at sikre, at alle de 28 EU-medlemslande er med til at bestemme miljøreglerne, sender hvert land en delegation til Sevilla. Delegationen skal repræsentere de nationale miljømyndigheder, men ved det seneste møde for to år siden, var EU-landene Ungarn, Finland, Grækenland, Italien, Malta, Estland og Tjekkiet slet ikke repræsenteret af deres miljøministerier, men af industriorganisationer fra det pågældende land.

- Det er et et kendt fænomen i EU-politik, at både udarbejdelsen af lov-standarder og udmøntning af lovgivning foregår i et samspil mellem de parter, der har interesser i sagen. Men det er dybt problematisk, hvis medlemslandene sender industrirepræsentanter med pengeinteresser i stedet for at sende embedsfolk, siger Christel Schaldemose.

Læs hele artiklen i Avisen Natur og Miljø, marts 2014


 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus



Kontakt

Jens Peter MortensenJens Peter Mortensen
Miljøpolitisk 
medarbejder

31 19 32 10
jpm@dn.dk