Tusinder kræver drikkevandet beskyttet

Danmarks Naturfredningsforening vil have forbudt sprøjtegift, hvor der indvindes drikkevand. Det krav støtter 10.000 danskere nu i en underskriftsindsamling på nettet, og tallet stiger dag for dag. Du kan også skrive under.

11. marts 2014

I Danmark er det forbudt at bruge sprøjtegift i et område på 25 meter omkring de steder, hvor der indvindes drikkevand, men det er langtfra nok, viser beregninger. 

De sprøjtefri områder skal de fleste steder være meget større, hvis vi skal beskytte drikkevandet.

I dag er det frivilligt om kommunerne vil følge anbefalingerne om større sprøjtefri områder omkring drikkevandsboringerne. Derfor kræver Danmarks Naturfredningsforening, at anbefalingerne bliver ophøjet til lov.

Danskerne vil have rent drikkevand

Foreningens krav bliver i skrivende stund støttet af 10.000 danskere - som alle har skrevet under i foreningens underskriftsindsamling på nettet.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen glæder sig over opbakningen og håber, at endnu flere danskere vil skrive under, inden foreningen overrækker underskrifterne til politikerne.

- Vi ved fra undersøgelser, at danskerne ikke vil drikke vand med rester af sprøjtegift – heller ikke hvis det er under de grænseværdier, som myndighederne tillader. Danskerne ønsker rent drikkevand, og med Danmarks Naturfredningsforenings underskriftsindsamling kan vi nu sende et klart og målrettet signal til politikerne om, at de skal tage drikkevandet alvorligt og sikre det mod forurening, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Underskrifterne skal overrækkes til politikerne på Folkemødet på Bornholm i juni.

Læs også

Danskerne: Lidt gift i vandet er lidt for meget

Forurening tvinger vandværker til at rense

Underskriftsindsamling: Forbyd sprøjtegift, hvor drikkevand indvindes

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Kampagne for rent drikkevand
KAMPAGNE. Støt Danmarks Naturfredningsforenings kampagne

DET ER NOGET LORT...

... hvis du ikke har 30 sekunder til at redde grundvandet

Støt os i kampen for rent drikkevand!