Randzoner atter under pres

Randzonerne er igen under pres, og ministre skal i samråd for at forklare deres formål. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer ministrene til at stå fast, for randzonerne skåner natur og miljø, og intet andet kendt virkemiddel kan sættes i stedet.

18. marts 2014

Både fødevareministeren såvel som miljøministeren skal onsdag 19. marts på et dobbeltsamråd stå på mål for de randzoner, som landbruget skal lægge ud for at dæmme op for egen forurening med kvælstof, fosfor og sprøjtegifte til vandmiljøet.  

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer ministrene til at stå fast. Randzonerne er nemlig en del af Danmarks opfyldelse af flere EU direktiver. Og de gør faktisk en forskel.

- Det er ikke være svært at forsvare randzonerne. De bidrager jo til at dæmme op for landbrugets egen forurening med kvælstof, fosfor og sprøjtegifte. De er tillige en del af Danmarks forpligtelser blandt andet i forhold til vandrammedirektiv og direktivet om bæredygtig brug af sprøjtegifte. Så det bør falde ministrene let at stå på mål for randzonerne, der selvfølgelig kommet for at blive, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. 

Randzoner er et kinderæg

Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger. Det drejer sig om følgende: Vandrammedirektivet (VRD), Direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, EU’s biodiversitetsstrategi og Biodiversitetskonventionen, Desuden bidrager randzoner til et mindske udledningen af klimagasser og de kan også indgå som en del at klimatilpasningen.

Randzonerne er en del af Grøn Vækst aftalen, der blev indgået under den forrige regering.

- Naturen og miljøet har ikke med et slag fået det bedre og vi er langt fra i mål med at fjerne forureningen. Der er heller ikke med et slag kommet andre virkemidler, der kan erstatte randzonerne. Randzonerne har været undervejs i 25 år og beslutningen om at tage dem i brug skyldtes jo netop, at de er det bedste og billigste virkemiddel. Dertil kommer, at landmanden kan anvende sine randzoner som en del af EU's nye krav om, at der på landbrugene fremover skal være mindst fem procent "grønt" for at landmanden kan få støtte, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Naturen forsvinder

Danmark er ikke bare EU's, men verdens hårdest dyrkede land og det koster natur og miljø. Således er de danske åer, søer og fjorde belastet af næringsstoffer fra primært landbruget og naturen ligger opsplittet, hvilket betyder, at dyr og planter har svært ved at bevæge sig og finde føde i landbrugslandet. Otte ud af ti agerhøns, syv ud af ti viber og seks ud af ti sanglærker er forsvundet gennem de seneste årtier. De få og spredte naturområder betyder desuden, at landbrugets høje forbrug af sprøjtegifte går direkte i vandmiljøet. Situationen er yderligere forværret af, at der siden 2008 er blevet opdyrket mere end 120.000 hektar tidligere brakjorder. Randzonerne er en del af kompensationen herfor - akkurat som den tidligere regering lovede.

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et notat, der udførligt redegør for, hvad randzonerne kan. Notatet er en del af udvalgsbilagene til det dobbelte samråd onsdag. Dermed har samtlige miljøordførere modtaget notatet.

Læs DN's notat til politikerne om randzoner (pdf)

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Randzone
RANDZONE. Til højre for vandløbet ses en randzone på 10 meter, som skal beskytte vandet mod forurening fra kvælstof, fosfor og sprøjtegifte.

Randzoner og målrettet regulering.

Randzoner er et målrettet virkemiddel, som, i modsætning til generelle virkemidler, rammer der, hvor det har størst effekt - præcist som landbrugets organisationer har efterlyst det i mange år. Ved at være målrettet, rammer det også forskelligt. Nogle landmænd har næsten ingen vandløb og bliver ikke ramt. Andre har mange og skal udlægge en del arealer til randzoner. Det har vist sig at være svært for landbruget at tackle dette dilemma.

Generelle virkemidler rammer alle lige hårdt, men er relativt dyre og sætter også ind der, hvor der ikke er så stor effekt. I hvert fald nu, hvor det generelle belastningsniveau er bragt betragteligt ned. Målrettede virkemidler betyder, at nogle landmænd får store ekstra omkostninger – eller rettere nedsatte udbytter og mindre harmoniareal. Andre slipper helt. Når den forskel skal udlignes, er det helt naturligt, at de landmænd, der slipper nemt og måske endda får mulighed for at dyrke mere på deres arealer, betaler til de kolleger, som taber areal og indtægt.

Randzonerne ligger op ad vandløb og har derfor en mindre betydning for udbytte og økonomi end landbrugsarealer, der ligger højere i landskabet. Randzonerne er derfor en billig metode til at opnå en lang række fordele, som kun kan opnås delvist ved en mere generel tilgang.

De landmænd, der er berørt af randzoner, får kompensation for tabt indtægt. Kompensationens størrelse afhænger af, hvad arealet blev brugt til inden. Hvis det var vedvarende græs er beløbet 1200 kr. Hvis arealet var i dyrkning er beløbet 2.100 kr. NaturErhvervstyrelsen i i 2013 opgjort det anmeldte areal af randzoner til 38.000 ha, hvilket er 12.000 ha mindre en forventet. Årsagerne til denne afvigelse er endnu ikke klarlagt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk