Vi betaler millioner for vand uden sprøjtegift

De sidste fem år har vandforbrugerne betalt 118 millioner kroner til landmænd, mod at de ikke sprøjter, hvor giften kan forurene drikkevandet. Den enkelte kommune afgør, om landbrugsarealer skal holdes fri af sprøjten, men beskyttelse omkring vandboringer skal være obligatorisk, mener Danmarks Naturfredningsforening.

26. marts 2014

De seneste fem år har danske vandforbrugere betalt 118 millioner kroner i kompensation til landmænd for, at de undlader at bruge sprøjtegift på arealer, hvor giften kan forurene vores drikkevand. Det viser en rundspørge, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget i landets kommuner.

De 118 millioner brugt på kompensation dækker i virkeligheden over et endnu større behov. Kun i en tiendedel af kommunerne har de offentligt ejede vandselskaber indgået aftaler, hvor ejeren af jorden har fået erstatning. De fleste af pengene er brugt i nærheden af landets fem største byer, hvor der også indvindes mest vand.

Ud over udbetalingerne til landmænd, viser rundspørgen, at der rundt omkring i landet er brugt lige knap 100 millioner kroner i samme periode på at rejse skov, hvor beskyttelse af grundvandet har været et væsentligt argument. Altså er der i de fem år brugt næsten en kvart milliard på lokal beskyttelse af vandet.

Frivillig boringsbeskyttelse

Kommunerne kan i dag vælge at udlægge såkaldt boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, som er det område omkring en drikkevandsboring, hvorfra vandet indvindes. Blandt andet i den forbindelse udbetales der kompensationer.

Arealet, der kræver beskyttelse, skal beregnes fra sted til sted, fordi de geologiske forhold er forskellige, og fordi mængderne af vandet, der pumpes op, også har betydning i undergrunden. Derfor kræver det mere end en cirkel på et kort.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at beskyttelsen omkring vandboringerne skal være obligatorisk.

- Det skal ikke være op til politikerne i den enkelte kommune at afgøre, hvor godt der skal passes på grundvandet. Det er en fælles ressource, og vandforbrugerne kan ikke frit vælge deres drikkevand. Derfor skal BNBO’erne gøres til et lovkrav, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kun begyndelsen

Men mange kommuner har slet ikke taget stilling til BNBO-beskyttelsen endnu. Nogle afventer den nationale kortlægning af grundvandet, som skal være færdig i 2015, andre er i gang med at lave indsatsplaner eller få beregnet de områder, der bør holdes fri for sprøjtegift eller intensiv gødning.

- Når nogle fremsynede kommuner selv har lavet så mange aftaler, understreger det, at der er behov for et lovkrav om beskyttelse, der beregnes ud fra de konkrete forhold omkring hver enkelt boring, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Det samlede boringsnære areal, der skal beskyttes, er ifølge DANVA, vandsektorens interesseorganisation, cirka 100 kvadratkilometer, svarende til 0,4 procent af det samlede landbrugsareal. Det vil koste omkring en milliard kroner i kompensation – eller 22,50 kroner om året for en gennemsnitsfamilie, hvis det betales gennem forhøjede vandpriser.

Geolog og seniorrådgiver Walter Brüsch fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, mener, at en fuld beskyttelse af vandboringerne med BNBO’er giver god mening. Særligt, hvis det kombineres med, at man i det såkaldte varslingssystem, VAP, tester, om nye pesticider kan nå ned og forurene grundvandet.

- Det er klart, at det er en god idé at beskytte indvindingsoplandene, og kombineres det med undersøgelse af nye pesticider i VAP, før de tages i brug, vil det fremover give os en markant bedre beskyttelse af drikkevandet, siger han.

Tidligt ude

Aalborg er det sted i landet, der har brugt flest penge på kompensationer til landmænd. 76 millioner kroner har kommunens vandforbrugere fra 2009 til og med 2013 betalt for at beskytte vandet.

Udgifterne skyldes, at en stor del af kommunens undergrund er kalkmagasiner, og at der mangler beskyttende lerlag, forklarer Lise Højmose Kristensen, afsnitsleder i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune.

- Kalken er nem at hente vandet op fra, men det gør også grundvandet meget sårbart over for forurening med kvælstof eller pesticider, fortæller hun.

Ifølge en meningsmåling, som TNS Gallup foretog for Danmarks Naturfredningsforening i november 2013, mener 47 procent af befolkningen, at det er staten eller kommunen, der skal betale, hvis man vælger helt at forbyde sprøjtegift på de områder, hvor der dannes grundvand.

- Det viser jo, at folk er enige i, at det er en samfundsopgave at passe på det det rene drikkevand, og det glæder mig, for det er vore mest dyrebare naturressource, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs om drikkevand

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Drikkevand
BNBO. DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at de boringsnære beskyttelsesområder bør være et lovkrav: ”Det skal ikke være op til politikerne i den enkelte kommune at afgøre, hvor godt der skal passes på grundvandet.”

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk