Frøerne er heldige i Fredericia

I Fredericia er der stor glæde hos den lokale DN-afdeling. Et større projekt, der skal stoppe tilbagegangen af truede frøer, er nu sat i gang. Med nye vandhuller og yngledamme vil frøer og salamandre få nye levesteder og give biodiversiteten et tiltrængt løft. Den første sø blev gravet sidste uge – og mindst 35 flere er på vej i år og næste år.

2. april 2014

DN Fredericia roser Fredericia Kommune for at tage fat i kampen for de truede frøer med et nyt storstilet projekt, der kaster mindst 35 nye søer og vandhuller af sig. I kraft af landbrugets udvikling har frøerne fået markant færre levesteder.

Dræning af vandhuller, opdyrkning af engarealer og sløjfning af hegn er lig med den visse død for frøer og salamandre samt insekter og dyr, der er afhængige af vandet og føden i og omkring vandhullerne, oplyser næstformand i DN Fredericia Ole Klottrup:

- Der har formentlig aldrig været så få frøer og salamandre i Danmark som lige nu. De er sårbare over for gødning og plantegifte fra landbruget, og i vores intensivt opdyrkede landbrugsland er vi nødt til at hjælpe dem med nogle gode levesteder med rent vand, hvis vi ønsker, de skal være her fremover. Derfor er vi meget glade for, at kommunen går ind i arbejdet med stor forståelse for naturtilstanden og behovet for at skabe mange små vandhuller egnede steder her i Fredericia.

Der er fokus på vandhuller

Fredericia Kommune får EU-støtte på ca. 1 mio. kr. og bidrager selv med 800.000 kr. for at få de 35 søer og vandhuller gravet ud og anlagt. Søerne skal være forholdsvist lavvandede, for at solen hurtigt kan varme vandet op om foråret, så frøerne kan yngle og æggene klækkes. Søerne bliver i første omgang anlagt i en grøn korridor i det åbne land i den nordlige del af Fredericia Kommune, fortæller biolog Dorthe Aaboer fra Fredericia Kommune:

- I projektet har vi bl.a. fokus på at sikre den meget lille og sårbare bestand af løvfrø. Vi vil skabe et net af velegnede ynglevandhuller, som kan binde de små og truede løvfrøbestande i kommunen sammen til en talstærk og livskraftig bestand i området fra Hyby Øvelsesterræn over Trelde Næs, Rands Fjord og Elbodalen.

Private vil også hjælpe frøerne

Flere private jordejere har tilbudt at donere jord til projektet vel vidende, at de ikke længere vil kunne disponere over jorden eller sælge den til byggeprojekter. Den første sø blev i sidste uge anlagt på Gert Nordgaards mark, hvor der skal anlægges i alt tre søer. Gert Nordgaard driver fritidslandbrug og må opgive en del af sin jord til projektet. Gert Nordgaard henvendte sig selv til kommunen for - i interesse for naturen - at tilbyde sine marker til projektet.

- Jeg føler ikke jeg mister noget. Tværtimod. Jeg har fået tilført noget. Vi har altid ønsket os flere søer og frøer, så dette her er et alle tiders projekt, fortæller Gert Nordgaard, der glæder sig til at få lidt mere liv og natur på sine marker.

Søerne får hurtigt liv

Når søerne om få år har etableret sig, kan haletudser af løvfrø sættes ud. Og så vil der hurtigt komme liv i dem, fortæller Ole Klottrup, der også har fulgt otte vandhuller nøje på Fælleden og på Trelde Næs, hvor 1650 haletudser af løvfrø blev sat ud i august sidste år.

- De nye vandhuller er til gavn for mange arter padder, først og fremmest løvfrøen, en 4-5 cm lille og fin frø, som har sugekopper under fødderne og kan kravle i træer og buske. Men også butsnudet frø, skrubtudse, stor og lille salamander vil etablere sig i vandhullerne. Også adskillige arter fugle vil få bedre vilkår, som fx viben, der i de senere år er gået meget tilbage i antal. Endelig vil vandet tiltrække mange arter insekter - vandnymfer og guldsmede som nogle af de meget smukke og synlige, siger Ole Klottrup, der følger projektet og naturforbedringerne på tæt hold.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


VANDHULLER. Dorthe Aaboer fra Fredericia Kommune deltager her ved anlægningen af det første vandhul på privat grund hos Gert Nordgaard. Per Ravn Jacobsen fra Rana-Consult, faglig ansvarlig for frøer og damme, sikrer vandhullets udformning. 

FAKTA - et egnet vandhul

For at et vandhul skal være egnet til frøer og salamandre, skal det være lavvandet, så vandet hurtigt bliver varmet op af solen om foråret. Derfor må det ikke blive overskygget af træer eller buske. Og det må gerne tørre ud i særligt varme somre, så der ikke kan leve fisk. Der må heller ikke udsættes eller fodres ænder. Fisk og ænder æder paddernes yngel og specielt ænderne skider et vandhul til, så det hurtigt bliver en stinkende pøl.

Padderne lægger æg i vandhullerne, og efter haletudsestadiet (frø, skrubtudse) og larvestadiet (salamandre) går dyrene på land og finder føde der. Derfor må vandhullet gerne have meget flade bredder, så de små frøer og salamandre kan komme op af det vandhul, hvori de er født.
Det samme gør de voksne dyr, når de har lagt æg. Så den omkringliggende natur skal være uopdyrkede eller afgræssede områder samt hegn, som de kan finde føde i og hvor de kan finde hi for vinteren.