DN: Uforståeligt at randzonerne skal pløjes op

Regeringens forslag til en vækstplan for landbruget indebærer, at 25.000 ha randzoner nu kan opdyrkes, og dermed undermineres den eneste konkrete indsats, der faktisk har fået lov at virke på det dyrkede areal. Det fortæller, hvor svag den danske miljøindsats reelt er, siger Danmarks Naturfredningsforening, der bebuder en EU-klage.

2. april 2014

Reaktionen kommer fordi, regeringen nu fremlægger forslag om, at halvdelen af randzonerne kan fjernes, og dermed ikke bare fjernes beskyttelsen af vandmiljøet, men det vil også medføre større forbrug af sprøjtegifte og øget kvælstofudledning til vandmiljøet:

- Det er en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt ”det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at i at ende i vores vandmiljø.” Og randzonerne er er det eneste konkrete miljøtiltag, Folketinget har vedtaget, der faktisk gør en forskel på en række områder både i og uden for det dyrkede land. Nu forsvinder halvdelen af dem så også. Det er en fuldbyrdet skandale, at Danmark ikke er i stand til at beskytte sit miljø og sin natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen mener, at man med ophævelsen af randzonerne ikke blot kolliderer med forpligtelsen i EU´s vandrammedirektiv om at fjerne 19.000 tons kvælstof fra vandmiljøet, men også Pesticiddirektivet, hvor randzonerne er en del af målopfyldelsen.

- Randzonerne er et virkemiddel, der kan flere ting. Dæmme op for kvælstof og fosfor fra markerne, mens de også fungerer som bufferzoner mod sprøjtegiftene fra det konventionelt dyrkede areal til vandmiljøet. Og ad åre kunne randzonerne tillige blive god natur og være med til at skabe den sammenhæng, naturen i den grad mangler. Et sådan kinderæg finder du ikke i andre miljøpolitiske virkemidler, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen vil nu presse på for at der kommer en lang række andre tiltag, der skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser på natur- og miljøområdet.

- Ikke nok med at vi stadig mangler erstatningen for de mere end 150.000 ha brakjord, der blev pløjet op i 2008, som der blev lovet fuld kompensation for. Med Grøn Vækst blev der garanteret 75.000 ha ny natur. Dem mangler vi også stadig. De 50.000 ha randzoner var et mindre, men effektivt greb, der så nu er halveret. Det eneste, der står tilbage er, at naturen et på et hidtil uset lavpunkt, og at de danske natur og miljøindsatser er helt utilstrækkelige, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen forbereder en klage til EU om Danmarks manglende implementering af et direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, og her kommer også randzonernes rolle til at indgå. Miljøministeriet har nemlig indberettet til EU, at netop randzonerne er en del af Danmarks miljøindsats.

Læs DN's notat om randzoner (pdf)

Læs også

Vækstplan: Nu skylder regeringen grøn handling

Randzoner: Forargelsen breder sig over regeringens miljøregning

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Fakta om randzoner

NaturErhvervsstyrelsen 24. januar 2014:

  • Randzonerne er til for at beskytte vores miljø og natur. Det er det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel, vi kender lige nu, til at begrænse at kvælstof, fosfor og sprøjtegifte ender i vores vandmiljø. Samtidig giver vi danskerne natur at færdes i.
  • Randzoneloven ophæves eller udskydes ikke. Danmark er forpligtet til at reducere kvælstofudledningen væsentligt inden 2015, hvis vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det er derfor nødvendigt at handle nu.
  • Randzoneloven afhænger ikke af gyldige vandplaner, da det er en selvstændig lov vedtaget af Folketinget. Men den oprindelige kompensationsordning med EU-finansiering afhænger af gyldige vandplaner. Derfor har Fødevareministeriet etableret en national støtteordning kaldet de minimis.
  • Cirka 31.000 landmænd har søgt om randzonekompensation.
  • Randzoneloven er ikke grundlovsstridig. Det har Kammeradvokaten og Justitsministeriet vurderet, allerede da randzoneloven blev vedtaget under VK-regeringen. Kammeradvokaten har efterfølgende vurderet, at det ikke gør nogen forskel, at der ikke ydes kompensation som oprindeligt planlagt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk