Vækstplan: Nu skylder regeringen grøn handling

Det er en svinestreg, at miljøet igen skal betale for flere svin i staldene, mener Danmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen kommer med forslag til, hvordan regeringen som minimum skal hente det tabte tilbage.

4. april 2014

Opfyldelse af Danmarks internationale forpligtigelser kræver, at regeringen nu på anden måde hjælper en natur i stærk tilbagegang og et forurenet vandmiljø.

Det var lidt af en svinestreg, at regeringen valgte at sende regningen for flere svin i landbruget direkte ud i landets søer, åer og fjorde, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Dermed har regeringens natur og miljøindsats nået et hidtil uset lavpunkt, skriver foreningen, der nu efterlyser, at regeringen - som minimum  - kompenserer de tabte miljøindsatser.

Miljøindsatser fjernes

Aftalen mellem regeringen og den blå blok giver landbruget mulighed for at øge produktionen blandt andet med halvanden millioner svin, samtidig med at miljøkravene slækkes. Således halveres randzone-arealet; kravet om efterafgrøder nedsættes til 1/3 del, og ændret vandløbsvedligeholdelse udgår som virkemiddel i vandløbsindsatsen.

- Vi har arbejdet konstruktivt med Natur og Landbrugskommissionen fordi vi jo ikke har tvivlet på, at denne regeringen ville give natur og miljø et markant løft, akkurat som lovet i regeringsgrundlaget. Men alle danskeres natur og miljø fik en ordentlig lussing med den nye vækstplan til landbruget, for regeringen sendte regningen direkte ud til vandmiljøet og til de næste generationer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun kalder det en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at regeringen mener, at et vækstinitiativ i landbruget alene kan ske ved at slække på miljøbeskyttelsen.

Hule ord giver ikke natur og miljø

Foreningen undrer sig over, at regeringen i aftalen skriver, at man ”vil fastholde et højt miljøbeskyttelsesniveau” for så i næste sætning at skære miljøindsatserne bort. Det står også i skærende kontrast til samtlige evalueringer, der viser, at der tvært imod skal langt stærkere indsatser til end i dag.

90 procent af alle naturtyper i Danmark har det elendigt, mens knap 40 procent af alle undersøgte arter er truede. Danmarks miljøindsats er så svag, at det ikke engang er lykkedes at sætte den første generation af vandplaner fra 2009 i gang – næste år starter de næste indsatser, der skal løbe frem til 2021. Dette har da også udløst en sag fra EU.

Opbakning til grøn handling

Også Jørn Jespersen, formand for regeringens Natur- og Landbrugskommission, der blev nedsat for at skabe balance mellem natur og landbrug, efterlyser efter offentliggørelsen af vækstplanen nu handling på natur og miljøsiden:

- Denne aftale tilgodeser konkurrenceevnen. Meningen med vores anbefalinger var, at både natur, miljø og konkurrenceevne skulle forbedres, så derfor håber jeg, at der hurtigt kommer nogle tiltag på natur og miljø, siger Jørn Jespersen om vækstpakken til Altinget.dk.

Det skal der ske

Vækstplanen indebærer, at forureningen med kvælstof stiger med op mod 2000 tons, og der dæmmes ikke op for fosfor og sprøjtegifte til vandmiljøet.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår nu:

For at dæmme op for kvælstof og fosfor: De randzoner, der bliver tilbage langs beskyttede vandløb, vandhuller og søer, skal gøres bredere. For eksempel i de klassiske brede ådale, som eksempelvis Værebro Å, Gudenåen og Lindenborg Å, hvor der bliver dyrket tæt på bredderne. I den forbindelse skal reglen om, at randzoner kun må udgøre højst fem procent af en ejendom ophæves.

For at dæmme op for sprøjtegiftene: Særligt sårbare arealer langs vandmiljøet skal omlægges til økologisk drift.

Naturplan Danmark

Regeringen bebuder en stor samlet plan for den danske natur til efteråret og lover, at andre af Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger på det grønne område vil komme i spil.

- Lad mig bare slå fast: Ikke bare skal der kompenseres for afviklingen af randzonerne. Der skal ske et markant løft, hvis ikke denne regering vil indforskrive sig i rækken af regeringer, der absolut intet gjorde ved det faktum, at naturen forsvinder mellem fingrene på os, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs DN's notat til politikerne om randzoner (pdf)

Læs også

DN: Uforståeligt at randzonerne skal pløjes op

Randzoner: Forargelsen breder sig over regeringens miljøregning

 

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Randzone
RANDZONE. Til højre for vandløbet ses en randzone på 10 meter, som skal beskytte vandet mod forurening fra kvælstof, fosfor og sprøjtegifte.

Randzoner og målrettet regulering.

Randzoner er et målrettet virkemiddel, som, i modsætning til generelle virkemidler, rammer der, hvor det har størst effekt - præcist som landbrugets organisationer har efterlyst det i mange år. Ved at være målrettet, rammer det også forskelligt. Nogle landmænd har næsten ingen vandløb og bliver ikke ramt. Andre har mange og skal udlægge en del arealer til randzoner. Det har vist sig at være svært for landbruget at tackle dette dilemma.

Generelle virkemidler rammer alle lige hårdt, men er relativt dyre og sætter også ind der, hvor der ikke er så stor effekt. I hvert fald nu, hvor det generelle belastningsniveau er bragt betragteligt ned. Målrettede virkemidler betyder, at nogle landmænd får store ekstra omkostninger – eller rettere nedsatte udbytter og mindre harmoniareal. Andre slipper helt. Når den forskel skal udlignes, er det helt naturligt, at de landmænd, der slipper nemt og måske endda får mulighed for at dyrke mere på deres arealer, betaler til de kolleger, som taber areal og indtægt.

Randzonerne ligger op ad vandløb og har derfor en mindre betydning for udbytte og økonomi end landbrugsarealer, der ligger højere i landskabet. Randzonerne er derfor en billig metode til at opnå en lang række fordele, som kun kan opnås delvist ved en mere generel tilgang.

De landmænd, der er berørt af randzoner, får kompensation for tabt indtægt. Kompensationens størrelse afhænger af, hvad arealet blev brugt til inden. Hvis det var vedvarende græs er beløbet 1200 kr. Hvis arealet var i dyrkning er beløbet 2.100 kr. NaturErhvervstyrelsen i i 2013 opgjort det anmeldte areal af randzoner til 38.000 ha, hvilket er 12.000 ha mindre en forventet. Årsagerne til denne afvigelse er endnu ikke klarlagt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk