Randzoner: Forargelsen breder sig over regeringens miljøregning

Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige grønne organisationer i Danmark står ikke alene med kritikken af, at regeringen sender regningen for vækst videre til den natur og miljø, samme regering ellers havde bebudet et markant løft. Også blandt andre Dagbladet Information, Dagbladet Politiken og Fyns Amtsavis er ude med skarp kritik af regeringen.

7. april 2014

Danmarks Naturfredningsforening kaldte det ” .. en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt ”det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at i at ende i vores vandmiljø.”

Og Danmarks største grønne organisation står ikke alene. Også en række lederskribenter er forargede over den tilbagerulning af miljøindsatserne, som regeringen netop nu er i færd med. Halveringen af randzonerne kaldes blandt andet et knæfald for landbrugsindustrien.

Fyns Amtsavis: En skamplet

Fyns Amtsavis kalder tilbagerulningen af halvdelen af randzonearealet for ”en skamplet på vandmiljøet” . Lederskribenten Carsten Olsen fortsætter:

”Hvordan regeringen vil sikre vandmiljøet med - som det hedder i regeringsgrundlaget - en " skærpet regulering af landbrugets brug/ udvaskning af kvælstof og brugen af sprøjtegift" uden det effektive middel, som randzonerne er, skylder den endnu at forklare. Men den skamplet, som knæfaldet for nogle landmænds manglende respekt for loven er, bliver svær at vaske af. Og taberne i dette miljøpolitiske spil er naturen, politikerne og de mange lovlydige landmænd, som med rette har optjent den respekt for dansk landbrug, som et flertal i Folketinget med beslutningen om en halvering af randzonerne nu sætter på spil.

Dagbladet Politiken: Det er trist

Dagbladet Politiken skriver under overskriften ” Ny og uambitiøs aftale rammer naturen” at:

”UDFORDRINGEN er at finde en bedre balance mellem produktionsjord og naturformål. Men så længe dansk landbrug hænger fast i industrisamfundets logik, bliver det svært. Jorden er forgældet og kravene til effektivitet så store, at det går ud over naturen. Seriøs naturbeskyttelse skal derfor foregå i samklang med en gennemgribende omstilling af landbruget.

Det er trist, at regeringen med den nye vækstplan udviser mangel på ideer og mod og lægger sig fladt ned for landbrugets ønsker om mere indtjening. Der er brug for ' en ny start', som var titlen på sidste års rapport fra Natur-og landbrugskommissionen.”

Dagbladet information: En bundskraber

Også dagbladet Information sender regeringens vækstplan hårde ord med på vejen: ” Hinsides løftebruddets rand”, er overskriften og her minder avisen om, at tidligere tiders SR regeringer har haft natur og miljø med i hjertet. Og at det tilsyneladende nu er slut:

”En bundskraber blev nået, da SR-regeringen i sidste uge indgik aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative om at halvere de såkaldte randzoner i det åbne land. Randzonerne er den afstand på ti meter fra vandløb og søer, hvor der ikke må giftsprøjtes, gødes eller pløjes. Zonerne blev gennemført i 2010 under Lars Løkke Rasmussens VK-regering."

DN: En falliterklæring

Danmarks Naturfredningsforening stiller sig også helt uforstående - ikke bare over den fuldstændige mangel på initiativer for natur og miljø, men også over at regeringen føjer spot til skade ved at rulle miljøtiltag tilbage.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening siger:

- Vi har arbejdet konstruktivt med Natur og Landbrugskommissionen fordi, vi jo ikke har tvivlet på, at denne regeringen ville give natur og miljø et markant løft, akkurat som lovet i regeringsgrundlaget. Men alle danskeres natur og miljø fik en ordentlig lussing med den nye vækstplan til landbruget, for regeringen sendte regningen direkte ud til vandmiljøet og til de næste generationer. Det er en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at ende i vores vandmiljø.

Læs også

DN: Uforståeligt at randzonerne skal pløjes op

Vækstplan: Nu skylder regeringen grøn handling

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


RANDZONER. Engblommerne har det svært i Europas hårdest dyrkede land. Det kunne randzonerne være med til at ændre samtidig med, at zonerne skulle dæmme op for sprøjtegifte og kvælstof til åer, søer og fjorde. Nu har regeringen halveret indsatsen og det møder benhård kritik. 

Eksempler på ikke gennemførte miljøtiltag

Det er tilsyneladende umuligt at gennemføre miljøtiltag i Danmark, hvis landbruget siger nej.

Her et lille udpluk:

  • Randzoner, grødeskæring og efterafgrøder. Borte eller udhulet.  
  • Aftale om at soja fremover skal være bæredygtigt produceret, så det ikke koster liv, helbred og miljø i Sydamerika: Landbruget sagde nej 
  • Fjernelsen af 19.000 tons kvælstof i 1. generations vandplaner: Udhulet  
  • Antal vandløb, hvor der skal ske en indsats: Udhulet
  • Skånsom vandløbsvedligeholdelse: Nedstemt. 
  • Første generations vandplaner: Ikke i gang på grund af protester fra landbruget. 
  • Nedbringelse af brugen af sprøjtegifte: Landbruget bruger stadigt næsten dobbelt op. 
  • Regel om, at man for at undgå at udpine jorderne, i perioder ikke må dyrke den på visse skråninger (Alperegler): Landbruget sagde nej  

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk