Vandråd over hele Danmark nu i arbejde

Rene og levende åer. Det er målet for de 23 vandråd, der nu er på plads over hele landet. Vandrådene har repræsentanter fra landbrug, organisationer - herunder Danmarks Naturfredningsforening og kommuner, og meningen er, at parterne skal komme med samlede forslag til, hvordan den næste generation af de danske vandplaner skal udmøntes.

8. april 2014

Danmarks Naturfredningsforening har repræsentanter i samtlige vandråd for at være med til at sikre, at de bedst mulige indsatser sættes i gang.

Opgaven er massiv. Hele 69 procent af de danske vandløb er i dårlig tilstand, hvilket blandt andet skyldes, at det endnu ikke lykkes at gennemføre den første generation af vandplaner. De er strandet på grund af massiv modstand i landbruget, der står for hovedparten forureningen af åerne.

En bedre proces

- Vi går positive ind i disse vandråd fordi, 1. planperiodes proces var meget lukket og førte til helt unødvendige forviklinger og forbitrelse. Vandrådene er trods alt udtryk for en anden åbenhed. Men vi må imidlertid også konstatere, at vandrådene jo kun kan beskæftige sig med en meget lille flig af vandmiljøet – at det er en bunden opgave vi har fået og at vi kun kort tid til at løse den, siger Henning Mørk Jørgensen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Vandrådene har arbejdsro frem til oktober, og de skal i første omgang kun fokusere på en del af vandløbs-indsatsen. Miljøminister Kirsten Brosbøl har flere gange understreget, at målet er at sikre bedre vandmiljø i vandløbene og det er således ikke muligt at foreslå, at der ikke skal gøres en indsats.

Der er sat knapt 700 millioner kroner af til at forbedre de fysiske forhold i 1.600-2.200 km vandløb.

En dråbe i åen

- 700 mio. kr. kan syne af mange penge, men de rækker kun til 1/3 af den nødvendige indsats for forbedring af vandløbenes fysiske forhold, nemlig 1600 - 2200 km af de 4800 km vandløb, hvor der skal ske en indsats. Og de 4800 kun er en lille del af de vandløb, Danmark har sat mål for - nemlig 19.000 km vandløb i alt, siger Henning Mørk Jørgensen.

Hvert vandråd har nu fået besked på, hvor mange kilometer vandløb i deres vandopland som skal forbedres og fået udleveret et virkemiddel-katalog. Her er ændret vandløbsvedligeholdelse, herunder grødeskæring, nu fjernet. Det er sket efter massiv modstand fra landbruget, men dermed har regeringen fraskrevet sig et af de allerbedste og billigste virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb, mener Danmarks Naturfredningsforening:

Bedste redskab er fjernet

- Jeg tvivler på, at miljømålene kan opfyldes, hvad angår den biologiske del, nemlig vandløbsplanterne, hvis der ikke må ske indgreb i grødeskæringspraksis. Al erfaring tilsiger nemlig, at mangfoldigheden af planter forringes markant, når er skæres mere end én gang årligt, så god økologisk tilstand for planterne kan blive umulig at nå, siger Henning Mørk Jørgensen.

Massiv modstand

Vandplanerne er et særdeles følsomt et emne i Danmark fordi, de indsatser, der typisk skal til for at forbedre tilstanden i åer, søer og fjorde ligeså typisk betyder, at landmanden skal agere anderledes end i dag. Årsagen er naturligvis, at det ofte er netop landmandens drift, der giver den dårlige tilstand i vandmiljøet med betydelige mængder kvælstof, fosfor og sprøjtegifte.

Den første generation vandplaner blev et nærmest historisk rodet forløb med tusindvis af indsigelser, traktordemonstrationer og politiske forhalinger over flere år. Det betyder, at mens næste generation af vandplanerne nu skydes i gang, er de første vandplaner, der skulle virke fra 2009 til 2015 end ikke vedtaget endnu. EU har af samme årsag bebudet sagsanlæg mod Danmark. 

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


VANDRÅD. Sådan ser et rent og levende vandløb ud. Her fra Rold Skov. Foto: Tine Gjerløv

Indsats for vandmiljø helt utilstrækkelig

For sent, for lidt og for svagt. EU lægger ikke fingrene imellem i en ny evaluering af den danske vandmiljøindsats.

De planer, der skulle løfte kvaliteten af vandløb, fjorde og søer i Danmark, er utilstrækkelige, vurderer EU Kommissionen.

I 2012 kom en liste med 20 konkrete punkter, hvor Danmark skal forbedre indsatsen. Blandt kritikpunkterne er blandt andre en række bevidste undladelsessynder, mens det nationale overvågningssystem NOVANA får dumpekarakter.

Den danske stat er fortsat ude af stand til at vedtage de vandplaner, som EU's Vandrammedirektiv foreskriver.  Derfor har EU nu bebudet retssag mod Danmark.

Kontakt

Henning Mørk JørgensenHenning Mørk Jørgensen
Biolog

31 19 32 35
hmj@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk