Kalø Vig skal fredes

Danmarks Naturfredningsforening har rejst et fredningsforslag for landskabet fra Landevejen og ud mod Kalø Vig. Udsigten fra Landevejen ved Rodskov og Eskerod ud mod Kalø Vig er bjergtagende. Det er ganske vist. Og sådan foreslår DN, at det skal forblive.

9. april 2014

Med et netop fremsat fredningsforslag har Danmarks Naturfredningsforening (DN) lagt op til, at udsigten fra Landevejen ud mod Kalø Vig skal bevares for eftertiden.

Det er til glæde for de mange, der dagligt passerer forbi et landskab med bløde bølgende bakker og vandet i horisonten kun afbrudt af landsbyer og småskove, siger fredningsleder i DN, Birgitte Bang Ingrisch, der har rejst fredningsforslaget for Kalø Vig:

- Udsigten ud over Kalø Vig er så smuk en perle, at det er oplagt, at den må bevares. Og hele området bærer så stor en kulturhistorisk værdi, at byggeri i området ville være en katastrofe.

Fredningen har været længe undervejs

Allerede i 1950’erne var der planer om at frede en større del af kystlandskabet ud til Kalø Vig. Her skulle tyngdepunktet i fredningsplanen være områderne mellem Århus-Grenå landevej og kysten på strækningen fra Løgten til Ugelbølle, fordi hele området udgjorde en naturpark af stor rekreationsværdi, som det dengang hed.

En fredning har hidtil været unødvendigt

Planerne om at beskytte hele kysten langs landevejen fra Ugelbølle i nord til Løgten og Studstrup i syd blev imidlertid aldrig gennemført i sin helhed. Både øst og vest for det område, DN nu foreslår fredet, blev der dog gennemført flere fredninger mellem 1960 og 1977 efterhånden, som der opstod trusler i form af byggeri.

Men det aktuelle område henlå fredeligt i årene frem, og det daværende Århus Amt sørgede for at føre en restriktiv forvaltning som friholdt området for byggeri og anlæg af betydning.

Nye byggeplaner i det smukke landskab

Nu har Syddjurs Kommune besluttet, at størstedelen af området på sigt skal byudvikles. Naturstyrelsen accepterer op til 18 hektar, men har klart signaleret, at kommunen ikke skal regne med yderligere bebyggelse for at undgå unødvendigt byggeri i kystnærhedszonen.

Kommunen ønsker imidlertid at byudvikle langt mere, gerne op til ca. 400 hektar. Disse visioner er indarbejdet i kommuneplanen og er klar til realisering den dag, de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen er på plads, oplyser Birgitte Bang Ingrisch:

- Og hvis det går med Kalø Vig som i andre sager, kan et stærkt lokalt ønske med tiden rokke ved selv de mest hårdnakkede principper. Det understreger i høj grad behovet for en fredning af landskabet, som endegyldigt slår fast, at uanset skiftende politiske vinde og lokalt pres, så er landskabsværdierne fra Landevejen og ud mod Kalø Vig beskyttet af fredning, afslutter Birgitte Bang Ingrisch. 

Læs dokumenter om sagen

> Fredningsforslag for Kalø vig

> Samlede bilag

> Fredningskort

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


FREDNING. Udsigten til Kalø Vig har været forbipasserende forundt gennem flere hundrede år, og nydes fortsat i dag og påskønnes af folk på egnen.

FAKTA om Kalø Vigs geologi og natur

Området, der foreslås fredet, er, som det meste af Danmark, dannet i slutningen af sidste istid. Det ligger på kanten af Molslandet, som betegner et større landskabsområde, der omfatter blandt andet Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen, og dele af Tirstrup Hedeslette.

Området viser en glacial landskabsserie i tydelige - og efter danske forhold - meget storstilede terrænformer. Landskabsserien er dannet i tilknytning til den Østjyske israndslinje sent i sidste istid. I det lavere terræn findes udstrakte områder med hævet havbund fra stenalderen. Inden for fredningsområdet er der helt ude ved kysten således hævet havbund fra stenalderhavet.

Naturområdet ved Kalø Vig er et meget kuperet kystlandskab med små landskabsrum vekslende mellem skov, landbrugsarealer og små bebyggelser. Store dele af området har god udsigt til bugten og dermed også god synlighed fra vandet. Kystlandskabet er sårbart overfor kystnær bebyggelse, der kan bryde de visuelle sammenhænge omkring vigene og mellem vandområdet og landområdet.

Kontakt

Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder

61 69 18 22
bbi@dn.dk