Manglende beskyttelse af det rene vand udløser EU klage

Den danske regering får nu sin første EU klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Årsagen er, at Danmark ikke i tilstrækkelig omfang beskytter vandmiljø og drikkevand.

18. april 2014

EU's medlemsstater skal sørge for, at ”der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger”.

Men det har Danmark ikke gjort, mener Danmarks Naturfredningsforening, der derfor har sendt en klage af sted til EU.

- Vi beder EU Kommissionen vurdere den danske indsats, fordi vi mener, den er utilstrækkelig. Blandt andet har regeringen overfor EU anført, at de 50.000 ha randzoner var en del af opfyldelsen af direktivet, men ved at fjerne halvdelen af randzonerne svækkes beskyttelsen af vandmiljøet. Desuden har kun 37 af landets 98 kommuner taget fat på at udlægge boringsnære beskyttelsesområder. Og forbud mod sprøjtegifte i beskyttelsesområderne er kun pålagt ved meget begrænset antal vandboringer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Overtræder direktiv om sprøjtegifte

Foreningen vurderer, at Danmark med de manglende indsatser overtræder ”Direktiv om Bæredygtig Pesticidanvendelse”. Direktivet fremhæver ”passende foranstaltninger” som værende blandt andre:

  • Oprettelse af randzoner af passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer
  • Beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares.

Fire mangelfulde initiativer

DN har været i dialog med Miljøministeriet gennem det seneste år for at få klarlagt, hvordan Danmark har gennemført den beskyttelse, EU kræver.
Ministeriet oplyser, at beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne sker med fire initiativer, som DN anfægter reelt er gennemført:

  • Randzoneloven – DN: der nu kun dækker målsatte og §3 beskyttede vandløb, som angives at udgøre det halve areal (25.000 ha).
  • Forbud mod brug af sprøjtemidler i en radius på 25 meter fra en boring / et vandindvindingsanlæg - DN:   25 meters zone er i langt de fleste tilfælde langt fra tilstrækkeligt til at beskytte mod sprøjtegift, der anvendes omkring boringen. Behovet afhænger af geologiske forhold, hvilket der i dag ikke tages højde for.
  • Kommunernes mulighed for at udlægge boringsnære beskyttelsesområder - DN: Kun 37 af landets 98 kommuner, svarende til halvdelen af landets indvindingsboringer, er p.t. omfattet af projekter om at udlægge boringsnære beskyttelsesområder. Beskyttelse i form af forbud mod pesticider er kun pålagt et meget begrænset antal arealer ved vandboringer.
  • Vaskepladsbekendtgørelsen – DN: Opfølgning og håndhævelse af de nye regler om vaskepladser for sprøjteudstyr mangler fortsat.

- Vi beskytter ikke vores vandmiljø og drikkevand i tilstrækkelig grad og med afviklingen af halvdelen af randzonerne og den manglende boringsnære beskyttelse udhuler vi endda beskyttelsen. Det er vi nødt til at reagere på, for vores rene vand er en af de mest værdifulde ressourcer, vi har, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. 

Læs klagen til EU her

Læs også

DN: Uforståeligt at randzonerne skal pløjes op

Vækstplan: Nu skylder regeringen grøn handling

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


RANDZONER. Regeringen  har netop halveret antallet af randzoner og det er medvirkende til, at Danmark ikke kan overholde et EU direktiv om at beskytte vandmiljøet mod sprøjtegifte. 

Mere gift i grundvandet - flere områder skal beskyttes

Der gøres i alle jordlag flere og flere fund af sprøjtegift under grænseværdierne. I 2002 blev de fundet i 18 procent af prøverne - i 2012 var det steget til 30 procent.

Det samlede boringsnære areal, der skal beskyttes, er ifølge DANVA, vandsektorens interesseorganisation, cirka 100 kvadratkilometer, svarende til 0,4 procent af det samlede landbrugsareal. Det vil koste omkring en milliard kroner i kompensation – eller 22,50 kroner om året for en gennemsnitsfamilie, hvis det betales gennem forhøjede vandpriser.

Det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, er en lille del af indvindingsoplandet. Man beregner det som det område, hvor grundvandet i løbet af et eller to år vil nå frem til vandværkets indvindingsboringer. DN vil gerne beskytte hele indvindingsoplandet, da forureninger i det område risikerer at nå frem til boringen. I hvert fald hvis de ikke bliver nedbrudt på vejen, det gør nogle af dem.

Men det vigtigste er at beskytte BNBO, hvor vandet er tæt på boringen. På grund af suget fra indvindingsboringen er nedsivningen også - alt andet lige - større tæt på boringen.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk