Kom på rundtur i Danmarks økologiske kommune

Dagbladet Information arrangerer to forårsture til Lejre Kommune, hvor du kan få indblik i kommunens omstilling til økologi. Der er besøg i en økologisk have, hos en bærproducent, et landbrug, et bryghus og meget mere. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får rabat på turen.

22. april 2014

Lejre Kommune vil indføre økologi i alle kroge af kommunens liv. I landbrug, haver, institutioner, kirker og virksomheder. På to ture - enten lørdag den 26. april eller lørdag den 10. maj - kan du opleve omlægningen på nært hold. Turene er arrangeret af Dagbladet Information, og medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får rabat.

Danmarks Naturfredningsforening er initiativtager til Lejre projektet sammen med Økologisk Landsforening, Lejre Kommune og Landbrug og Fødevarer. Projektet er nu gået ind i sit 3. år, og der er sket meget i den tid:

- Lejres Økologiske Fødevarefællesskab køber og formidler lokale økologiske grønsager, haveejerne får gode råd til at drive deres haver økologisk, børnehaver og plejehjem serverer hjemmelavet, økologisk mad, der kommer nye, økologiske virksomheder til kommunen, og landets første økologiske kirkefestival har nu fundet sted to år i træk, fortæller Rikke Lundsgaard, som er økologi-ekspert i Danmarks Naturfredningsforening.

Mange forskellige besøg

På turene fortæller borgmester Mette Touborg om kommunens vision og realiseringen, der nu er i fuld gang nedefra.

Du kan også opleve

  • en privat økologisk have
  • præsentation af projekt ”Lånehøns”,
  • en økologisk mælkebedrift
  • en produktion af økologiske Aronia bær
  • information om økologisk omlægning i en børnehave og et plejecenter

Og lokale øko-producenter af brød og øl fortæller om at være virksomhedsejere i en ildsjæle-kommune, der gerne vil inspirere andre kommuner til at omstille til økologi.

Programmet varierer på de to ture.

Pris

  • 350 kr. for medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening
  • 350 kr. for abonnenter på Dagbladet Information
  • 450 kr. for andre

Prisen inkluderer frokost, snack, kaffe og kage.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Det økologiske projekt i Lejre Kommune
OMSTILLING. Lejre Kommune er den første danske kommune, der iværksætter en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Lejres omstilling til økologi sker i et tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer.

Kontakt

Rikke LundsgaardRikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i DN

23 20 30 07
rl@dn.dk