Naturtyper: Ni ud af ti skranter

Presset på regeringen for at komme med konkrete tiltag for naturen vokser. En ny undersøgelse viser, at ni ud af ti naturtyper er i så dårlig tilstand, at de med de nuværende indsatser ikke forventes at få det bedre de første 12 år. Danmarks Naturfredningsforening forventer målrettet politisk handling på problemet.

24. april 2014

Rigkær, kystlaguner, heder og lobeliesøer. Danskerne mister natur med stor fart og der er i dag ingen reelle tiltag, der vil ændre den situation. Det viser en ny rapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) til EU Kommissionen. Her er konklusionen, at ikke mindre end 90 procent af naturtyperne er i det, der kaldes ”ugunstig bevaringsstatus”.

DN: Indsats nu!

Overdrev, skove, brunvandede søer og rev er i så dårlig tilstand, at der nu må en helhjertet politisk indsats til, mener Danmarks Naturfredningsforening, der forventer, at regeringens bebudede Naturplan Danmark – en samlet indsatsplan for hele den danske natur – bliver så klar og målrettet, at den vil løfte naturen tilbage på sporet:

- Hvis vi for alvor skal vende den negative udvikling i naturen, er det bydende nødvendigt, at Naturplan Danmark ikke blot er et idékatalog med hensigtserklæringer, men reelle og konkrete tiltag med klare mål og delmål. En plan, hvor ansvaret fordeles på stat og kommune og hvor, det ikke som hidtil, skal foregå ad frivillighedens vej. Det er afprøvet og vi kan med den seneste rapport entydigt konkludere, at det ikke er tilstrækkeligt til at standse tilbagegangen for naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kvælstof kvæler naturen

Hovedårsagen til den ugunstige status er, at naturtyperne får for alt for meget kvælstof fra landbruget og mangler plads. Danmark er det hårdest dyrkede land i Europa og landbruget har hidtil afvist at afstå arealer til natur.

Senest er for eksempel antallet af randzoner halveret efter pres fra landbruget. Samtidig er der for få dyr –både vilde og husdyr til at holde græs og krat nede, og så får den sårbare natur ikke lys nok.

- Vi kommer ikke udenom, at landbruget skal afstå arealer til naturen, for i dag er Danmark stort set pløjet og sprøjtet fra kyst til kyst. Naturen skal have mere plads og bedre sammenhæng, hvilket også vil afhjælpe problemet med det ødelæggende overskud, der er af kvælstof og sprøjtegifte. Regering kan uden videre starte med at sikre permanent beskyttelse af de mange små pletter af natur, der ligger i landbrugslandet – den såkaldte §3 natur – en anbefaling, deres egen Natur og Landbrugskommission i øvrigt også er kommet med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Beskyttet natur i knæ

Selv den natur, som Danmark er forpligtet til at beskytte, er hårdt ramt. Således betyder forureningen med næringsstoffer ifølge DCE, at 39 procent af Natura 2000-arterne har ugunstig status. Det er især planter, padder og insekter, der har det svært, mens flagermus og pattedyr generelt klarer sig bedre. Ud over næringsstofbelastningen og mangel på plads er det især tilgroning med næringsstof-elskende arter, invasive arter og intensiv skovdrift, der bringer naturen i knæ.

Læs DCE's rapport om tilstanden i den danske natur på Naturstyrelsens hjemmeside

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


NATUR. Selv den beskyttede natur i Danmark lider under kvælstofforurening og invasive arter.

Om Natura 2000

  • Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
  • Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter. Det skal landene gøre ved at udpege særlige områder, hvor de arter og naturtyper, som er omfattet af direktiverne, er sikret beskyttede levesteder.
  • Inden for de udpegede områder, Natura 2000-områderne, gælder særlige retningslinjer for fangst og jagt og regler for beskyttelse af arter og naturtyper. Desuden stiller naturbeskyttelsesdirektiverne krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand.
  • Målet med Natura 2000 er at skabe såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er beskyttet inden for Natura 2000-områderne. For at nå det mål er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der sætter rammerne for, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt.
  • I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 9 % af landarealet – som Fyn med omliggende øer - og 18 % af havarealet. Kilde; Naturstyrelsen

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk