Henkastet affald: Dyrt og dumt

I søndags mødtes 25.000 mennesker forskellige steder i landet til Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Men selvom de mange frivillige gør en kæmpe og gratis indsats, koster bortkastet affald hvert år samfundet flere hundrede millioner kroner.

25. april 2014 (redigeret 28. april 2014)

Vi er en af de befolkninger i EU, der producerer allermest affald. I gennemsnit 617 kilo for hver dansker, og en alt for stor del af det ender i naturen. Præcis hvor meget er der ingen, der ved, men når Danmarks Naturfredningsforening sammen med tusindvis af frivillige afholder den årlige indsamling af affald, bliver der fjernet 100-200.000 kilo skrald fra naturen.

Aluminiumsdåser og cigaretskodder er noget af det, der oftest ligger og flyder. Og henkastet affald ser ikke kun grimt ud. Det er også dyrt. I vismandsrapporten ’Økonomi og Miljø 2013’ fra Det Miljøøkonomiske Råd, blev det skønnet, at oprydningen efter henkastet affald her i landet koster 280-480 millioner kroner om året. Mindst. For det er, som det formuleres i rapporten, et underkantsskøn, som kun medtager offentlige aktører som kommuner, Vejdirektoratet og Naturstyrelsen.

- En halv milliard offentlige kroner er virkelig mange penge. Hvis man tænker over, hvad de ellers kunne bruges på, bliver det virkelig tydeligt, hvor dumt det er, når affaldet smides andre steder end i skraldespanden, siger Ole Laursen, leder af Affaldsindsamlingen.

Uden for regnskabet

De mere end 65.000 børn, der har samlet affald sammen med deres skoler og institutioner, og 25.000 andre frivillige, som på indsamlingsdagen søndag gjorde rent i naturen, regnes selvfølgelig heller ikke med i sådan en opgørelse.

Men de har en kæmpestor værdi, mener Ole Laursen.

- Jeg bliver altid så glad over opbakningen til affaldsindsamlingen, for det vigtigt, både for naturen og for os selv, at der bliver ryddet op. Men selvom der altid er masser af gejst og god stemning, ville jeg nu hellere have, at vi og de frivillige kom hjem med tomme affaldssække, siger han.

Tyskerdåsker

Et særligt stort problem er øl- og sodavandsdåser uden pant – de såkaldte tyskerdåser. Sidste år blev der fundet ikke mindre end 127.000 dåser af dem i forbindelse med affaldsindsamlingen. Og det er helt skørt, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

- De fleste af dem smider folk jo kun fra sig, fordi de ikke er penge værd. Men det tager altså mange hundrede år, før en aluminiumsdåse, der smides i naturen, er nedbrudt. Og i stedet kunne de genbruges og spare en masse energi, siger Ole Laursen.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Skilt i skov: Henkastning af affald forbudt
DYRT. Oprydning efter henkastet affald koster hvert år det danske samfund flere hundrede millioner kroner. Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Kontakt

Ole Laursen
Funktionsleder for Frivillige, Børn & Unge

23 44 12 19
ola@dn.dk